Tiden er inde til at nedlægge Pressenævnet

Pressenævnet er et offentligt, uafhængigt nævn, der træffer afgørelser i klager over medierne. Nævnet varetager "god presseskik" og spørgsmål om genmæle, det uddeler kritik og næser. Dets medlemmer er fra medier og offentlighed, formandsskabet består af dommere og advokater.

Administrativt hører Pressenævnet under Justitsministeriet. Man kan ved selvsyn orientere sig om de sager, som nævnet behandler, ved at gå ind på deres hjemmeside.

I 2022 fik Ekstra Bladet seks næser af Pressenævnet, netmediet Frihedens Stemme fik kritik fem gange. Det gjorde DR også. Fyns Stiftstidende og Nordjyske fik hver tre hak i tuden, mens Vejle Amts Folkeblad, Politiken, 24syv, FrederiksbergLIV og TV2 nøjedes med to hver.

Hvorfor skulle der gå et halvt år, før Pressenævnet fandt frem til den helt indlysende konklusion?

Niels Frid-Nielsen

Fredericia Dagblad, Jyllands-Posten, Altinget, A4 Arbejdsmiljø, Ritzau, TV2 Østjylland, Dagens.dk, dagbladet Arbejderen og Kristeligt Dagblad slap alle med en enkelt påtale.

På Ekstra Bladet erkender chefredaktøren, at de mange påtaler ikke skyldes kritisk, men dårlig eller sjusket journalistik. Derfor bebuder han overfor Journalisten, at antallet af sager skal bringes ned i det nye år.

Spørgsmålet er, om det er godt nok?

Årets mest alvorlige, principielle sag er imidlertid den, der handler om udsendelsesserien "Ellen imellem", der blev udsendt af DR i foråret 2022. Her havde DR indbudt forskere til at medvirke i noget helt andet, end det forskerne faktisk sagde ja til. De blev med andre ord misinformeret om, hvad de var tiltænkt at medvirke i.

Tre af forskerne klagede, fordi de var blevet misinformeret, følte at udsendelserne krænkede deres anseelse og fordi DR i sidste ende valgte at sende programmerne, selv om forskerne havde trukket deres tilsagn om medvirken tilbage.

DR på sin side mente, at man godt måtte misinformere de medvirkende, da der var tale om satire til unge mennesker.

Mange klager formentlig slet ikke til nævnet, da man aner, at det alligevel ingen forskel gør

Niels Frid-Nielsen

Efter et halvt års overvejelser tilkendegav Pressenævnet, at man ikke må vildlede sine medvirkende, og at sagen hverken handlede om særlige hensyn til unge, for slet ikke at tale om en særlige satire-regel, men simpelthen om at holde en aftale og at den skal indgås på et rimeligt sandfærdigt grundlag.

Igen må man spørge, hvorfor der skulle gå et halvt år, før Pressenævnet fandt frem til den helt indlysende konklusion?

I Politiken har mediekommentator Jacob Mollerup forsigtigt formuleret, at "der trænger til at blive rusket op i systemet". Det tør siges. Mollerup bemærker også, at nævnets kendelser ofte bringes i utilstrækkelig opsætning. Det betyder, at mange formentlig slet ikke klager til nævnet om dårlig presseskik, da man aner, at det alligevel ingen forskel gør.

I sagen om "Ellen imellem" kan man tilføje, at sagsbehandlingen tog så lang tid, at selve programserien var glemt, da kendelsen og kritikken endelig kom i december 2022.

Det er forståeligt, at der er politisk bekymring over den måde, medieansvaret fungerer i Danmark. Kun mediebosser og chefredaktører virker tilfredse med den sløve måde, nævnet fungerer på. Den nye SVM-regering har da også forlænget medieansvarsudvalget med Søren Pind i spidsen.

I Politiken foreslår Jacob Mollerup en medieombudsmand, der kan holde Pressenævnet i ørerne. Der er i hvert fald brug for en instans, der kan "tage vigtige, nye sager op, rejse principielle debatter" og som Mollerup siger, "følge op på, om kendelser og konklusioner efterleves i virkeligheden".

Noget tyder unægtelig på, at tiden er inde til at nedlægge Pressenævnet og erstatte det med en mere aktiv instans, der mere aktivt kan varetage borgernes interesser i en medievirkelighed, der præges af krænkelser, misinformation og en malstrøm af løgn og latin.