Lektor: Erhvershavne kan bidrage mere til Danmarks konkurrenceevne. Her er tre strategiske forslag

Når den danske havnelov inden længe skal til eftersyn, åbner det nye muligheder for at styrke den danske konkurrenceevne.
Mulighederne består i, at vi tager ved lære af, hvad der sker i den internationale havnesektor og bruger denne læring til at give erhvervshavnene langt større frihed til at agere som virksomheder, der fremmer udviklingen af den danske konkurrenceevne.
De toneangivende europæiske erhvervshavne, som den danske havnesektor skal måles op imod, har en stærk kommerciel orientering og arbejder ud fra et langsigtet strategisk sigte med at udvikle infrastruktur, teknologier, grøn omstilling og etablering af erhvervsklynger med økonomisk og udviklingsmæssigt potentiale.
De har finansiel styrke og en betydelig investeringskapacitet, som de kombinerer med netværk mellem virksomheder og videninstitutioner. De bakkes op af industripolitiske virkemidler, som både omfatter finansiel støtte og planlægningsmæssig fleksibilitet. Sammenlignet med dette mangler de danske erhvervshavne kritisk masse, industripolitisk opbakning og frihedsgrader til at operere kommercielt.
Aktiv industripolitik - og to andre forslag
Skal den danske havnesektor yde et større bidrag til at styrke dansk konkurrenceevne, må der i den nationale havnestruktur være toneangivende erhvervshavne, der fokuserer på tre væsentlige strategiske roller.
For det første må de toneangivende erhvervshavne se sig selv som erhvervslokomotiver, der aktivt bidrager til at udvikle erhvervsklynger og skaber netværk mellem virksomheder og videninstitutioner. De skal have finansiel styrke og kunne skabe en diversitet af erhvervsaktiviteter på og omkring havnen. De skal kunne se perspektiverne i langsigtede udviklingsaktiviteter og have de kompetencer, der kræves for at gøre dette.
Toneangivende erhvervshavne må se sig selv som erhvervslokomotiver, der aktivt bidrager til at udvikle erhvervsklynger og skaber netværk mellem virksomheder og videninstitutioner.
Allan Næs Gjerding
Lektor, Aalborg Universitet
For det andet skal de toneangivende erhvervshavne fungere som nationale aktører i udviklingen af den danske infrastruktur, grønne omstilling og erhvervsmæssige styrkepositioner.
Det kræver, at de understøttes af en aktiv industripolitik, hvor staten engagerer sig finansielt og skaber incitamenter for, at de toneangivende erhvervshavne fungerer som erhvervsvirksomheder. For at det kan lykkes, må rammerne udvides for, hvad erhvervshavne må engagere sig i kommercielt.
For det tredje skal de toneangivende erhvervshavne kunne danne fusioner og fælles datterselskaber på tværs af landet, som giver dem kritisk masse og et større mulighedsrum for at engagere sig i kommercielle og udviklingsmæssige aktiviteter. Det kræver, at de toneangivende erhvervshavne får mulighed for at involvere privat kapital.
Skal incitamentet for den private kapital være til stede, må de toneangivende erhvervshavne organiseres som aktieselskaber med betydende private ejerandele, der kan operere frit på markedet. Det vil betyde, at de toneangivende erhvervshavne ansvarliggøres på markedsvilkår og har beslutningsmønstre, der understøtter denne ansvarliggørelse.
Lokale erhvervshavne må ikke have konkurrencefordele
I dag er erhvervshavnene forankret i lokale politiske strukturer, som i sig selv er en barriere for, at erhvervshavne kan se sig selv som national aktør med kommercielle og privatretslige interesser. Toneangivende erhvervshavne skal derfor løftes ud af den lokale politiske forankring. Der er behov for en national strukturplan for den danske havnesektor, der skaber de rigtige rammer for en frisættelse af de toneangivende erhvervshavne.
Det betyder ikke, at alle erhvervshavne skal forsvinde fra den lokale politiske arena. Mange steder spiller erhvervshavnen en central rolle for den lokale og regionale identitet, erhvervsudvikling og jobskabelse.
Alle erhvervshavne skal ikke forsvinde fra den lokale politiske arena. Mange steder spiller erhvervshavnen en central rolle for den lokale og regionale identitet, erhvervsudvikling og jobskabelse.
Allan Næs Gjerding
Lektor, Aalborg Universitet
Sådanne erhvervshavne skal stadig være en del af det lokale politiske miljø og indgå som en del af den kommunale planlægning og politiske beslutningsproces.
Men det er vigtigt, at de lokalt forankrede erhvervshavne ikke har en særlig konkurrencefordel ved, at de kan finansiere deres aktiviteter via lån med kommunekassen som garanti.
Derfor bør de lokalt forankrede erhvervshavne ikke kunne lånefinansiere investeringer ud over, hvad erhvervshavnens egen drift åbner økonomisk mulighed for. Lige på dette punkt bør friheden indskrænkes, så vi undgår ulige konkurrence.
Ønsker vi herhjemme at have toneangivende erhvervshavne, der kan styrke den danske konkurrenceevne, kræver det en modernisering af havneloven, en aktiv industripolitik og en national strukturplan, som er klar i mælet om, hvilke havne der skal være toneangivende.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Peder Hvelplund spørger Sophie LøhdeHvad er ministerens holdning til en økonomisk ligestilling af genvejsfærger og ø-færger?
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Lisbeth Bech-Nielsen spørger Troels Lund PoulsenHvad kan ministeren oplyse om den maritime overvågning og beskyttelse af søkabler?
Nyhedsoverblik

Koreanere melder sig ind i fregat-konkurrencen med løfte om lav pris og hurtig levering

Fregatter à la carte: Fleksible spaniere positionerer sig i et uafklaret dansk fregatvalg

Hjemlandet kan være klods om benet på spansk fregat-bejler

Franskmændene lover dansk produktion, hvis regeringen vælger deres fregat

Briter er klar til at bygge fregatter i Frederikshavn

Tyskerne indtog Langelinie med et krigsskib for at få os til at købe krigsskibe

Dobbelt værftsbesøg: Når gode intentioner bliver taget anderledes ned

















