Tidligere museumsdirektør til politikerne: Kom nu med jeres visioner for museerne

DEBAT: Det er uklart, hvad politikerne vil med museerne. Når der ikke er fremlagt visioner, kan museerne ikke belyse, hvad konsekvenserne af politikken kan være, skriver Morten Hahn-Pedersen.

Af Morten Hahn-Pedersen
Freelancer, tidligere museumsdirektør for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg

På rejser og ture i ind- og udland besøger jeg altid de museer, der findes i området.

Det har gennem årene beriget mig med et mangefold af indtryk i en broget buket af både positive og negative oplevelser.

I min optik har de bedste museer været dem, der på engageret og professionel vis har bibragt mig et solidt funderet overblik over historie, kunst og kultur i den egn, den region eller det land, jeg besøgte. Museer, der forlener det omgivende samfund med identitet og sammenhængskraft og den udefrakommende besøgende med en indsigt i, hvilket sted man gæster.

Andre højdepunkter har været temamuseer med spændende og banebrydende formidling, som på et kvalificeret grundlag udfordrer publikum og giver stof til eftertanke.

For fuldstændighedens skyld bør naturligvis nævnes negative oplevelser i form af hensygnende eller blafrende institutioner, hvor udviklingen er gået i stå på grund af mangel på initiativ og økonomi eller løbet løbsk i en hovedløs og ufokuseret jagt på besøgstal og entréindtægter.

Overordnet betragtet må jeg dog konstatere, at danske museer står sig ganske godt i sammenligning med udlandet.

Statslige tilskud er betydningsfulde
Gennem snart et par år har den danske museumsverden imidlertid været til debat.

Som så ofte før har fokus ligget på fordelingen af statslige midler, herunder skævvridning af tilskudsfordelingen mellem hovedstads- og provinsmuseer, loft over statstilskuddet til enkeltmuseer, kriterier for tilskudstildeling og en mængde andre teknikaliteter.

Den tilskudsmæssige værktøjskasse er temmelig omfattende, men hvert enkelt værktøj eller kombinationer af værktøjer vil have effekt på det museumsvæsen, vi kender i dagens Danmark.

Set i udgangspunktet har vi i her i landet fået opbygget et velfungerende museumsvæsen, hvis evne til nytænkning og fundraising har skabt udvikling, bedre besøgstal og rimelig økonomi.

Uanset at de danske museers samlede entréindtægter efterhånden overstiger de statslige museumstilskud, er sidstnævnte fortsat af stor betydning som basis for de statsanerkendte museers virksomhed.

Derfor vil en reform eller blot en justering af tilskudskriterierne uvægerligt få konsekvenser for museerne.

Politiske visioner for museerne er uklare
Eftersom forskellige typer af tilskudsmæssige værktøjer også vil have forskellig effekt, kunne det måske være nyttigt med en overordnet diskussion af, hvad man politisk egentlig vil med det fremtidige danske museumsvæsen.

Jeg er ganske bevidst om, at der bag de bud på tildelingskriterier, som er sluppet ud fra Christiansborg, også ligger overordnede visioner for museumspolitikken. Hidtil er det dog kun et fåtal af politikerne, der som Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen har meldt sådanne tanker ud.

Ahrendtsens Robin Hood-model om at tage fra de store og give til de små, er klar tale. Det ville være ønskværdigt, om man kunne få tilsvarende klare meldinger fra de øvrige partier, så man i det mindste ved, hvad man har at forholde sig til.

De tæt holdte politiske kort skaber usikkerhed i museumsverdenen, som i skrivende stund ikke kan have nogen som helst anelse om, hvor tingene ender. Og som derfor heller ikke har nogen jordisk chance for at belyse eventuelle konsekvenser heraf.

Politikerne skal komme med svar
Så lad os derfor på et tidligt tidspunkt i denne debat få visionerne på bordet. Hvad vil de politiske partier med museerne?

Vil man fastholde den eksisterende model og nøjes med mindre justeringer af de tilhørende tilskud?

Ønsker man et centraliseret museumsvæsen med få store og geografisk jævnt fordelte kulturhistoriske museer suppleret af et nærmere defineret antal kunst-, natur- og kulturhistoriske specialmuseer? Eller går man efter et bredt funderet museumsvæsen og en bredere fordeling af tilskud som i Ahrendtsens model?

Skal alle museer spænde over museumslovens fem søjler (indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling), eller skal dele af disse opgaver samles på særligt velfunderede institutioner?

Skal de statslige tilskud alene gå til varetagelse af de opgaver, som er indeholdt i de fem søjler, eller skal andre kriterier også indgå i bevillingerne?

Ser man de statslige tilskud som basis for det enkelte museums virksomhed eller snarere som et middel til at generere ekstra funding til huse?

Skal museerne arbejde efter de nuværende retningslinjer eller snarere i retning af videns- og oplevelsescentre?

Spørgsmålene er mange, men det er nødvendigt at få de politiske partier til at lægge kortene på bordet.

Uden dem er det vanskeligt for ikke at sige umuligt at få en konstruktiv diskussion af retning og mål for dansk museumsvæsen og de tilskud og tildelingskriterier, der skal drive denne del af det danske kulturliv.

Forrige artikel DF: Lagde du mærke til de tavse i museumsdebatten? DF: Lagde du mærke til de tavse i museumsdebatten? Næste artikel S: Bredde og kvalitet sikres ikke ved at straffe succesfulde museer S: Bredde og kvalitet sikres ikke ved at straffe succesfulde museer