Egelund åbner for at rekruttere udlændinge til at bygge krigsskibe i Danmark

Om og hvilke af de modeller, der kan blive til virkelighed, afhænger især af forsvarsforligskredsen, der tirsdag med Troels Lund Poulsen i spidsen præsenterede den "lille" flådeplan, som omfatter anskaffelsen af i alt 26 skibe til blandt andet miljøberedskab og Hjemmeværnet.

{{quote:161661:L}}Her lægger forligsteksten efter tovtrækninger frem og tilbage op til en "politisk ambition" om, at "en høj grad af produktionen skal ske i Danmark" – dog med forbehold for, at det ikke må forsinke leveringen Forsvaret for meget.

Samtidig udestår spørgsmålet om de største og dyreste skibe, nemlig den næste generation af fregatter til forsvaret af kongeriget.

11 måneder efter pressemødet på Holmen er forligskredsen ifølge flere ordførere stadig i gang med at bearbejde anbefalingerne.

Men partier fortæller nu til Altinget, at de hælder til anbefalingernes tredje model, der i praksis er en milliardstor investering i en statslig skibsfabrik.

"Hvis det stod til mig, valgte vi model tre. Det vil sige, at staten finansierer bygningen af en flådefabrik et eller andet sted i Danmark, hvor der er plads," siger Alex Ahrendtsen, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti.

{{quote:161662:R}}"Sådan en flådefabrik koster cirka tre milliarder. Så er det staten, der er ejer, og staten, der beder nogen om at bygge den. Bum, så får de de tre milliarder til det, og så står den klar i løbet af 1,5-2 år," siger Alex Ahrendtsen.

"Når den så står klar, kan forskellige firmaer byde ind på at bygge fregatterne, altså skroget, aptering og bestykning (bygge vægge, kahyytter og udruste skibet, red.). Så kan vi måske have den første fregat i 2028 eller 2029," siger Alex Ahrendtsen.

Han sammenligner det en "skinnemodel", hvor staten ejer togskinnerne, men nogen firmaer bygger togene, og andre selskaber står for driften.

Statslig løsning

Også Danmarksdemokraterne holder ifølge forsvarsordfører Lise Bech "regeringen op på, at vi kommer til at bygge i Danmark – også fregatterne."

"Jeg kan sagtens se for mig, at det hele skal bygges herhjemme – også skroget," siger Lise Bech til Altinget.

{{quote:161663:L}}"Hvis det bliver forsinket et halvt år, fordi vi producerer i Danmark, så synes jeg stadig, at vi skal producere i Danmark. Men hvis det bliver flere år, skal vi overveje en af de mindre modeller," siger Lise Bech.

Også SF presser på for mest mulig dansk produktion af de kommende krigsskibe, men forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen vil ikke lægge sig fast på en model, før partnerskabets anbefalinger er blevet grundigt behandlet i forligskredsen.

"Men en eller anden form for statslig løsning er nok at foretrække," siger Anne Valentina Berthelsen.

Dyre fregatter

Blot en enkelt af de kommende fregatter – som der sandsynligvis skal bygges mindst fire af – vil koste langt mere, end de 26 skibe fra tirsdagens lille flådeplan koster tilsammen.

Modsat de mindre skibe har partierne hverken lagt sig fast på eller givet hinanden hånd på en "politisk ambition" om få fregatterne bygget i Danmark – trods blandt andre Dansk Folkeparti og Demokraternes ønsker.

{{factbox:106002:R}}Partierne er blot enige om, at "der skal investeres i fregatter, startende med luftforsvarsfregatter."

Aftalen indeholder samtidig et forbehold om netop den maritime forsvarsindustri som flere ordførere og danske værfter gerne så tage fart.

"Frem mod den kommende delaftale skal der derfor tilvejebringes et analytisk grundlag, der belyser forhold vedrørende militære og industrielle forhold, tidsplan og økonomi, herunder muligheder for at indgå i samarbejde med NATO-allierede," lyder det.

Det maritime partnerskab bestod foruden Danske Rederier af blandt andre Danske Maritime, Forsikring & Pension, Dansk Metal og DTU-Maritime.

Direktøren for Karstenens Skibsværft i Skagen, Kent Damgård, kaldte efter pressemødet i foråret 2024 det maritime partnerskabs modeller for "krigsskibe af papir" på grund af manglende arbejdskraft. Værftet har blandt andet været med til at bygge Forsvarets arktiske inspektionsfartøjer i Knud Rasmussen-klassen.

Altinget forsøger at få en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). Det har ikke været muligt inden redaktionens deadline torsdag.