Mette AbildgaardMona JuulKonservative udpeger ny politisk ordfører

Frederik Bloch Münster er ny politisk ordfører for Konservative.
Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.
"Det er en stor tillidserklæring at blive udpeget som politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti, og jeg går til opgaven med stor respekt og ydmyghed," siger Frederik Bloch Münster.
Han overtager posten fra Mette Abildgaard, der har været partiets politiske ordfører siden 2016. Hun er i stedet ny gruppeformand for den konservative folketingsgruppe.
"Jeg glæder mig meget til fortsat at være en del af de store politiske debatter og til at dække sagerne sammen med en stærk profil som Frederik Bloch Münster. Han har allerede vist, at han kommunikerer konservativ politik tydeligt både i folketingssalen og i offentligheden," siger Mette Abildgaard, der efter ti år giver ordførerposten videre.
Tilbage i rollen
Partiformand Mona Juul fremhæver Frederik Bloch Münster som en skarp debattør med erfaring fra flere centrale ordførerskaber.
"Frederik Bloch Münster har de seneste to år markeret sig tydeligt på blandt andet klima, skat og udlændingepolitik. Han er en klar og stærk stemme for Det Konservative Folkeparti i den offentlige debat, og jeg er meget glad for, at han nu skal være politisk ordfører."
Frederik Bloch Münster vikarierede som politisk ordfører fra august 2024 til maj 2025 under Mette Abildgaard barselsorlov.
Han har været folketingsmedlem for Konservative siden juni 2024, hvor han overtog Niels Flemming Hansens mandat i Sydjyllands Storkreds, efter Flemming Hansen blev valgt til EU-Parlamentet.
Frederik Bloch Münster er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet fra 2021.
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Koreanere melder sig ind i fregat-konkurrencen med løfte om lav pris og hurtig levering
- SVM-regeringen i skrottet strategi: Havne må finde alternativer til klapning
- Dansk Metal: Uden danske ordrer risikerer opbakningen til oprustningen at falme
Nyhedsoverblik

Fregatter à la carte: Fleksible spaniere positionerer sig i et uafklaret dansk fregatvalg

Hjemlandet kan være klods om benet på spansk fregat-bejler

Franskmændene lover dansk produktion, hvis regeringen vælger deres fregat

Briter er klar til at bygge fregatter i Frederikshavn

Tyskerne indtog Langelinie med et krigsskib for at få os til at købe krigsskibe

Dobbelt værftsbesøg: Når gode intentioner bliver taget anderledes ned




















