CBS-lektor: Havnestrategi og havnelov skal gå hånd i hånd

Havnestrategi og havnelov skal samtænkes

Havnestrategien og Havneloven må udvikles hånd i hånd, hvis vi vil ruste havnene til at udfylde rollen som fremtidens grønne knudepunkter.

Havnestrategien skal sætte den politiske retning, herunder hvilke havne, der skal udvikles som nationale knudepunkter, hvordan investeringer i den grønne omstilling, digitalisering og sikkerhed skal prioriteres, og hvordan havnene kobles til nationale og europæiske mål.

De kommende milliardinvesteringer rejser også spørgsmålet om havnenes ejerskab og selskabsform

Henrik Sornn-Friese
Lektor, CBS

Havneloven er det juridiske værktøj, der fastlægger, hvordan havne må organiseres og hvilke aktiviteter, de kan engagere sig i. Den nuværende havnelov er skrevet til en tid med fokus på klassisk infrastruktur og kommunalt ejerskab.

Den definerer ikke klart, om for eksempel produktion af grønne brændstoffer, CO2-håndtering eller landstrøm er havnerelaterede aktiviteter, og komplekse sagsgange skaber flaskehalse, hvor tempo er afgørende.

De kommende milliardinvesteringer rejser også spørgsmålet om havnenes ejerskab og selskabsform. Kommunalt ejerskab giver lokal forankring og stabilitet, men det kan begrænse handlefrihed og evne til at rejse kapital.

Når havne er kommunalt ejet, vil behovet for langsigtede, kapitaltunge investeringer ofte kollidere med lokalpolitikernes begrænsede økonomiske råderum og korte beslutningshorisont. Når havne påtager sig opgaver som landstrøm, PtX eller CO2-terminaler, bevæger de sig desuden ind på markeder med private aktører, hvor der kan opstå konkurrenceforvridning.

Derfor bør havnestrategien åbent diskutere, om fremtidens løsninger bedst findes i kommunalt regi, i aktieselskabsform, gennem offentlig-private partnerskaber eller i helt andre ejerskabs- og selskabsformer.

Den moderne havn

Moderne havne er mangesidede platforme, hvor flere grupper mødes. De samler flere brugergrupper ’sider’ såsom rederier, terminaler, speditører, energiselskaber, energiinfrastrukturejere og -operatører samt servicevirksomheder på samme lokation, og de skaber netværkseffekter.

Havnene er også digitale knudepunkter, hvor effektiv drift ikke kun handler om ’vej og kaj’

Henrik Sornn-Friese
Lektor, CBS

Værdien for en brugergruppe stiger, jo flere andre fra samme gruppe, der deltager (eksempelvis bliver en havn mere attraktiv for rederier, hvis mange andre rederier allerede anløber den, fordi det giver bedre infrastruktur og bedre services), ligesom den stiger, når flere aktører fra andre grupper deltager.

Sådan opstår der positive spiraler, hvor bedre koordination sænker omkostninger, reducerer emissioner og øger robustheden.

Havnene er også digitale knudepunkter, hvor effektiv drift ikke kun handler om ’vej og kaj’, men i stigende grad om tilvejebringelse og brug af data. Med Port Community Systems og åbne grænseflader kan havnenes brugere og interessenter – som også fremhævet af Verdensbanken – dele information i realtid.

At se havne som mangesidede platforme indebærer neutral adgang til faciliteter, gennemsigtige regler for alle brugergrupper, tydelig adskillelse mellem infrastruktur og konkurrenceudsatte aktiviteter og mekanismer, der fremmer bæredygtighed (eksempelvis grønne takster, transparens i klima- og miljødata samt inddragelse af civilsamfund).

Hvad skal den nye havnelov kunne?

En revideret havnelov bør anerkende havnene både som kritisk infrastruktur og som mangesidede platforme, der understøtter både transport, grøn energi og forsyningssikkerhed.

Rammerne bør være teknologineutrale, så nye grønne aktiviteter naturligt kan indgå, og så det undgås, at investeringer i ny infrastruktur låses til enkelte løsninger (eksempelvis LNG frem for grøn ammoniak).

Strategien skal sætte retningen, mens loven skal give handlemulighederne

Henrik Sornn-Friese
Lektor, CBS

En revideret havnelov bør også give havnene mulighed for at engagere sig i energiinfrastruktur og logistik, hvor det er meningsfuldt og samfundsøkonomisk fordelagtigt, men med tydelig adskillelse mellem kerneopgaver og konkurrenceudsatte aktiviteter og på gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.

Desuden bør den sikre strømlinet sagsbehandling med fælles standardvilkår, så grønne projekter ikke mødes af forskellige krav fra havn til havn.

Endelig bør den understøtte digital infrastruktur, så større havne bedre kan udvikle Port Community Systems og åbne data-infrastrukturer.

Forskning og innovation er nødvendige

Derfor har CBS i samarbejde med DTU og en række andre universiteter, havne og virksomheder i Europa søsat en række nye forskningsinitiativer med fokus på havnene som knudepunkter for den grønne omstilling. 

Potent, som på tværs af otte universiteter i Europa over de næste tre år uddanner 15 phd-studerende inden for havne og energiomstilling; Potent-X, der udvikler og tester nye teknologier og forretningsmodeller i ’Living Lab’-netværk i blandt andet Aalborg Havn; og BluePortLab, der undersøger, hvordan havne kan integrere forskellige aktiviteter i samme infrastruktur.

Disse initiativer anskuer havne som mangesidede platforme og undersøger, hvordan grøn teknologi, digitale løsninger, nye forretningsmodeller, ejerskab og selskabsformer kan gøre det muligt at tiltrække investeringer til havnene og skabe værdi på tværs af sektorer.

Hvis havnene skal være knudepunkter i den grønne omstilling, kræver det både en ambitiøs national strategi og en modernisering af havneloven. Strategien skal sætte retningen, mens loven skal give handlemulighederne. Sammen kan de sikre, at havnene leverer grøn landstrøm til tiden, accelererer grønne brændstoffer og bliver drivkraft i CO2-fangst samt -lagring og dermed kan løfte deres rolle i omstillingen – til gavn for både erhvervsliv og samfund.