Bliv abonnent
Annonce
Debat

Danske Maritime: Danmark kan selv bygge nye flådeskibe – det bør vi udnytte

Flådeplanen bør være en løftestang for bæredygtig, maritim innovation, hvor Danmark allerede er blandt de førende nationer inden for energieffektivitet, digitalisering, autonomi og klima- og miljøtiltag, skriver Jenny Braat. 
Flådeplanen bør være en løftestang for bæredygtig, maritim innovation, hvor Danmark allerede er blandt de førende nationer inden for energieffektivitet, digitalisering, autonomi og klima- og miljøtiltag, skriver Jenny Braat. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
26. maj 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Folketinget har taget de første skridt mod en ny flådeplan for Søværnet.

Mange meninger er luftet om dansk skibsbygning – også de mere kulørte uden reel indsigt i mulighederne – men forhåbentlig lander vi der, hvor vores danske skibsdesignere, teknologileverandører og værfter får entydigt politisk grønt lys til at løfte opgaven.

Det har kæmpe betydning, at vi i Danmark selv tager hånd om Søværnets kapaciteter – i fredstid og i krigstid.  

Læs også

Vi skal bygge dansk

Danmark har i mere end 100 år bygget sine egne store flådeskibe, og den maritime industri venter på at genoptage opgaven.

Debatten har indtil nu handlet meget om geografi og skrogbygning, men det er vigtigt at minde om, at der ombord på et flådefartøj findes tusindvis af komponenter, teknologier og avancerede løsninger, som produceres af specialister i hele Danmark.

Rigtig mange danske virksomheder har i forvejen udstyr ombord på allierede landes flådefartøjer, er i gang med at udvide den militære del af forretningen og/eller i færd med at forhandle konkrete ordrer på plads med andre landes forsvar.

Med andre ord: Den maritime industri er i dén grad gearet til også at levere til det danske søværn og løse en national opgave af stor betydning, hvor vi kan bringe de stærkeste teknologiske løsninger i spil til nye skibe i verdensklasse.  

I modsætning til for eksempel fly og kampvogne, som nødvendigvis må købes i udlandet, kan vi bygge avancerede skibe hjemme – med dokumenterede gevinster.

Jenny Braat
Direktør, Danske Maritime

Tag ikke forsyningssikkerhed for givet

Den globale sikkerhedssituation er meget bekymrende og kræver, at vi styrker vores egen sikkerhed, forsyningssikkerhed og industrielle beredskab.

Herunder i forhold til flådefartøjer, der skal kunne bygges, udstyres og repareres i Danmark – ikke mindst i en krigssituation, hvis et skib får akutte skader. Krigen i Ukraine har med al tydelighed vist behovet for og vigtigheden af at have en national industriel base.

Derfor efterspørger vi høje ambitioner fra Folketinget og villighed til at investere i kapacitetsopbygning på dette helt afgørende område.

Danske værfter, udstyrsproducenter og skibsdesignere står klar med løsninger i absolut verdensklasse, og med en styrket dansk indsats kan vi over tid blive en nordisk hub for militær skibsbygning – med tilhørende eksportpotentiale.

Det vil ikke blot gavne Forsvaret, men hele samfundsøkonomien.

Husk, vi kan selv

Når vi taler om mest muligt forsvar for pengene, må vi huske, at skibsbygning er det eneste store område i forsvarsanskaffelserne, hvor Danmark selv er fuldt leveringsdygtig. Det bør vi udnytte.

I modsætning til for eksempel fly og kampvogne, som nødvendigvis må købes i udlandet, kan vi bygge avancerede skibe hjemme – med dokumenterede gevinster.

De danske fregatter og inspektionsskibe blev både billigere og mere effektive end mange udenlandske alternativer, da de blev bygget. 

Læs også

En analyse fra Kraka Economics viser, at bygning og vedligehold i Danmark skaber tusindvis af arbejdspladser, og at op mod 60 procent af investeringerne vender tilbage til statskassen.

At bygge i Danmark er således ikke blot en udgift – det er en investering med høj samfundsværdi.

Et moderne søværn kræver moderne kapaciteter

Samtidig har Nato stigende forventninger til, hvad Danmark kan levere. Det handler ikke længere kun om at patruljere farvande.

Søværnet anno 2025 står over for et langt mere komplekst trusselsbillede, hvor hybridkrig, cybertrusler, autonome systemer og undervandsoperationer er virkelighed.

Det kræver fleksible og teknologisk avancerede skibe, der er designet til at kunne tilpasses nye missioner, hvor for eksempel droner og ubemandede fartøjer er med på missionen. 

Læs også

Danske virksomheder har allerede udviklet mange løsninger, der kan bidrage direkte til at styrke både Danmarks og Natos kapacitet, hvilket der er brug for.

Samtidig bør flådeplanen være en løftestang for bæredygtig, maritim innovation, hvor Danmark allerede er blandt de førende nationer inden for energieffektivitet, digitalisering, autonomi og klima- og miljøtiltag.  

At bygge flåden i Danmark er derfor også at sikre en skibsbygning med de mest bæredygtige, energieffektive og smarte løsninger – hånd i hånd med skibets øvrige høje krav til den militære anvendelse. Teknologiudviklingen bør være bred og fremtidsorienteret til gavn for både Forsvaret og den maritime branche.

Vi har kompetencerne, vi har teknologierne, og vi vil sikre kapaciteten. Den danske maritime industri er klar til at trække i arbejdstøjet, og vi håber på en ambitiøs flådeplan med blikket rettet mod både nutidens trusler og fremtidens muligheder.

Vores mål er at levere topmoderne flådefartøjer og skabe positive afledte effekter i hele Danmark.

Tema: Den nye flådeplan

Regeringens flådeplan markerer den største investering i det danske søforsvar i nyere tid – både i volumen og strategisk betydning..

I den forbindelse spørger Altinget Maritim en række aktører på området: Hvad skal beslutningstagerne prioritere med den nye flådeplan?

Om Altingets debatter: 

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt, politisk nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende udtryk for skribenternes egen holdning.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til Emilie Tilma på tilma@altinget.dk. 

 

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026