Tidligere orlogskaptajn: Forsvaret vil bygge kemikalieskib til en opgave, der opstår én gang hvert tusinde år

Hvorfor bygger Forsvaret et skib, der bliver specielt udrustet til at opsamle giftige kemikalier, når Forsvaret selv forventer, det sker én gang per 1000 år? 

Entreprenørskibe bedre rustet til opgaven

Det stiller store krav til et skib, hvis det på en sikker og forsvarlig måde skal opsamle giftige kemikalier fra havet, enten ved at grabbe eller pumpe dem op og ned i lasten.  

Under lidt vanskelige forhold, dårligt vejr eller lignende kan der let blive spildt kemikalier på skibet, der er bemandet 24/7 med en besætning på over 20 mand. 

Hvis vurderingen er, at det er nødvendigt at have et beredskab, der kan opsamle kemikalier, hvorfor så ikke klargøre et entreprenørfartøj med en besætning på cirka fire mand udrustet med grabbe og pumpe, der kan samle de farlige kemikalier direkte i en pram, som derefter forsegles og slæbes væk? 

Omkring årtusindeskiftet var det den almindelige vurdering blandt eksperter, at antallet af olieforureningshændelser ville stige. I førnævnte kapacitetsundersøgelse skrives i afsnit 9.9.2:  

“Det er beregnet, at risikoen for påvirkning fra olie og kemikalier, der flyder fra søulykker i de danske farvande, som helhed vil stige med cirka 15 procent frem til 2010, med cirka 30 procent frem til 2015 og med cirka 50 procent frem til 2020. Denne udvikling er en konsekvens af, at udslipmængderne forventeligt vil stige.”

Som det fremgår af data over de globale udslip, er det gået stik modsat.  

Entreprenørskibene samlede langt mere olie op end miljøskibene.

Hans Henrik Nielsen
Tidligere orlogskaptajn

Risikoen for et større olieudslip er lille, men den er der. 

I Danmark har der de sidste godt 20 år været to større udslip.  

• I 2001, hvor tankskibet “Baltic Carrier” efter en kollision havde et udslip på 2.700 tons tung olie.  
• I 2003 sank fragtskibet “Fu Shan Hai” nord for Bornholm efter en kollision. Cirka 270 tons olie slap ud. 

Ved opsamlingen efter Baltic Carrier viste det sig, at miljøskibene havde vanskeligt ved at opsamle den tunge olie. Det materiel, de havde, var for spinkelt. Deres grabber var ikke store nok til at kunne opsamle den tunge olie.

Derfor blev der indchartret blandt andet fire entreprenørskibe til opsamling og tre pramme til deponering. Entreprenørskibene samlede langt mere olie op end miljøskibene.  

Forskel på tegnebræt og virkelighed

Det er svært at spå, især om fremtiden. Men nu bliver der bygget nye miljøfartøjer, der ikke bare skal være miljøskibe. De skal kunne lægge miner, beskytte og overvåge installationer, kabler, rørledninger med mere på havbunden. 

I rollen som miljøfartøjer ligger skibene på få timers varsel. Så en stor del af pladsen i skibet bliver brugt til store grabber og pumper og lasttanke til den opsamlede olie. Når der opsamles olie til søs, bliver der også behov for ekstra ballasttanke. 

I den militære rolle skal der bruges højteknologisk udstyr til afsøgning af havbunden. Og det bliver nødvendigt med droner, der kan opereres fra skibet også i dårligt vejr.

Det vil være ønskeligt med en stor bundløs pool midtskibs, så undervandsdroner kan sættes i vandet inde i skibet og ikke skal ud over siden af skibet. 

På tegnebrættet kan meget lade sig gøre, men i praksis, når årene går, og miljørollen ikke bliver brugt, vil den militære rolle let få overtaget. Det er her, udviklingen sker, og Forsvaret har nemt ved at vægte denne rolle.   

Vi risikerer skibe uden bund i virkeligheden

At ting kan ændre sig, fik man en forsmag på, da flådestation København lukkede. Søværnet ville meget naturligt have deres skibe til at ligge på en flådestation. Så halvdelen af miljøfartøjerne blev flyttet til Frederikshavn. 

Man skal også stille sig kritisk over for investeringer, der ikke er proportional med risikoen.

Hans Henrik Nielsen
Tidligere orlogskaptajn

Det blev begrundet med, at Øresund ikke længere var et risikoområde for olieudslip. Havbunden i Øresund var sandet og blød, så skibe, der gik på grund, fik ikke revet deres bund op.

Man glemte lige, at der er et sejlløb i Øresund, der hedder Flinterenden, hvor bunden ikke er blød.    

Skagerrakområdet nord for Skagen blev et nyt risikoområde, selv om de fremherskende havstrømme i området er nordgående og vil føre eventuelle oliespild nordpå til svensk område. 

Man skal kunne bekæmpe udslip til søs – men man skal også stille sig kritisk over for investeringer, der ikke er proportional med risikoen. Erfaringer viser, at entreprenørfartøjer ofte er både mere fleksible og effektive i praksis.

Hvis vi bygger dyre, komplekse fartøjer til opgaver, der kun sjældent opstår, risikerer vi at stå med skibe, der ikke matcher virkelighedens behov.