
Den norske erhvervsleder Thomas Borgen står til at få en ny bestyrelsespost i hjemlandet.
Han er nemlig blevet indstillet som bestyrelsesmedlem i den norske multinationale virksomhed, Wilh. Wilhelmsen, der driver verdens største maritime netværk.
Det oplyser Wilh. Wilhelmsen i en indkaldelse til virksomhedens generalforsamling 2. maj.
Thomas Borgen, der i 2013 blev udpeget som administrerende direktør Danske Bank, fratrådte fem år senere, i kølvandet på offentliggørelsen af en rapport om hvidvask i bankens filial i Estland.
Han har tidligere været administrerende direktør for Danske Bank-koncernens norske datterselskab Fokus Bank, og arbejder i dag for den norske private equity-virksomhed Reiten & Co, og som seniorrådgiver i konsulenthuset Bain & Company.
Hvis Thomas Borgen bliver valgt som bestyrelsesmedlem i Wilh. Wilhelmsen, indtræder han som bestyrelsens femte medlem, og bliver valgt for to år.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Koreanere melder sig ind i fregat-konkurrencen med løfte om lav pris og hurtig levering
- SVM-regeringen i skrottet strategi: Havne må finde alternativer til klapning
- Dansk Metal: Uden danske ordrer risikerer opbakningen til oprustningen at falme
Nyhedsoverblik

Fregatter à la carte: Fleksible spaniere positionerer sig i et uafklaret dansk fregatvalg

Hjemlandet kan være klods om benet på spansk fregat-bejler

Franskmændene lover dansk produktion, hvis regeringen vælger deres fregat

Briter er klar til at bygge fregatter i Frederikshavn

Tyskerne indtog Langelinie med et krigsskib for at få os til at købe krigsskibe

Dobbelt værftsbesøg: Når gode intentioner bliver taget anderledes ned





















