Susanne JuhlAarhus Havn bliver til et aktieselskab: Her er den nye formand

Fra 1. april er Aarhus Havn ikke længere en kommunal selvstyrehavn men et aktieselskab.
I den forbindelse er der blevet indsat en ny bestyrelse med Susanne Juhl som formand.
Det oplyser Aarhus Havn i en pressemeddelelse.
Susanne Juhl har tidligere bestredet flere stillinger i embedsværket, blandt andet som afdelingschef i Klima- og Energiministeriet og økonomidirektør i Vejdirektoratet.
Fra 2012 til 2019 var hun direktør for energiselskabet HMN Naturgas, og har siden da haft en række bestyrelsesposter – blandt andet i Politikens Hus, Evida, DTU og Hofor.
Hun overtager posten som formand for Aarhus Havn fra borgmester Andreas Winnerskjold (S), der bliver næstformand. I resten af bestyrelsen sidder blandt andet Andreas Nordseth, der er tidligere direktør i Søfartsstyrelsen, og Hanne Storm Edlefsen, der er direktør i Energinet.
Den nye bestyrelse er udpeget i forbindelse med, at Aarhus Havn bliver til et aktieselskab. Det sker efter en anmodning fra Aarhus Havns tidligere bestyrelse, der ønskede at skabe bedre erhvervsmæssige muligheder for havnen, der i dag er Danmarks største erhvervshavn.
”Aarhus Havn står et godt sted, og der er ingen tvivl om, at vi går en spændende fremtid i møde. I en verden, der i øjeblikket forandrer sig både meget og hurtigt, bliver fokus blandt andet at sikre den danske forsyning og en bæredygtig udvikling af havnen til gavn for dansk erhvervsliv og hele landet,” udtaler den nye formand, Susanne Juhl.
- Susanne Juhl, bestyrelsesformand, Hofor, Biofos, Divers, TDC Net, fhv. direktør, HMN Naturgas
- Andreas Winnerskjold (S), borgmester, Aarhus Kommune
- Bünyamin Simsek (K), byrådsmedlem, Aarhus
- Anne Hammer (SF), byrådsmedlem, Aarhus
- Andreas Nordseth, fhv. direktør, Søfartsstyrelsen
- Ole Thomsen, Executive Vice President, JYSK
- Hanne Storm Edlefsen, direktør i Energinet
- Op til fire medarbejdervalgte medlemmer, der ikke er valgt endnu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Koreanere melder sig ind i fregat-konkurrencen med løfte om lav pris og hurtig levering
- SVM-regeringen i skrottet strategi: Havne må finde alternativer til klapning
- Dansk Metal: Uden danske ordrer risikerer opbakningen til oprustningen at falme
Nyhedsoverblik

Fregatter à la carte: Fleksible spaniere positionerer sig i et uafklaret dansk fregatvalg

Hjemlandet kan være klods om benet på spansk fregat-bejler

Franskmændene lover dansk produktion, hvis regeringen vælger deres fregat

Briter er klar til at bygge fregatter i Frederikshavn

Tyskerne indtog Langelinie med et krigsskib for at få os til at købe krigsskibe

Dobbelt værftsbesøg: Når gode intentioner bliver taget anderledes ned




















