Færgegruppe: Der er brug for bedre klagemuligheder, hvis der skæres i færgedriften

Ligestilling mellem øer og fastland

Problemet forstærkes af, at landspolitikere konsekvent afviser indblanding under påskud af kommunalt selvstyre.

Øboernes situation bliver derfor et “lokalt anliggende”, selvom konsekvenserne strækker sig langt ud over kommunens budget.

Det skaber et tomrum: ingen statslig myndighed vurderer, om beslutningerne lever op til grundlæggende rettigheder, sociale behov eller ligestilling mellem borgere på øer og fastland.

Retssikkerhed handler ikke kun om muligheden for at klage over en enkelt beslutning. Det handler om, at borgere får reelle rettigheder til at leve deres liv på lige fod med andre – uanset hvor de bor.

For øboere betyder det adgang til skole, arbejde, sundhedsydelser og sociale aktiviteter, uden at afhængigheden af færgen sætter dem i en sårbar position.

For borgere på de danske øer er færgen ikke luksus. Den er skolevejen, arbejdspladsen, vejen til læge og indkøb.

Jørgen Hansen
Medlem, Femø Færgegruppe

I praksis indebærer det gennemsigtighed: Beslutninger om færgeruter og priser skal kunne forstås, og borgere skal kunne forudse, hvilke konsekvenser ændringer har for deres hverdag.

Kommuner skal begrunde prioriteringer, forklare økonomiske valg og redegøre for sociale konsekvenser af nedskæringer.

Øboere fortjener tryghed i hverdagen

Sammenlignet med andre transportformer er forskellen tydelig: Tog og busser er underlagt statslig regulering og har uafhængige klageorganer.

Ø-færger står stort set alene under kommunens budgetprioritering uden sikkerhed for minimumsforbindelser og uden mulighed for juridisk prøvelse.

Det skaber en situation, hvor borgernes grundlæggende rettigheder i realiteten kan tilsidesættes – og netop derfor kan retssikkerheden ikke være til diskussion.

Sådan kan retssikkerheden styrkes:

• Reelt bindende borgerinddragelse: Høringer skal ikke være symbolske. Borgere og lokale repræsentanter bør have mulighed for at foreslå konkrete ændringer, og kommuner skal redegøre for, hvordan borgerinput påvirker beslutninger om ruter, sejltider og priser.
• Uafhængige klage- og tilsynsorganer: Der bør oprettes et klageorgan, der kan behandle klager over færgeruter og priser, på samme måde som det eksisterer for tog og busser. Organet skal kunne kræve revurdering af beslutninger, der strider mod retssikkerhedsprincipper eller minimumsforbindelser.
• Transparente konsekvensvurderinger: Enhver beslutning om færgeruter bør ledsages af en offentlig konsekvensvurdering, der redegør for sociale, økonomiske og samfundsmæssige effekter ikke kun budgetmæssige.

Når færgerne skæres ned uden konsekvensvurdering, sejler retssikkerheden bort. Øboerne fortjener hverdagens tryghed og lige adgang til samfundets goder – ikke at blive ofre for kommunale spareøvelser.