Danske Havne og Dansk Metal: Ny havnestrategi skal føre til handling – ikke hensigtserklæringer

Fremtiden lagde til kaj i Aabenraa

Da Laura Mærsk i maj lagde til kaj i Aabenraa Havn for at bunkre e-metanol, produceret på European Energys PtX-anlæg i Kassø med dansk grøn strøm, blev det et konkret bevis på, hvordan vi i Danmark formår at omsætte ambitioner til virkelighed.

Det markerede begyndelsen på en ny virkelighed, hvor grønne brændstoffer ikke længere kun er fremtidsplaner, men kan produceres, leveres og anvendes inden for samme kommunegrænse.

I Aabenraa findes hele værdikæden – fra den grønne energiproduktion i Kassø til havnens rolle som brændstofhub for verdens første metanoldrevne containerskib.

Vi kan ikke tillade os at miste tempo.

Tine Kirk og Emil Drevsfeldt Nielsen.
Hhv. direktør, Danske Havne og chef, Dansk Metal

Her mødes energiproduktion, skibsfart og havnedrift i ét samlet kredsløb: Strøm fra sol og vind bliver til flydende grønt brændstof, der forsyner skibe direkte fra en dansk havn.

Det er ikke kun et teknologisk fremskridt, men et bevis på, hvordan havnene binder fremtidens grønne forsyningskæder sammen.

Produktionen af selve vindmøllerne sker også på erhvervshavnene i dag og skaber mange arbejdspladser. De danske havne er ikke længere blot terminaler, hvor gods flyttes mellem land og vand. De er blevet energiknudepunkter, hvor grøn produktion, transport og industri smelter sammen.

Motor for den grønne omstilling

Hvis Danmark skal bevare sin førerposition, skal rammerne følge med virkeligheden. Vi har længe kaldt på en teknologineutral havnelov, som gør det muligt for havnene at investere i fremtidens energiløsninger – uanset om det handler om e-metanol i Aabenraa, ammoniak i Esbjerg eller brint i Frederikshavn.

Den gældende havnelov er skrevet til en tid, hvor havne først og fremmest blev betragtet som transportinfrastruktur.

Arbejdet med en national havnestrategi er nu tæt på målstregen. Strategien udarbejdes på baggrund af Havnepartnerskabets anbefalinger, som blev afleveret til regeringen for over et år siden – med behovet for en teknologineutral havnelov som en af de centrale konklusioner.

Det er muligt at sejle grønt, og vi ved, at havnene spiller en nøglerolle i, at det kan lade sig gøre.

Tine Kirk og Emil Drevsfeldt Nielsen.
Hhv. direktør, Danske Havne og chef, Dansk Metal

Derfor er forventningerne store. Strategien må ikke blive endnu et katalog af hensigtserklæringer. Den skal bygge direkte videre på havnepartnerskabets grundige arbejde og omsætte anbefalingerne til konkret politisk handling.

Havnene og arbejdskraften står klar. Men vi mangler de beslutninger, der kan sætte skub i arbejdet. For uden fleksible regler, hurtigere godkendelser og en teknologineutral havnelov risikerer vi, at tempoet i den grønne omstilling bliver bremset, netop når verden har mest brug for, at vi accelererer.

En teknologineutral havnelov er derfor ikke et særønske. Det er en forudsætning for, at Danmark kan tiltrække investeringer, skabe arbejdspladser og fastholde sin position som foregangsland i den grønne omstilling.

Vi skal holde retningen

Når IMO udsætter sin afstemning, er det ikke et tegn på, at kursen skal ændres. Det er en påmindelse om, at vi skal holde fast.

For grøn omstilling af skibsfarten er ikke bare vigtig, men uomgængelig. Den er en nødvendighed i en tid præget af fossile afhængigheder, skrøbelige forsyningskæder og stigende geopolitiske spændinger.

Derfor skal vi ikke sænke tempoet, blot fordi vinden vender. Vi skal fortsætte – beslutsomt og med blikket rettet mod det, vi allerede har bevist, at vi kan.