Shipping- og Havnevirksomheder: Havnene er ikke en gylden mulighed for boliger med havudsigt

Vi har travlt

75 procent af alle varer, der kommer til Danmark målt i ton, kommer over en dansk kaj. Det er rigtig mange biler, tøj og legetøj til os og vores børn. Store mængder af grus til blandt andet byggeri og veje. Mange liter olie til biler, fly og industri.

Det kommer alt sammen over en kajkant.

Men en reel udfordring ved, at tiden går, er, at det nuværende regeringsgrundlag kan falde bort med en udskrivning af valg, inden havneatlas og Havnepartnerskabets anbefalinger er fulgt op med en strategi eller udpegning af nationale interesser.

Med andre ord: Vi har travlt.

I løbet af de 2,5 år er der ikke sket meget andet end møder og papirarbejde. I februar i år kom det længe efterspurgte havneatlas, som giver et solidt overblik over, hvilke aktiviteter der foregår hvor, og i hvilken størrelsesorden.

I september i år kom Havnepartnerskabet med sine anbefalinger. Vi har deltaget aktivt i arbejdet med det hele, og vi er enige i, at de 20 anbefalinger alle skal prioriteres, men nu foregår det videre arbejde i et lukket rum blandt embedsfolk.

Og imens breder sig en bekymring: Husker man, at selv om den grønne omstilling fortjener opmærksomhed som aldrig før, så har vi i Danmark også brug for at kunne købe en ny vaskemaskine, sand til sandkassen og et glas rødvin til lørdag aften?

Havnevirksomhederne kan ikke byttes ud med boliger uden, at det har konsekvenser.

For det kommer alt sammen over kajkanten. Og det skal vedblive at være sådan. Der er simpelthen hverken plads nok på vejene eller nok chauffører til, at få det alt sammen via vej, ligesom der er elementer, der slet ikke kan komme ad vej, som eksempelvis havvindmølledele.

Et spørgsmål om eksistens

Derfor kan det ikke siges for mange gange: Havneareal er absolut nødvendigt, også lokalt, og skal fastholdes til havneformål. Havnearealer udgør kritisk infrastruktur og skal beskyttes bedre.

Rammevilkårene for havnevirksomhederne er et spørgsmål om eksistens. Derfor skal der laves en strategi for de danske havne, og havneaktiviteter skal udpeges og nyde beskyttelse som national interesse under planloven.

Den lokale havn eller borgmester skal ikke blot kunne skalte og valte med arealerne og i morgen beslutte, at der skal opføres boliger.

Mona Hyldgaard Møller
Sekretariatsleder for danske shipping- & havnevirksomheder, DI

Den lokale havn eller borgmester skal ikke blot kunne skalte og valte med arealerne og i morgen beslutte, at der skal opføres boliger.

I rammevilkår ligger også et behov for at se ind i lejeforholdet og sikre, at der sker forlængelse af uopsigelighedsperioder i behørig tid – og af hensyn til netop investeringer, taler vi ikke kun et par år, men som minimum otte til ti år.

Det er nødvendigt for at skabe investeringssikkerhed for virksomhederne, idet investorer har brug for klare rammer, forudsigelighed og stabilitet for at kunne tilbyde kommercielle investeringer. Investeringer i både havnes infrastruktur og suprastruktur skal grundet deres størrelse have et langt sigte.

Gode rammevilkår vil også understøtte innovation og teknologisk udvikling, og dermed havnevirksomhedernes evne til at tilpasse sig nye teknologier og markedsbehov.

Rammevilkårene omfatter også miljømæssige hensyn der, hvor man sikrer havnenes udviklingsmuligheder, uden at det forsvinder i et bureaukratisk vakuum, der varer flere år.