Forsker: Havnene skal frigøres fra havnelovens snærende bånd

Hæmmet af havneloven 

Når man kigger på de store erhvervshavne i vores nabolande Tyskland, Holland og Belgien, ser man havne, som tiltrækker virksomheder, lægger strategiske planer for, hvordan man skaber platforme for samarbejde mellem virksomhederne, og i et vist omfang også faciliterer eller ligefrem initierer sådanne samarbejder.

Det er understøttet af statslige og private investeringsprogrammer, der indgår i den store økonomiske og teknologiske kritiske masse, som findes i disse erhvervshavne.

Danske erhvervshavne opererer hver for sig med armslængde til andre havne

Allan Næs Gjerding
Havneforsker og lektor, Aalborg Universitet

Resultatet er, at erhvervshavnene skaber økosystemer, som kan gå på tværs af sektorer, værdikæder og aktivitetssystemer. Det er en potent udviklingsvej, fordi der er større sandsynlighed for, at der opstår nye teknologiske og erhvervsmæssige kombinationer end det, som man må forvente at se ved ensidig sektorstøtte.

Danske erhvervshavne har ikke den kritiske masse i form af økonomi, viden og synergi mellem aktiviteter, som kan efterligne den udviklingsstrategi, der ses i Tyskland og Benelux (Belgien, Holland og Luxembourg).

Det kunne skabes gennem samarbejde, men det generelle billede er, at danske erhvervshavne opererer hver for sig, ofte i konkurrence og baseret på en strategi, hvor erhvervshavnen ser sig selv som en konkurrerende aktør med armslængde til andre havne.

Denne tilgang skyldes ikke mindst, at erhvervshavnene er hæmmet af havneloven, og at de generelt er ejet af kommuner, der ser erhvervshavnen som et middel til lokal erhvervsudvikling.

Skal danske erhvervshavne kunne bidrage til udviklingen af ecosystemer, skal de løftes fra den kommunale kontekst ind i en national kontekst, hvor de kan skabe markedsmæssige aktiviteter ud over de begrænsninger, der ligger i den nuværende havnelov og kommunale kontekst.

Vi må erkende, at danske erhvervshavne generelt er for små og i stedet se dem som aktører, der kan supplere hinanden med forskellige roller, der til sammen giver synergi og kritisk masse på nationalt niveau.

Færre juridiske enheder 

Der er traditionelt to måder at opnå dette på. Staten kan lægge en national strategi, hvor havnenes roller og samarbejdsflader defineres. Eller erhvervshavnene kan omdannes til private aktieselskaber, som via markedet kan danne koncerner.

Man kan dog vælge en kombination, nemlig at definere nationale interesser i havnesystemet, som skal respekteres, og så lade erhvervshavnene agere på markedet som offentligt-private selskaber inden for rammerne af de nationale interesser.

Privat kapital er attraktivt, for selv om det går økonomisk godt i flere erhvervshavne, er erhvervshavnene for små og deres egen evne til at skabe kapital ikke tilstrækkelig til at udvikle og udfylde den rolle, som jeg har beskrevet her. Tiltrækningen at privat kapital kan understøttes ved, at den private kapital får en bestemmende indflydelse.

Mit ønske for den kommende danske havnestrategi er, at den inden for veldefinerede statslige interesser forvandler erhvervshavnene til kommercielle aktører, der med et bestemmende islæt af privat kapital fusionerer med hinanden og frisættes fra den nuværende havnelovs snærende bånd, så de kan fungere som industrivirksomheder.

Det behøver ikke at føre til, at der er færre lokationer med erhvervshavne, men det bør føre til, at der er langt færre juridiske enheder, som opererer disse lokationer.