Debat

Ulrik Haagerup: Vi skal forholde os til dilemmaet med Facebook

DEBAT: Det er på tide, at vi begynder at forholde os til dilemmaet med Facebook som både en livgivende og demokratiserende ven og samtidig et betænkeligt monopol, der ligner en demokratisk trussel og en fjende af traditionelle mediers mulighed for at levere gavnlig journalistik, skriver Ulrik Haagerup.

Peter Pagh-Schlegel
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ulrik Haagerup
Nyhedsdirektør i DR

Og vi skal være opmærksomme på, at begejstringen for de sociale mediers muligheder ikke kommer til at betyde, at vi hovedløst driver brugerne i armene på de samme store internationale aktører, som reelt er vores største konkurrenter.

Ulrik Haagerup
Nyhedsdirektør, DR

Om et par uger mødes verdens største nyhedsmedier i København for at drøfte de store udfordringer, mediebranchen og demokratiet står overfor.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Mangel på tillid til politikere og journalister, eroderende finansieringsmodeller for ordentlig journalistik og hastigt ændrede medievaner er på programmet på den internationale nyhedskonference, NewsXchange.

En tom stol
BBC, CNN, Al Jazeera og mange andre har meldt deres ankomst. Men en enkelt plads i DR's Koncertsal kommer til at stå tom.

For verdens mest magtfulde chefredaktør kommer ikke. Faktisk har det været umuligt at få Facebooks topchef, Marc Zuckerberg i tale eller indtil nu blot få en repræsentant for Facebook til at stille op til en dialog om de ændrede nyhedsvaner og konsekvenserne for demokrati og den offentlige debat. Og det er ærgerligt.

Globaliseringens chefredaktør
Faktisk er det som om, Facebooks stifter og hans ledelse ikke anerkender, at virksomheden fra Californien ikke længere blot er teknologigigant og platform for social interaktion, men på få år er blevet det største og mest indflydelsesrige nyhedsmedium på kloden.

Et nyhedsmedium, som ikke blot fungerer som en genial distributionsplatform, men som redigerer sit indhold som enhver anden nyhedsorganisation og dermed har gigantisk indflydelse på, hvordan ikke mindst nye generationer får filtreret deres informationer og får formet deres verdensbillede.

Marc Zuckerberg er blevet globaliseringens chefredaktør.

Men han er en chefredaktør, uden publicistisk afsæt og baggrund, som gemmer sig i en lukket organisation, og som kun nødigt åbent drøfter konsekvenserne af de kriterier, som han og hans redaktion redigerer virkeligheden efter.

Så måske var det i virkeligheden meget godt, at Facebook for nylig rutinemæssigt bortredigerede billedet af den vietnamesisk pige, Kim Phuc, der på et ikonisk pressefoto fra 1972 løb nøgen, forbrændt og opskræmt væk fra krigens rædsler.

Europæisk etik kontra amerikansk moral
For selvom billedet i alle historiebøger i et par generationer er blevet symbolet på den menneskelige lidelse, som Vietnam-krigen førte med sig og var medvirkende til at mobilisere en tiltagende skeptisk amerikansk befolkning imod invasionen, så stred det mod Facebooks redaktionelle retningslinjer.

Fordi Kim Phuc på billedet var nøgen, da hun flygtede fra napalmen. Og fordi Facebook ikke redigerer sit indhold efter dansk eller nordeuropæisk etik, men efter amerikansk moral, hvor nøgenhed er stødende og derfor konsekvent bortredigeres. Historisk dokument eller ej.

Også forfatteren Peter Øvig Knudsen har oplevet censuren, da han på Facebook ville fortælle om sin bog om hippierne i Danmark, men hvor der optrådte billeder af topløse kvinder fra 70’ernes ø-lejre.

Det samme gælder kræftforeninger, der får fjernet informerende grafikker, der skal forklare kvinder, hvordan de tjekker sig selv for brystkræft. Eller i sidste uge en politiker som Uffe Elbæk, der ville dele billeder af Alternativets happening.

Hvad fjerner de ellers?
Den del af virkeligheden og verdenshistorien er der ikke plads til hos Facebook. Og så er det, vi gerne vil vide, hvad vi heller ikke får at se?

Hvad Facebook ellers fjerner fra vores facebook-feed, som for flere og flere ikke længere blot er fulde af statusopdateringer og feriebilleder fra 342 venner og bekendte, men som er blevet den primære kilde til viden om nyheder og væsentlige begivenheder?

