Borgmester i Vordingborg: Klimasikring kræver national handling – ikke kun lokale løsninger

Flere kommuner kæmper i øjeblikket med den økonomiske byrde efter stormfloden i oktober 2023.
I Vordingborg Kommune, hvor vi blev hårdt ramt, er det tydeligt, at skaderne på havne- og kajanlæg, bådebroer, badebroer, sluser og stier ikke kun er en lokal udfordring. Det vil koste cirka 35 millioner kroner at udbedre skaderne.
Men vi kan ikke bare genopføre de ødelagte anlæg og håbe på, at fremtidige stormfloder vil være mildere. Vi står overfor en klimakrise, hvor storme bliver kraftigere, oversvømmelser hyppigere, og kystbyerne står på første linje.
Næsten en tredjedel af danske arealer er i dag sårbare over for stormfloder, voldsomme regnskyl, stigende grundvand og havvandsstigninger. Det svarer til hele Sjælland, Fyn og Lolland.
Mikael Smed
Borgmester, Vordingborg
På Sydsjælland, hvor Vordingborg, Stege og Præstø står som historiske byer tæt ved kysten, er udfordringerne enorme.
For at klimasikre disse byer alene vil vi skulle investere omkring 400 millioner kroner. Men dette er blot et lokalt regnestykke. Udfordringerne rækker langt ud over Vordingborg Kommune.
Næsten en tredjedel af danske arealer er i dag sårbare over for stormfloder, voldsomme regnskyl, stigende grundvand og havvandsstigninger. Det svarer til hele Sjælland, Fyn og Lolland.
I alt vil omkring 440.000 helårsboliger, 120.000 erhvervsbygninger og 160.000 fritidsboliger blive berørt. Vi ser ikke kun på kysten, men på et landskab, hvor store dele af naturen også vil blive påvirket.
Vores kystnære natur er ikke kun en lokal ressource, den er en del af vores fælles europæiske arv.
Danske strandenge udgør næsten 80 procent af EU's totale strandengsareal, og vi risikerer, at over 80 procent af disse områder vil forsvinde under havets overflade inden 2120. Dette er en krise, der kræver nationale løsninger, ikke kun lokale.
En national plan for klimatilpasning er nødvendig
Klimatilpasning og kystsikring kræver store investeringer, som ikke kan lægges alene på kommunernes skuldre.
Den nuværende stormflodspulje, som kommunerne kan søge, er god men langt fra tilstrækkelig.
Vi har brug for en national indsats, der sikrer, at både de historiske byer og vores natur får den beskyttelse, de behøver.
I Norge, Sverige og Tyskland finansieres klimatilpasning gennem både skatter og national medfinansiering af lokale projekter.
I Holland er der oprettet en skattefinansieret fond, som årligt investerer knap 10 milliarder kroner i klimatilpasning.
En lignende model kunne være en løsning i Danmark, hvor staten spiller en aktiv rolle i at sikre, at de nødvendige tilpasningsprojekter får den finansiering, der er behov for.
Samtidig skal vi sikre, at lovgivning og regler ikke spænder ben for de nødvendige projekter. EU's Natura 2000-regler for naturbeskyttelse er et eksempel på, hvor regelværket kan blive en hindring for effektive kystsikringsprojekter.
Det er på høje tid at revidere disse regler, så de ikke bremser den nødvendige klimatilpasning. Også kommunernes anlægsrammer trænger til en justering, så de ikke hæmmer udviklingen af de nødvendige klimatilpasningsprojekter.
Tiden er nu
Vi kan ikke vente længere.
De seneste års stormfloder og de konsekvenser, vi ser af klimaforandringerne, viser klart, at vi skal handle nu.
Vi skal ikke bare reparere — vi skal fremtidssikre vores byer, vores natur og vores livsgrundlag.
Mikael Smed
Borgmester, Vordingborg
Det er ikke kun et spørgsmål om at beskytte vores byer, men om at sikre, at kommende generationer kan leve i et Danmark, der er både økonomisk og økologisk bæredygtigt.
Vi skal ikke bare reparere — vi skal fremtidssikre vores byer, vores natur og vores livsgrundlag.
Hvis ikke vi handler nu, risikerer vi at betale en langt højere pris senere.
Det er på høje tid, at vi tager ansvar på nationalt plan og arbejder for en langsigtet løsning, der sikrer Danmark mod de klimatiske udfordringer, vi står overfor.
Vi har ikke råd til at vente.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer

















