John Hatting
John NielsenTidligere bestyrelsesmedlem i FH bliver næstformand i Serviceforbundet

Det er et velkendt ansigt, der sætter sig ved Serviceforbundets ledelsesbord.
Forbundet, der består af 15 fagforeninger indenfor blandt andet kirke-, fødevarer- og sundhedsområdet, har nemlig hentet John Hatting ind som næstformand.
Det oplyser det til Altinget.
"Det er jeg både ydmyg og stolt over og glæder mig til de mange opgaver. Som mange af jer ved, brænder jeg for det faglige arbejde og for at skabe bedre rammer og vilkår for medlemmerne," skriver den nye næstformand på Linkedin.
John Hatting har i 18 år været formand for Kriminalforsorgsforeningen, der i sidste år blev en del af Serviceforbundet. Efter seks måneder som politisk chefkonsulent i organisationen tiltræder han nu Serviceforbundet ledelse.
"Vi er meget glade for at kunne konstituere John Hatting som næstformand. Han er en dygtig forhandler med et kæmpe netværk, og hans engagement vil være med til at styrke Serviceforbundet," siger forbundsformand John Nielsen.
Hatting har gennem tiden varetaget en lang række tillidsposter. Han sidder i bestyrelsen hos centralorganisationen for statens område, CO10, og er tidligere medlem af FH's hovedbestyrelse. Herudover har Hatting også været næstformand i Bedre Psykiatri og Danske Patienter.
John Hatting agerer konstitueret næstformand frem til Serviceforbundets næste kongres i november 2025. Med konstitueringen afslutter han samtidig sin tid som chefkonsulent.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Koreanere melder sig ind i fregat-konkurrencen med løfte om lav pris og hurtig levering
- SVM-regeringen i skrottet strategi: Havne må finde alternativer til klapning
- Dansk Metal: Uden danske ordrer risikerer opbakningen til oprustningen at falme
Nyhedsoverblik

Fregatter à la carte: Fleksible spaniere positionerer sig i et uafklaret dansk fregatvalg

Hjemlandet kan være klods om benet på spansk fregat-bejler

Franskmændene lover dansk produktion, hvis regeringen vælger deres fregat

Briter er klar til at bygge fregatter i Frederikshavn

Tyskerne indtog Langelinie med et krigsskib for at få os til at købe krigsskibe

Dobbelt værftsbesøg: Når gode intentioner bliver taget anderledes ned


