Hvilke algoritmer anvender Facebook, og hvordan sorterer de i de informationer, vi får lov til at se med de umiddelbart sympatiske globale regler, der blot ønsker ikke at sprede racisme, vold, porno og pædofili.

Det store dilemma
Hvis man nu går ud fra, at Marc Zuckerberg faktisk ønsker at redigere indholdet på Facebook ud fra de bedste hensigter, kan vi så være sikre på, at hans efterfølger ikke udnytter Facebooks magt, der er uden for enhver demokratisk indflydelse eller kontrol til at fjerne informationer om politiske holdninger, man ikke bryder sig om.

Kan vi være sikre på, at vores digitale virkelighed – og dermed i tiltagende grad vores forståelse af verden – ikke redigeres, så den svarer til Facebooks eget ideal eller det, der er bedst for Facebooks bundlinje?

Så ja, måske er det godt, at vi endelig begynder at forstå og forholde os til dilemmaet med Facebook, som både en livgivende og demokratiserende ven og samtidig et betænkeligt monopol, der ligner en demokratisk trussel og en fjende af traditionelle medier, som mister brugernes tid, opmærksomhed, annoncekroner og i sidste ende (måske) muligheden for at levere ordentlig journalistik til gavn for befolkningerne.

Vi er nødt til at omfavne virkeligheden
Vi traditionelle medier bliver nødt til at omfavne en virkelighed, hvor danskerne kommunikerer, deler og debatterer på de sociale medier.

Google, Facebook og YouTube dominerer befolkningens tidsforbrug på nettet, mens alle de danske mediesites tilsammen fylder langt mindre af danskernes tidsforbrug (cirka syv procent).

Tre ud af fire danskere har i dag en Facebook profil. Og mange bruger den flittigt. Ikke mindst de helt unge; hvor 87 procent af alle danske teenagerne nu bruger Facebook dagligt. Når vi i DR Nyheder spørger de unge, hvor de fulgte det seneste Folketingsvalg, så svarer hele 89 procent, at de gjorde det på nettet og sociale medier, mens 86 procent kiggede med på tv.

De sociale medier repræsenterer derfor en unik og også nødvendig mulighed for at komme tættere på brugerne; tale med dem om vores indhold, og sætte gang i vigtige samtaler og debatter, der ellers aldrig ville finde sted.

Sender vores brugere i armene på konkurrenter
Samtidig skal vi være påpasselige med, at henvisningerne til Facebook ikke kommer til at virke ekskluderende i forhold til den betydelige del af befolkningen, som har valgt ikke at være på det sociale medie.

Og vi skal være opmærksomme på, at begejstringen for de sociale mediers muligheder ikke kommer til at betyde, at vi hovedløst driver brugerne i armene på de samme store internationale aktører, som reelt er vores største konkurrenter.

Det er denne balance, som både DR og andre danske medier løbende må forholde sig til.

I DR arbejder vi i lighed med alle andre medier, der ønsker en fremtid, i højere grad end tidligere med digitalt indhold, som kan deles og fungere på de sociale medier. Vi ønsker med andre ord at gøre de brugere, der er tilstede på sociale medier opmærksomme på, at der også er et dansk public service-tilbud til netop dem.

De mange nuancer
Virkeligheden er fuld af nuancer. At de sociale medier skaber forandringer i de flestes måde at dele viden og interagere på er en realitet – på godt og ondt.

Danske medier over en bred kam må derfor forholde sig til det dilemma, at de sociale medier på en og samme tid repræsenterer både store muligheder og ligeså store udfordringer.

Barrieren for at ytre sig over for et større publikum, dele holdninger og informationer og komme i direkte dialog er blevet sænket. Og det er hovedsageligt godt.

Invitation til Zuckerberg
At Facebook er ved at blive så stor, at det er blevet til internettets infrastruktur, at ét firma ved stort set alt om vores liv, er villig til at sælge ud af sine data om os og tilmed er lukket om sine redaktionelle processer er hovedsagelig betænkeligt.

Så, chefredaktør Zuckerberg: Du er velkommen til NewsXchange.

Måske kunne også du lære noget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulrik Haagerup

Direktør, Constructive Institute, fhv. nyhedsdirektør, DR, fhv. chefredaktør, Jyllands-Posten, medlem af regeringens medieansvarsudvalg.
Stanford MBA-program (Stanford Uni., USA 1993), journalist (DJH 1986)

0:000:00