Sætteskipper: Regeringens flådeplan er erhvervsstøtte forklædt som forsvar

Havde man derimod taget udgangspunkt i anbefalingerne fra Atlantsammenslutningens rapport, kunne man have udviklet en mere kompleks flåde, der bygger på nye teknologier som droner og måske endda ubåde.

Man kan godt hjælpe erhvervslivet uden at ødelægge flåden. Dette kunne gøres ved at udlicitere til den danske handelsflåde. For eksempel kunne rederier som Esvagt eller Mærsk Supply tage sig af opgaver som farvandsovervågning og miljøopgaver.

Der er næsten ubegrænset kapacitet i den private sektor, hvis staten er villig til at betale for standbykapacitet. 

Patruljefartøjer, der skal følge russiske skibe, behøver ikke være "grå" som i Søværnet. De skal bare kunne eskortere, filme og observere skibene. Dette kan løses med civile fartøjer, og det er derfor unødvendigt at bygge nye skibe for Søværnets skyld.

Vi skal tænke europæisk

Søværnet har brug for reel kampkapacitet. Den eneste succesfulde projekt om nye kampenheder for søværnet er et, vi har trukket os ud af. Det Nordiske ubådsprojekt "Viking" trak vi os ud af for 20 år siden. Projektet blev senere afsluttet af Sverige med Blekinge-klasseubåden, som ikke kan spores af amerikanerne – ja, du læste rigtigt.

Denne ubåd kunne gøre en stor forskel i Nordatlanten, Grønland og Østersøen. Den er verdens mest moderne ikke-atomare ubåd, og dens forgænger, Gotland-klassen, er stadig en stor modstander for USA under øvelser.

Der er behov for at tænke europæisk, når vi udvikler flådeplanen.

Jens Marquard Sørensen
Direktør, Marquard Consulting

Vi bør genoptage vores partnerskab med Sverige og købe de to ubrugte Gotland-ubåde. Samtidig bør vi bede Sverige om at træne besætninger, da disse ubåde ville kunne afskrække USA fra operationer ved Grønland og i Nordatlanten.

Derudover kunne vi genoptage samarbejdet om Blekinge-klassen, som ville svare til den løsning, vi valgte for flyvevåbnet med F-35 og Hærens svenske kampvogne.  

Der er behov for at tænke europæisk, når vi udvikler flådeplanen. Det giver ikke mening at bygge overfladeskibe uden at samarbejde med andre europæiske lande.

Mange store værfter i andre lande kan bygge overfladeskibe, og danske værfter bør fungere som underleverandører. Det er normalt i det civile skibsbyggeri, at skibet bygges af erfarne udenlandske værfter, mens danske værfter står for installation og vedligeholdelse. Mange lande skal bygge fregatter, så vi bør samarbejde med dem.

Kortsigtede interesser

Det er vigtigt hurtigt at opruste den eksisterende flåde. Der mangler en mobilisering af kapaciteten i Søværnet, hvor den eksisterende flåde bør forberedes til kamp. Der bør være to besætninger for hver fregat plus en ekstra til sygdom eller barsel. Det kræver cirka 1.000 søfolk, som bør indkaldes nu.

Hvis vi gør det, kan vi have en operativ flåde inden for et eller to år. Vi kan installere våben på patruljefartøjerne, da de er designet til det. Der er tilstrækkeligt med danske søfolk, som kan indkaldes som værnepligtige.

Politikerne har endnu en gang prioriteret kortsigtede interesser frem for et forsvar, der kan beskytte Danmark. I stedet for at sikre et effektivt forsvar fokuserer man på politiske sejre og økonomisk gevinst for erhvervslivet.

Dette risikerer at bringe Danmark i en farlig situation, som vi så 9. april 1940, hvor danske soldater på cykler mødte tyske kampvogne ved grænsen.