Bliv abonnent
Annonce
Debat

Færgegruppe: Der er brug for bedre klagemuligheder, hvis der skæres i færgedriften

Ø-færger står alene under kommunens budgetprioritering. Det skaber en situation, hvor borgernes grundlæggende rettigheder i realiteten kan tilsidesættes, skriver Jørgen Hansen.
Ø-færger står alene under kommunens budgetprioritering. Det skaber en situation, hvor borgernes grundlæggende rettigheder i realiteten kan tilsidesættes, skriver Jørgen Hansen.Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
15. januar 2026 kl. 02.00

J

Medlem, Femø Færgegruppe

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For borgere på de danske øer er færgen ikke luksus. Den er skolevejen, arbejdspladsen, vejen til læge og indkøb.

Reduceres afgange eller stiger priserne, rammer det hverdagen direkte – og uden alternative transportmuligheder bliver konsekvenserne dramatiske.

Kommuner træffer beslutninger om ruter, sejlplaner og billetpriser med budgettet som højeste prioritet.

Når færgerne skæres ned uden konsekvensvurdering, sejler retssikkerheden bort.

Jørgen Hansen
Medlem, Femø Færgegruppe

Borgerinddragelse eksisterer ofte kun på papiret, og klagemuligheder har sjældent reelt gennemslag. Øboernes behov vurderes sjældent i forhold til sociale konsekvenser og livskvalitet.

Det står i skarp kontrast til andre transportformer: Tog og busser er statsligt regulerede og har klageorganer, som borgere kan henvende sig til, hvis service eller priser er urimelige.

Ø-færger er stort set alene under kommunernes budgetprioriteringer – uden statslig regulering, uden uafhængigt klageorgan og uden garanti for minimumsforbindelser.

Det betyder, at øboernes retssikkerhed i praksis er lavere end for alle andre borgere i Danmark.

Læs også

Ligestilling mellem øer og fastland

Problemet forstærkes af, at landspolitikere konsekvent afviser indblanding under påskud af kommunalt selvstyre.

Øboernes situation bliver derfor et “lokalt anliggende”, selvom konsekvenserne strækker sig langt ud over kommunens budget.

Det skaber et tomrum: ingen statslig myndighed vurderer, om beslutningerne lever op til grundlæggende rettigheder, sociale behov eller ligestilling mellem borgere på øer og fastland.

Retssikkerhed handler ikke kun om muligheden for at klage over en enkelt beslutning. Det handler om, at borgere får reelle rettigheder til at leve deres liv på lige fod med andre – uanset hvor de bor.

For øboere betyder det adgang til skole, arbejde, sundhedsydelser og sociale aktiviteter, uden at afhængigheden af færgen sætter dem i en sårbar position.

For borgere på de danske øer er færgen ikke luksus. Den er skolevejen, arbejdspladsen, vejen til læge og indkøb.

Jørgen Hansen
Medlem, Femø Færgegruppe

I praksis indebærer det gennemsigtighed: Beslutninger om færgeruter og priser skal kunne forstås, og borgere skal kunne forudse, hvilke konsekvenser ændringer har for deres hverdag.

Kommuner skal begrunde prioriteringer, forklare økonomiske valg og redegøre for sociale konsekvenser af nedskæringer.

Øboere fortjener tryghed i hverdagen

Sammenlignet med andre transportformer er forskellen tydelig: Tog og busser er underlagt statslig regulering og har uafhængige klageorganer.

Ø-færger står stort set alene under kommunens budgetprioritering uden sikkerhed for minimumsforbindelser og uden mulighed for juridisk prøvelse.

Det skaber en situation, hvor borgernes grundlæggende rettigheder i realiteten kan tilsidesættes – og netop derfor kan retssikkerheden ikke være til diskussion.

Læs også

Sådan kan retssikkerheden styrkes:

  • Reelt bindende borgerinddragelse: Høringer skal ikke være symbolske. Borgere og lokale repræsentanter bør have mulighed for at foreslå konkrete ændringer, og kommuner skal redegøre for, hvordan borgerinput påvirker beslutninger om ruter, sejltider og priser.
  • Uafhængige klage- og tilsynsorganer: Der bør oprettes et klageorgan, der kan behandle klager over færgeruter og priser, på samme måde som det eksisterer for tog og busser. Organet skal kunne kræve revurdering af beslutninger, der strider mod retssikkerhedsprincipper eller minimumsforbindelser.
  • Transparente konsekvensvurderinger: Enhver beslutning om færgeruter bør ledsages af en offentlig konsekvensvurdering, der redegør for sociale, økonomiske og samfundsmæssige effekter ikke kun budgetmæssige.

Når færgerne skæres ned uden konsekvensvurdering, sejler retssikkerheden bort. Øboerne fortjener hverdagens tryghed og lige adgang til samfundets goder – ikke at blive ofre for kommunale spareøvelser.

Læs også

Artiklen var skrevet af

J

Jørgen Hansen

Medlem, Femø Færgegruppe

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026