Teatre: Nye fonde skaber mere bureaukrati - ikke lokalt engagement

Af Dorthe Skøtt Bébe
Formand for Teatrenes Interesseorganisation

Vi ved endnu ikke så meget om de to nye fonde, som regeringen og DF er blevet enige om at etablere.

Vi ved dog, at der er afsat i alt 4,8 millioner kroner til begge fonde, at pengene skal uddeles af to nye udvalg, der skal fungere på lige fod med det nuværende Statens Kunstfond, og at disse udvalg skal honoreres inden for den samlede ramme på 4,8 millioner kroner. Vi ved også, at fondene finansieres ved at reducere Statens Kunstfonds bevilling med to procent. To procent, som kommer oven i omprioriteringsbidraget.

Hvad vi ikke ved er, hvad Regeringen og DF ønsker at løse med fondene: Vil man skabe flere kunstprojekter og aktiviteter ude i landet? Vil man skabe mere lokalt engagement omkring kunsten? Vil man øge den geografiske nærhed i uddelingen af bevillinger?

Og hvis det er her fokus ligger – er svaret så nye fonde?

Måske er spørgsmålet snarere, om ikke de to nye regionale råds opgaver sagtens ville kunne rummes i Statens Kunstfonds eksisterende opgaver?

Hvad vi ikke ved er, hvad Regeringen og DF ønsker at løse med fondene: Vil man skabe flere kunstprojekter og aktiviteter ude i landet? Vil man skabe mere lokalt engagement omkring kunsten? Vil man øge den geografiske nærhed i uddelingen af bevillinger?

Dorthe Skøtt Bébe

Cigarkassetænkning og bureaukratisering
4,8 millioner kroner er der afsat i alt til begge fonde. Mange penge, hvis man kunne skabe kunst for alle pengene, men hvis de både skal dække alle kunstområderne og omkostningerne ved at dele dem ud, er det ikke et særligt stort beløb.

For at uddele midlerne skal man nemlig nedsætte – og med selvsamme midler honorere – to nye udvalg; altså et ekstra administrativt lag, inden pengene kommer ud at gavne kunsten og publikum.

Det vil i sidste ende skabe mere bureaukrati, når fondene skal afholde deres møder, når Slots- og Kulturstyrelsen skal betjene fondene, når fondene skal gennemgå ansøgninger – og ikke mindst når også ansøgerne skal ansøge om midler hos både en regional fond og Statens Kunstfond. Altså det modsatte af en forenkling af støttestrukturen, som kulturministeren har talt for.

Udvalg med både kunstnerisk og nationalt overblik
Vi stiller også spørgsmålstegn ved, om det reelt er muligt at sammensætte to udvalg, som har det nødvendige indgående og faglige kendskab til alle kunstarterne, der skal til for at tage stilling til fordelingen af midlerne? Og som samtidig har lokal forankring i de to store geografiske områder?

Formålet med Statens Kunstfond er blandt andet, at: ”Udvalgene skal sprede deres støtte på alle relevante genrer inden for deres kunstart, de skal fremme en geografisk spredning af kunst i hele landet, og de skal tilgodese produktion og formidling af kunst over for børn og unge.”

Og som det fremgår af Statens Kunstfonds årsregnskab 2016, modtog aktiviteter i Region Hovedstaden 30,3 procent af de uddelte midler. Og netop 31,5 procent af danskerne bor i hovedstaden.

Statens Kunstfond fremmer derfor allerede kunst i hele landet. Den egentlige forskel går vel derfor på, at der i forbindelse med støtte fra de nye fonde også kræves lokal medfinansiering af de støttede tiltag og projekter?

Tilføj lokal medfinansiering som krav for udvalgte uddelinger
Kulturordfører Mogens Jensen (S) påpegede det også i en artikel i Altinget, men vi vil også gerne spørge:

Kunne man – i stedet for at oprette nye fonde, med det bureaukrati, som det vil medføre – stille krav om, at visse projekter, som blev støttet af Statens Kunstfond, også krævede lokal medfinansiering? Og at Statens Kunstfonds udvalg også holdt nogle af deres møder ude i landet, så de ved at være i fysisk nærhed med nogle af de lokale aktører opnår større indsigt i kunsten lokalt?

Vi ser med positive øjne på, at det lokale i fællesskab med staten støtter op om kunstneriske tiltag, så der skabes større lokalt incitament. Der er allerede i dag gode eksempler på kunstneriske projekter og institutioner, som er finansieret gennem både lokale og statslige parter. Vi kender det for eksempel fra egnsteatrene og de små storbyteatre, hvor finansieringen beror på en kobling af lokale og statslige kilder.

Vi spørger derfor igen: Hvis kulturministeren ønsker at skabe større lokalt engagement i kunstproduktionen, er to nye fonde så svaret?