Borgmestre: Havnepartnerskab udstikker kurs mod tusindvis af grønne job – nu skal finansministeren følge op

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix, Henning Bagger/Ritzau Scanpix og pressefoto.
Peter Rahbæk Juel (S), Lasse Frimand Jensen (S), Holger Schou (S), Jan Riber Jakobsen (K) og Jacob Trøst (K)
Borgmestre for hhv. Odense, Aalborg, Lolland, Aabenraa og Bornholm
Danmark er en førende grøn industrination og et centralt omdrejningspunkt for produktion af havvindmøller. Den position har vi som land alle muligheder for at mejsle ind i historien om de næste 100 år. Men det kræver, at vi bevæger os fra ord til handling – og investerer i vores store produktions- og installationshavne.
Da statsminister Mette Frederiksen for et år siden åbnede Folketinget, brugte hun en del af sin åbningstale på at understrege, at de store danske produktions- og installationshavne er epicentre for grøn industri i Danmark. Både nu og i endnu højere grad i fremtiden, hvis vi skal lykkes med ambitiøs grøn omstilling i Danmark og resten af Europa.
Som borgmestre i byer med nogle af landets største erhvervshavne – hvor komponenterne til enorme havvindmøller produceres og udskibes – kan vi kun være enige med statsministeren. Men hvis Danmark også om 5, 10 og 15 år skal have del i det grønne industrieventyr som havvindmøllerne rummer, skal der investeres i at fremtidssikre vores store produktions- og installationshavne.
Det slog regeringens Havnepartnerskab fast, da de præsenterede deres anbefalinger for erhvervsministeren og transportministeren for kort tid siden. Der skal lyde stor ros til regeringen for, at man sidste år samlede alle relevante aktører omkring erhvervshavnene i et partnerskab, der skulle fastslå, hvordan erhvervshavnene kan rustes til fremtidens efterspørgsel.
Vi kan ikke vente ti år
Nu står regeringen med grundige og gennemarbejdede anbefalinger. Anbefalinger der rummer enorme potentialer for Danmark. For hvis vi handler rettidigt og rigtig, kan erhvervshavnene bliver centrum for tusindvis af nye grønne produktionsjobs i Danmark.
Vi bakker meget op om finansministerens udmelding, og opfordrer til, at man bruger Havnepartnerskabet anbefalinger til at lade handlinger følge ord.
Peter Rahbæk Juel (S), Lasse Frimand Jensen (S), Holger Schou (S), Jan Riber Jakobsen (K) og Jacob Trøst (K)
Vi har løbende bidraget til Havnepartnerskabets arbejde med indspil fra nogle af de centrale erhvervshavne i landet. Og det har heldigvis ikke været forgæves – for partnerskabet har lyttet og bragt vores budskaber ind i de anbefalinger, der nu er lagt over til regeringen.
Vi mener, at produktion af havvindmøller i Danmark bør have et samlet industripolitisk fokus på tværs af havne og landsdele. I nogle havne producerer man tårne og naceller. Andre steder er det vinger, fundamenter eller udskibning.
Det bør vi som land evne at se på tværs af. Så vi kan målrette investeringer i havnenes rammer – for at styrke og indrette havnene efter behov. Alt sammen med det ene mål at sikre, at vi som land får størst mulig andel i de tusindvis af nye jobs – for både faglærte og ufaglærte – som fremtidens efterspørgsel på havvind trækker med sig.
Dernæst bliver det afgørende, at der etableres fast-track modeller for myndighedssporet i forbindelse med havneudvidelser. I statsministerens åbningstale brugte hun Odense Havn som eksempel. Her er vurderingen, at en havneudvidelse i øjeblikket kan tage op til ti år. Kun de sidste to går med byggeri – resten er myndighedsgodkendelser.
Den slags tid har vi ganske enkelt ikke. Ikke hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling – og have del i den enorme vækst og velstand den kan bringe med sig. Lars Sandahl og Dansk Industri har for nyligt kaldt det for en ’reguleringssyge’, der har taget rod i os. Og hvis ikke vi får kureret den, så taber vi kampen om produktion af havvind til blandt andet Kina.
Derfor bliver man nødt til at finde veje til, at de helt nødvendige udvidelser af for eksempel havnekajer og sejlrender, kan behandles hurtigere.
Mere plads og dybere sejlrender
Slutteligt kommer man ikke udenom, at der skal findes veje til finansiering af de milliardstore investeringer, som produktions- og installationshavnene står overfor. Ideelt skal staten på banen og være med til at løfte det fælles ansvar. Men det kan oplagt være i en kombination med nye muligheder for havnenes finansiering af udvidelser.
Vi giver nemlig ikke virksomhederne andet valg end at flytte til havne udenfor Danmark, hvis ikke vi får klargjort havnene til en virkelighed, hvor stadigt større vindmøller kræver mere plads og dybere sejlrender. Og her er andre lande allerede i fuld gang med at investere.
Finansministeren har for nyligt slået fast, at dansk og europæisk konkurrenceevne skal styrkes – så vores virksomheder ikke bare er store herhjemme, men i hele verden. Det kræver, at vi anstrenger os og skaber endnu mere attraktive rammer – ellers overhaler lande som Kina os på ingen tid. Også indenfor produktion af havvind. Det vil være en helt forkert udvikling, som vil koste os tusindvis af danske jobs – og taktstokken til at drive den grønne omstilling.
Derfor bakker vi meget op om finansministerens udmelding, og opfordrer til, at man bruger Havnepartnerskabet anbefalinger til at lade handlinger følge ord. For med dét kan vi skabe rammerne for tusindvis af nye grønne arbejdspladser fra nord til syd i Jylland, over Fyn og Lolland og helt til Bornholm. Kort sagt: i hele industri-Danmark.
Artiklen var skrevet af
Peter Rahbæk Juel (S), Lasse Frimand Jensen (S), Holger Schou (S), Jan Riber Jakobsen (K) og Jacob Trøst (K)
Borgmestre for hhv. Odense, Aalborg, Lolland, Aabenraa og Bornholm
Omtalte personer
Nyhedsoverblik

Koreanere melder sig ind i fregat-konkurrencen med løfte om lav pris og hurtig levering

Fregatter à la carte: Fleksible spaniere positionerer sig i et uafklaret dansk fregatvalg

Hjemlandet kan være klods om benet på spansk fregat-bejler

Franskmændene lover dansk produktion, hvis regeringen vælger deres fregat

Briter er klar til at bygge fregatter i Frederikshavn

Tyskerne indtog Langelinie med et krigsskib for at få os til at købe krigsskibe

Dobbelt værftsbesøg: Når gode intentioner bliver taget anderledes ned



















