
200 mennesker mister i disse dage deres arbejde i Mærsk på hovedkontoret i København.
Det sker efter skuffende resultater i årets tredje kvartal. I alt har Mærsk meddelt at 10.000 stillinger skal nedlægges på globalt plan.
Hans Ubbe Ebbesen, nu forhenværende chef for global medarbejder markedsføring i Mærsk, er én af de personer, der har mistet jobbet. Han skriver på LinkedIn:
"Virkeligheden er, at Mærsk fortsat vil stole på færdigheder, passion og beslutsomhed i jagten på det fælles mål om at forbedre livet for alle ved at integrere verden. Jeg får desværre ikke mulighed for at bidrage til denne spændende ambition i samme egenskab grundet dagens beslutning om at nedprioritere."
Også chef for kundekommunikation i Mærsk, Kristoffer Meinert, må forlade shippinggiganten.
"Som en del af Mærsks planlagte nedskæringer er jeg desværre blevet overflødiggjort. Jeg er knust over de dejlige, vidunderlige og talentfulde mennesker, som jeg ikke længere skal arbejde sammen med. Gud, den her gør virkelig ondt. Og det vil den formentlig i lang tid," skriver han på LinkedIn.
Mærsk forventer at have nedlagt de 10.000 stillinger globalt i løbet af næste år.
Nyhedsoverblik

Fregatter à la carte: Fleksible spaniere positionerer sig i et uafklaret dansk fregatvalg

Hjemlandet kan være klods om benet på spansk fregat-bejler

Franskmændene lover dansk produktion, hvis regeringen vælger deres fregat

Briter er klar til at bygge fregatter i Frederikshavn

Tyskerne indtog Langelinie med et krigsskib for at få os til at købe krigsskibe

Dobbelt værftsbesøg: Når gode intentioner bliver taget anderledes ned

















