Pernille Bendixen
Martin HenriksenTidligere DF-folketingsmedlem skifter til Nye Borgerlige

Endnu et tidligere DF-folketingsmedlem har meldt sig ind i Nye Borgerlige. Det er Pernille Bendixen, der sad i Folketinget for Dansk Folkeparti fra 2015-2019, som nu har meldt sig under Martin Henriksens faner i Nye Borgerlige.
Det oplyser Nye Borgerlige i en pressemeddelelse.
Og netop partiets formand Martin Henriksen er den primære årsag til skiftet, fortæller Bendixen.
"Jeg har altid sat pris på Martins og mit samarbejde og har altid ment, at Martin er en dygtig politiker," udtaler hun ifølge Berlingske.
Pernille Bendixen og Martin Henriksen sad i Folketinget sammen og kender derfor hinanden godt.
Martin Henriksen udtrykker også glæde over tilgangen og afviser ikke, at der skulle være flere gamle DF-folketingsmedlemmer, der i fremtiden kommer til at skifte til hans parti.
"Tingene udvikler sig løbende. Det er ingen hemmelighed, at jeg taler med nogle af dem, der tidligere har været kolleger i Folketinget, men det kan også være repræsentanter for andre partier," fortæller han til Ritzau.
I maj var det Carsten Kudsk, tidligere midlertidigt folketingsmedlem for Dansk Folkeparti af flere omgange, der meldte sig ind i Nye Borgerlige.
Hos Dansk Folkeparti Hun har Bendixen haft ordførerskaber for blandt andet børn og kultur. Hun er uddannet salgsassistent og arbejder i dag som kørelærer.
Hun meldte sig ud af Dansk Folkeparti tilbage i 2021, fordi hun var utilfreds med, at partiet stemte for en genåbningsaftale, der indebar et obligatorisk coronapas.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Problemerne i kulturlivet forsvandt ikke med #MeToo. De har bare skiftet ham



















