Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Velkommen til en uge, hvor Brexit igen igen forventes at stjæle en stor del af dagsordenen. Også på det grønne område, som har masser på spil afhængig af udfaldet.
Men ugen vil også byde på debat om, hvad regeringen vil gøre ved de store forureninger, hvordan ulven skal reguleres i Danmark, og hvordan man kan genanvende mere. Og så tager regeringen hul på realitetsforhandlingerne om en ny klimalov, der hidtil mest har bestået af oplæg fra eksperter.
Dyk selv ned i ugens program her:
MANDAG
Miljøminister Lea Wermelin (S) præsenterer mandag en række nye initiativer for ulveforvaltning.
Bagtæppet er, at tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i februar opgav at lave en decideret ny ulveforvaltningsplan for, hvordan ulven skal trives og reguleres i Danmark. I stedet lod han den gamle plan fra 2014 bestå. Han kastede håndklædet i ringen på grund af rygende uenighed i Vildtforvaltningsrådet, ministerens rådgivergruppe på ulveområdet, som består af landbruget og en række grønne organisationer.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling














