Analytiker: Tyskland er en oplagt kandidat til at bygge Danmarks nye krigsskibe

I delaftalen lægges der op til at en stor grad af produktionen skal finde sted i Danmark, herunder i samarbejde med Nato-allierede.

Det er derfor hensigten, at kommende anskaffelser skal styrke den danske produktionskapacitet, ikke mindst for, at sikre hastighed i forhold til anvendelse og forsyningssikkerheden.

Krigsskibe er en klasse for sig

Med hensigtserklæringen om, at produktionen absolut må og skal finde sted i Danmark, er som udgangspunkt i orden, men ikke nødvendigvis den rigtige. At købe ind til Forsvaret – i dette konkrete tilfælde krigsskibe til Søværnet – er ikke det samme, som at gå på indløb i det lokale supermarked.

Det får minderne til at vælte frem fra Dansk Arbejdes store 'Køb dansk'-kampagne tilbage fra 2006, hvor det danske erhvervsliv omfattende store virksomheder som eksempelvis Arla, Lego og Carlsberg forsøgte at opveje om end ikke hele tabet så noget af tabet fra den arabiske boykot af danske varer, som følge af Muhammedkrisen.

At købe ind til Forsvaret, i dette konkrete tilfælde krigsskibe til Søværnet, er ikke det samme, som at gå på indløb i det lokale supermarked.

Preben Bonnén
Politisk faglig chef, Nordic Dialogue

Men Forsvaret er noget helt og aldeles andet, og meget større og meget vigtigere end indkøb af mælke- og osteprodukter.

At Danmark har en unik nichevåbenindustri er ikke at forklejne, men når det handler om indkøb og bygning af krigsskibe, kan den danske "ekspertise" og "know how" på området ligge et meget lille sted.

Ikke desto mindre har en række danske konsortier og havne landet over budt sig til, det være sig konsortier med Esbjerg Havn som omdrejningspunkt, Odense Havn, Frederikshavn Havn og senest Rødby Havn for blot at nævne nogle af de mange tilbudsgivere.

Alle har de indgået aftaler med virksomheder og våbenindustrier og meldt sig klar til at påtage sig opgaven.

Tyskland kan bygge for Søværnet

Det store spørgsmål, som dog unægtelig trænger sig på, er, om det overhovedet er formålstjenlig og optimal udnyttelse af de økonomiske ressourcer at lade Søværnets krigsskibe bygge i Danmark?

Sydkorea og de baltiske lande har også kort været inde i billedet, men hurtigt dømt ude med henvisning til forsyningssikkerheden, hvilket givet vis er en god og valid begrundelse for at de ikke vil og ikke bør kunne komme i betragtning.

Men det ændrer ikke ved, at der er en langt bedre og mere oplagt kandidat lige syd for den dansk-tyske grænse, nemlig værftet i Flensburg FSG – Flensburger Schiffbau-Gesellschafft, som i disse dage er travlt beskæftiget med at foretage eftersyn og vedligeholdelsesarbejder af den tyske fregat F212 Karlsruhe, som normalt ligger til kaj ved flådestationen i Eckernförde.

Ved at tildele en eller flere af opgaverne til FSG i Flensburg med at bygge hele eller dele af nye krigsskibe til det danske søværn vil Danmark samtidig kunne indgå et tæt samarbejde med den tyske Bundesmarine, som ditto står over for nye og store anskaffelser, ligesom forsyningssikkerheden vil være sikret.

Dertil kommer, at Danmark vil kunne knytte stadig tættere politiske bånd til Tyskland, som indtil dags dato mere eller mindre blot har været reduceret til en handelspartner.

Det danske indkøb af de amerikanske F-35 kampfly var ikke kun, fordi de var verdens bedste og mest avancerede af slagsen. Med købet af amerikansk militært isenkram, købte man sig samtidig også politisk "goodwill", som dog på det seneste har været svært at øjne.

Tyskland opruster, og inden for overskuelig fremtid vil det tyske Bundeswehr råde over Europas største konventionelle styrker om forbundskansler Friedrich Merz ord står til troende. Derfor er det al mulig grund til at købe, købe og købe tysk, og få tysk "goodwill" med i købet.

Endelig vil et dansk-tysk samarbejde om byggeriet af danske krigsskibe dels kunne invitere til et udvidet samarbejde om også nye tyske krigsskibe, dels skabe arbejdspladser for hele grænseregionen – og således uddybe det grænseoverskridende samarbejde fra blot ord til handling.