Videns- og forsvarsaktører: Danske krigsskibe har en konkurrencefordel, vi bør udnytte til fulde

Heldigvis har danske virksomheders krigsskibsdesign vist sig at være en eksportsucces, netop på grund af evnen til at produktoptimere og levere operativt fleksible skibe billigere og hurtigere.

De danske krigsskibe adskiller sig fra andre, fordi de baserer sig på modularitet, det vil sige muligheden for – uden større ombygninger – at udskifte for eksempel våbensystemer, når teknologien eller de operative behov udvikler sig, hvilket også øger den operative oppetid.

Anti-pirateri i verdensklasse

For eksempel har de danske fregatter af Absalon-klassen langt større operativ fleksibilitet end alle andre fregatter.

Den væsentligste forskel er skibenes store fleksible lastrum, som muliggjorde, at specialstyrker, sundhedspersonale og militærpoliti kunne indgå i antipirateri-missioner – og under missionerne, der fjernede kemiske våben i Syrien og Libyen, gav det mulighed for, at Beredskabsstyrelsen, Skat og kemiske eksperter fra Finland kunne deltage.

De danske krigsskibe adskiller sig fra andre, fordi de baserer sig på modularitet.

Henrik Bindslev, Torben Mikkelsen m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen

Den form for operative effekter ville "normale" fregatter med dårligere fleksibilitet ikke kunne have leveret.

Den fleksible tankegang bag Absalon-klassen blev startskuddet til en ny æra i dansk krigsskibsdesign. Det store lastrum inspirerede krigsskibsdesignere på danske tegnestuer til at indtænke modulære løsninger, da fleksibiliteten giver mulighed for modulær systematik og ikke "bare" et stort lastrum.

Skibets tilpasningsevne kan sættes i system – og dermed er grundlaget for international standardisering skabt. Dansk krigsskibsdesign kan således blive en militær, politisk og industriel vindersag.

Dansk design kan styrke Nato og EU

De danskdesignede skibe efterspørges af mange andre nationer. Royal Navy i Storbritannien købte for få år siden det danske design til deres Type 31-fregatter, ligesom Polen, Indonesien og Singapore har igangsat byggeprogrammer baseret på tilsvarende dansk design.

Interessen for dansk krigsskibsdesign knytter sig også til, at de danske fregatter blev leveret til tiden og til prisen – og det er vel at mærke en pris, der er blot en tredjedel af, hvad andre nationer har betalt for tilsvarende fregatter.

Den høje omkostningseffektivitet og innovationsevne skyldes ikke mindst, at vi herhjemme har formået at overføre en succesfuld modulær systemtænkning fra andre industrier til skibsbygning.

Danmark kan med fordel gå skridtet videre og bruge de danske designstyrkepositioner til at understøtte Natos og EU's ønske om at genskabe den industrielle base for europæisk skibsproduktion.

Politisk kan Danmark med fordel engagere sig i EU's forsvarssamarbejder på det maritime område og stille sig i spidsen for at udvikle en fælles EU-designstandard for modulær skibsbygning, anvendelse og vedligehold af krigsskibe til Østersøen og Nordatlanten.

Det vil gavne Danmarks eksisterende maritime industri – og vigtigere: det danske forsvar og Danmarks sikkerhed.

Det skyldes, at mange internationale virksomheder dermed vil kunne udvikle nye delkomponenter, våben- og radarsystemer samt øvrigt tilpasningsbart udstyr, som passer til de mål og standarder, som alle de deltagende flåders skibe har, også den danske.

På den måde, vil det være muligt at etablere et system, der tillader, at allieredes krigsskibe nemmere, billigere og hurtigere kan opdateres løbende i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og de uforudsigelige ændringer i det operative miljø.

En foranderlig virkelighed

Lige nu arbejdes der på højtryk for at færdiggøre en ny flådeplan, der skal tegne linjerne for de kommende årtiers danske flåde.

Forsvaret står over for en virkelighed, hvor man ikke i samme grad som igennem de sidste 25 år kan forudsige de specifikke operative behov 20-30 år ud i fremtiden.

Forsvaret står over for en virkelighed, hvor man ikke i samme grad som igennem de sidste 25 år kan forudsige de specifikke operative behov 20-30 år ud i fremtiden.

Henrik Bindslev, Torben Mikkelsen m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen

Det er tydeligt, at militær overlegenhed er tæt forbundet med evnen til at identificere, udvikle og integrere ny teknologi – og gøre det hurtigere end fjenden.

Det gode maritime eksempel i disse år er i Sortehavet, hvor det er lykkedes Ukraine at skabe tilstrækkelig bevægelsesfrihed til at kunne opretholde den strategisk vigtige evne til at eksportere korn ad søvejen.

Denne bevægelsesfrihed er opnået uden brug af krigsskibe, men ved anvendelse af landbaserede missilsystemer og droner over, på og under havoverfladen.

Tid til at tænke nyt

Den kommende flådeplan bør sikre, at der bliver investeret i krigsskibe, som ikke allerede er forældede, når de bliver søsat.

Et krigsskib tager flere år at bygge, og som tommelfingerregel regner man med en maksimal levetid på 30 år, så den nye, foranderlige virkelighed udfordrer Nato og dermed også Forsvarets store materielinvesteringer.

Derfor må udbudsprocedurer og krav ikke fortabe sig i detaljen. Man er nødt til at lære af den teknologiske udvikling og ikke mindst af måderne at skabe maritim bevægelsesfrihed, som vi for eksempel ser det i Sortehavet.

Det giver derfor ikke længere mening at opliste fastlåste, detaljerede og typebestemte kravsspecifikationer for alle de skibe, der ønskes de kommende 30 år. Den seneste tids angreb fra billige droner i både Ukraine og Det Røde Hav har understreget behovet for nye løsninger, så der ikke skal bruges missiler til flere millioner kroner, hver eneste gang en billig drone skal skydes ned.

Angrebene bør samtidig mindske lysten til at sende dyre, bemandede krigsskibe i kamp op imod ubemandede droner.

Det uundgåelige behov for hastige militære tilpasninger til nye teknologiske og geopolitiske realiteter kræver alle mand på dæk.

Henrik Bindslev, Torben Mikkelsen m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen

Derimod bør det – ikke mindst i forhold til anvendelse i farvandene omkring Danmark og i Østersøen – øge interessen for også at have krigsskibe, der er udviklet til at kunne fungere som tilbagetrukket moderplatform for ubemandede droner, måske endda hvis situationen kræver det selvstændigt kan agere som et ubemandet, fjernstyret system.

Heldigvis flugter en tænkning, hvor krigsskibe løbende kan tilpasses den nyeste teknologi, med den måde, Danmark har designet krigsskibe på i 40 år. Tiden er bare inde til en version 2.0.

Videninstitutioner samler kræfterne

Forsvaret og de danske politikere har endnu ikke valgt, hvilke krigsskibe fremtidens flåde skal råde over, eller om de skal bygges i Danmark. Men lige meget hvilket valg, der tages, så står de danske videninstitutioner klar til at støtte det danske forsvar og vores allierede i EU og Nato.

Det uundgåelige behov for hastige militære tilpasninger til nye teknologiske og geopolitiske realiteter kræver alle mand på dæk.

Danske videninstitutioner er førende i udviklingen af optimerede, modulære produktionskæder og robotteknologi inden for konstruktion og simulation, og de sidder på omfattende maritime uddannelseskompetencer og testfaciliteter.

Det har sikret forskningsmæssige styrkepositioner, som Forsvaret kan få gavn af, og som kan spille direkte ind i både Natos og EU's vision om at genopbygge nødvendig skibsproduktion i Europa.

Danmarks viden- og uddannelsesinstitutioner – fra universiteter og GTS'er til produktionsskoler – kan fungere som anker for samarbejder, der sikrer, at Søværnet og allierede altid har den nyeste viden på området, og at besætningerne har de rette kompetencer til at navigere på nutidens krigsskibe, som industrien har designet og produceret med øje på fremtidens behov.

Hvis ikke de danske styrkepositioner inden for skibsdesign, produktion og operativ tilpasning bliver udnyttet, vil Nato og EU blot sakke endnu længere bagud i det internationale forsvarsteknologiske kapløb.