Alternativet: 100.000 hektar lavbundsjorde skal udtages

Landbrugsjord skal omlægges til skov og importeret soja skal forbydes og erstattes med græsprotein. Og så skal mindst 100.000 af de i alt 170.000 hektar lavbundsjorde udtages - i første omgang, skriver Torsten Gejl.

Vi skal udskifte soja med græsprotein, udtage flere kulstofrige lavbundsjorder og omlægge mere jord til skov, skriver Torsten Gejl.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Torsten Gejl

MF, politisk ordfører (ALT)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Natur, miljø og klima har betalt en høj pris for mange år med intensivt landbrug.

Kvælstofudledninger fra landbruget skal reduceres markant, hvis vi vil sætte handling bag ord i kampen for den grønne omstilling og lette landbrugets klimaaftryk.

Hvis vi omlægger flere korn- og majsmarker til græsmarker, kan vi sænke CO2-udledningen markant.
Torsten Gejl
Politisk ordfører, Alternativet

Kvælstof tilføres på markerne med gødning, men udover at være et næringsstof er kvælstof også skadeligt, fordi det påvirker følsom natur som heder, overdrev, vandløb og søer.

Der er brug for betydelige indsatser og ikke mindst et holdningsskifte, hvor vi som samfund sætter natur og miljø i højsædet. Der er mange måder at gribe problemet an på.

Vi vil i første omgang udskifte soja med græsprotein som foder, udtage flere kulstofrige lavbundsjorder og omlægge mere jord til skov. Den røde tråd heri er prioritering af naturens behov frem for menneskets.

Totalforbud af importeret soja
For det første skal importeret soja, der i dag bruges til dyrefoder, erstattes med andre proteinkilder som græsprotein og andre flerårige afgrøder. Græs kan gennem såkaldt bioraffinering blive foder til køer, grise, fjerkræ og faktisk også en proteinkilde til mennesker.

Græsmarkerne skal i brug, fordi de netop opsamler kulstof. Og hvis vi omlægger flere korn- og majsmarker til græsmarker, kan vi sænke CO2-udledningen markant. Hvorfor importere foder med et enormt klimaaftryk, hvis vi kan producere vores eget?

Der er flere modeller for, hvordan indfasning af græsprotein kan ske. Vi advokerer for et totalforbud mod sojaimport, mens andre taler om en gradvis udfasning.

I vores øjne ville et totalforbud ikke kun være ambitiøst, men det sætter nødvendig handling bag de ord, som mange partier markerede sig på under klimavalget i 2019, og som unge klimademonstranter stadigt og rigtigt kæmper for. Det kræver et holdningsskifte, hvor radikal og effektiv handling på klodens vegne bliver normalen, fremfor noget ekstraordinært og sporadisk.

Læs også

Stiig Markager: Udtagning af landbrugsjord skal være afsluttet om få år

Debat

De største syndere skal rives op med rode
For det andet skal kulstofrige lavbundsjorder udtages.

Vi bliver nødt til at reducere landbrugsarealet og have fokus på blandt andet skovrejsning, som kan være med til at neutralisere udledninger fra landbruget.
Torsten Gejl
Politisk ordfører, Alternativet

Ifølge Klimarådet står disse lavbundsjorder for over halvdelen af den samlede udledning fra opdyrket jord, også selvom de kun udgør syv procent af landbrugsarealet – en utrolig opsigtsvækkende statistik.

Udtagning af lavbundsjorde er derfor et oplagt redskab til at minimere kulstofudledninger fra landbruget. Klimarådet estimerer, at Danmarks samlede drivhusgasudledninger vil falde med op mod cirka 4,1 millioner ton CO2-ækvivalenter, hvis alle kulstofrige lavbundsjorder blev vådlagt.

Vi mener, at mindst 100.000 af de i alt 170.000 hektar lavbundsjorde i første omgang skal udtages. Det er logisk at fokusere indsatsen på de største syndere først – de skal rives op med roden!

Landbrugsjord skal omlægges til skov
For det tredje er omlægning af jord til skov og natur et vigtigt redskab for at reducere kulstofudledninger i landbruget. Danmark er et landbrugsland, og er en af de mest intensivt opdyrkede lande i verden og det EU-land, som har mindst natur. Det er en sløv rekord.

Vi bliver nødt til at reducere landbrugsarealet og have fokus på blandt andet skovrejsning, som kan være med til at neutralisere udledninger fra landbruget. Skove virker nemlig som kæmpe CO2-støvsugere.

Skovrejsning og omlægning af landbrugsjord vil også kræve en reduktion af vores samlede animalske produktion, da vi ikke både kan dyrke alt vores eget foder men samtidig have markant mere skov. Vi har derfor brug for målrettede tiltag for at reducere kødproduktionen, for eksempel ved at udfase eller kraftigt reducere støtteordninger, som subsidierer kødproduktion.

Kvælstofudledninger fra landbruget har enorm stor indflydelse på vores natur, for eksempel det marine miljø, biodiversiteten og følsom natur. Derfor er det så utroligt vigtigt at igangsætte drastiske tiltag for at ændre landbrugets virkemåde. Vi bliver i nødt til, i fællesskab, at tage ansvar for at skabe et landbrug, som er i balance i stedet for i konkurrence med dyr, klima, miljø og natur.

Tema

Nye vandplaner

I løbet af foråret skal der udkæmpes sværdslag om grøn omstilling af landbruget, og regeringen har så småt sat gang i et forhandlingsforløbet, der blandt skal udmønte sig i nye vandplaner.

Her er kvælstofudledningen en af de helt centrale udfordringer.

Hvordan bør opgaven gribes an?

Mød panelet her: