Danske Havne og Dansk Metal: Ny havnestrategi skal afspejle havnenes nøglerolle i forsvar og forsyning

Der gik ikke lang tid efter pandemien, før Rusland en tidlig februarmorgen i 2022 invaderede Ukraine. Både pandemien og krigen har bidraget til at åbenbare de danske havnes nøglerolle for både forsyningssikkerhed, forsyningslinjer og for forsvaret af Danmark.

En lukket kæmpehavn i Kina i bare én uge sætter sit mærkbare præg på forsyningslinjerne i hele verden i månedsvis.

Tine Kirk og Claus Jensen
Direktør, Danske Havne og forbundsformand, Dansk Metal

Flere havne er nu modtagere og videreformidlere af militært materiel i næsten alle afskygninger. Det har det til fælles, at det alt sammen skal østpå for at sikre Natos grænser mod det krigsførende Rusland.

Og den nye politiske kurs i Danmark indebærer, at vi igen skal bygge krigsskibe på værfter i Danmark, som del af vores Nato-forpligtelser.

Det sidste danskbyggede krigsskib, fregatten Niels Juel, er bygget på Lindøværftet på Fyn i 2021. Nu skal vi i gang igen. Samtidig sætter begivenhederne i Mellemøsten og Det Røde Hav sig i den internationale skibsfart og i den geopolitiske uro.

Oven i alt det vandt Donald Trump præsidentvalget i USA. Med de erfaringer, vi har fra Trumps præsidentskab i 2016-2020, skaber det nervøsitet. I en i forvejen urolig verden ønsker de fleste, at USA som Danmarks stærkeste allierede fremstår fast, troværdig og tillidsvækkende.

En maritim nation

Før vi blev en nation, var Danmark søfarere. Vores havne er knudepunkterne for langt størstedelen af vores handel med udlandet – for godstransport og færgefart.

Vi er vores lidenhed til trods et af verdens største maritime lande. Vi har verdens andetstørste rederi, og vi er Europas tredjestørste færgenation.

Danskernes hverdag ville gå i stå, hvis havnene holder op med at fungere. Men ifølge World Economic Forum kan vi bryste os af at have nogle af verdens mest effektive havne.

Danskernes hverdag ville gå i stå, hvis havnene holder op med at fungere. Men ifølge World Economic Forum kan vi bryste os af at have nogle af verdens mest effektive havne.

Tine Kirk og Claus Jensen
Direktør, Dansk Havne og forbundsformand, Dansk Metal

Andre EU-lande er rundhåndede med statsstøtten til deres havne. Havne, der i størrelse langt overgår vores havne herhjemme. Vores nabolande anerkender betydningen af at holde den nationale kritiske infrastruktur skarp. Infrastruktur som lufthavne, centrale vejnet samt vand- og energiforsyning.

Vores store naboer mod syd og øst fik for kort tid siden af EU-Kommissionen godkendt statsstøtte på cirka 200 millioner euro hver.

Konkurrence fra udlandet

Både i Gdansk i Polen og i den tyske havneby Cuxhaven ud til Nordsøen skal der med rundhåndet statsstøtte opføres nye kajanlæg og havneinfrastruktur til fremtidens havvind. Havne, der er i direkte konkurrence med danske havne som Odense, Esbjerg, Nakskov og Rønne.

Begrundelsen, som Kommissionen med Vestager for bordenden gav, var, at "foranstaltningen er nødvendigt og passende at udvikle havvindprojekter, som giver økonomiske, miljømæssige og energimæssige fordele."

Danmark er udsat for massiv konkurrence fra udlandet. Det presser os. Og meget af det er statsdrevet.

Blandt andet i USA, hvor Biden-administrationens historisk store Inflation Reduction Act giver millioner af stats-dollars til virksomheder, der vil etablere sig over there, også danske.

Og det gælder også i EU, hvor Polen, Tyskland og Frankrig fører an i statsstøtteræset.

Vi er i Danmark førende på udnyttelsen af den grønne vindenergi. Vi var verdens første land, der anlagde en havvindmøllepark – Vindeby ud for Lollands kyst i 1991.

Vi er i Danmark førende på udnyttelsen af den grønne vindenergi. Vi var verdens første land, der anlagde en havvindmøllepark – Vindeby ud for Lollands kyst i 1991.

Tine Kirk og Claus Jensen
Direktør, Dansk Havne og forbundsformand, Dansk Metal

Men vi fører ikke meget længere, hvis vi lader lande rundt om os udstyre deres havne med statskroner for "at udvikle havvindprojekter."

Nye anbefalinger fra Havnepartnerskabet

Regeringen har nedsat ‘Havnepartnerskabet’, som i oktober offentliggjorde sin rapport og anbefalinger. En af partnerskabets første anbefalinger til regeringen er, at der "sikres forudsigelighed i planlægningen af udbygningen af de grønne teknologier."

Opfordringen lyder på, at regeringen skal præsentere en strategi for havvind, CCUS og Power-to-X, der skal sikre kommercielle investeringer i de danske havne. Målet er netop at bevare den danske førertrøje og sikre, at vækst og arbejdspladser sker i Danmark.

En anden anbefaling fra Havnepartnerskabet går på, at de danske havne skal indgå i en samlet dansk industripolitik, så man på den måde sikrer en løbende udvikling af vores infrastruktur, der passer til vores industris behov.

Det taler lige ind i udfordringen med den meget langsomme myndighedsgodkendelse, som også statsministeren har kritiseret. Der er direkte og hurtige konkurrencefordele at hente for Danmark, hvis vi sætter godkendelsestempoet betragteligt i vejret.

Med regeringens røde løber rullet ud til danske produktionsvirksomheder, mangler der sort på hvidt, at også danske havne omfattes af den røde løber.

Mens vi venter på regeringens havnestrategi, bør den røde løber derfor blive rullet helt ned til kajkanten af de danske havne og ud i verden.