Dansk Erhverv og Danske Havne: Havne er fundamentet for erhvervslivet. Hvis ikke det skal smuldre, skal der handles nu

Flere investeringer i moderne havneinfrastruktur

For erhvervshavnene er det afgørende, at havnenes fysiske rammer er toptunet og egnet til at håndtere erhvervslivets behov – både nu og i fremtiden.

Sektoren har derfor brug for en klar strategi for investeringer i havneinfrastruktur. Især hvis de skal kunne tiltrække aktivitet og sikre Danmarks plads i den internationale konkurrence.

Strategisk vigtige havnearealer bør anerkendes som national interesse i planloven

Jesper Kronborg, branchedirektør, Dansk Erhverv og Tine Kirk, direktør, Danske Havne

Det handler om at udbygge kajanlæg, moler og sejlrender samt at skabe nye arealer til erhvervsformål. Den slags investeringer er svære at løfte på det private marked – og ser man mod vores nabolande, investeres der massivt med statsstøtte i ryggen.

Hvis Danmark ikke følger med, risikerer vi at tabe både virksomheder og arbejdspladser og sætte den grønne omstilling tilbage. Særligt udviklingen inden for havvind vil presse havnenes kapacitet.

Lidt firkantet sagt er udbygning af havvind en forudsætning for udbygning af Power-to-X, som igen er en hjørnesten i bestræbelserne på at omstille den tunge transport og frigøre os fra russisk gas.

Kortere sagsbehandling er afgørende

Samtidig er sagsbehandlingstider en flaskehals. Der findes desværre mange eksempler på, at der går alt for lang tid med myndighedsgodkendelser. En oplagt løsning er at lade havnene blive en del af regeringens one-stop-shop-ordning, der lover kortere sagsbehandlingstider for myndighedsgodkendelser, så projekter kan komme hurtigere i gang.

Desuden kan man kigge på en strømlining af klageprocesser ved høringer, så godkendelser ikke gang på gang forsinkes af nye klager, der hver gang tillægges opsættende virkning.

Havnearealerne skal beskyttes, fordi de er kritisk infrastruktur

Havne er meget mere end lokale erhvervsområder. De er også nøglen til Danmarks forsyningssikkerhed og en vigtig del af vores forsvarskapacitet.

Havnene er ikke et område, vi kan blive ved med at skubbe foran os

Jesper Kronborg, branchedirektør, Dansk Erhverv og Tine Kirk, direktør, Danske Havne

Derfor bør strategisk vigtige havnearealer anerkendes som national interesse i planloven. På den måde kan vi sikre, at erhvervs- og forsvarsformål prioriteres frem for kortsigtet boligbyggeri eller lignende.

Denne beskyttelse kan i vores øjne gå hånd i hånd med lokaldemokratiet. Kommunerne ejer som bekendt langt størstedelen af landets havne, og det er afgørende, at de tages med ombord i udviklingen, men vi kommer næppe uden om at beskytte vores strategiske havnearealer bedre, end vi gør i dag.

Havneloven er forældet, når det kommer til grøn teknologi

Grønne teknologier udvikler sig i højt tempo, men havneloven er ikke fulgt med. Siden den sidste revision i 2012 har markedet mildest talt udviklet sig, og havneloven bør underkastes et grundigt serviceeftersyn for at sikre tidssvarende regulering.

Et konkret eksempel er, at solceller på ledige havnearealer ikke ligestilles med vind- og bølgeenergi i den nuværende lov. Dermed går vi glip af oplagte muligheder for at udnytte havnenes potentiale i den grønne omstilling.

Vi foreslår, at loven gøres teknologineutral, så havnene kan spille deres fulde rolle som grønne ’energihubs’, uden at man er bundet til én bestemt slags teknologi. Derudover bør loven i det hele taget kigges efter i sømmene, så den på en tidssvarende måde giver havnene de rette rammevilkår.

Havnene er fundamentet for dansk erhvervsliv

Hvis Danmark skal stå stærkt i den globale konkurrence og samtidig fastholde kursen mod en bæredygtig fremtid, må havnene have bedre rammer. En strategi med klare prioriteringer er nødvendig for at sikre vækst, grøn energi og effektive forsyningskæder.

Havnene er ikke et område, vi kan blive ved med at skubbe foran os; de er fundamentet for Danmarks erhvervsliv. Hvis ikke fundamentet skal smuldre, skal der handles nu.