Jægerforbund svarer forskere: I skal op fra skyttegraven, så vi kan starte den demokratiske samtale om naturbrug

Små positive glimt 

Lad os starte med det positive. Det er glædeligt, at forskerne anerkender, at jagt er en lige så legitim udnyttelse af naturen som biavl, skovbrug og landbrug, og at både landbrug og skovbrug er en større trussel mod biodiversiteten, end jagten er.

Så langt så godt.

Og det er positivt, når forskerne skriver, at ”jagt kan indgå som en del af den ekstensive udnyttelse af beskyttede naturområder, så længe jagten fremmer biodiversiteten”. Men de vil samtidig have, at jagt skal være forbudt i strengt beskyttede naturområder.

Det er vores holdning, at vi skal regne de 6 millioner mennesker, der lever her i landet med i ligningen

Niels Søndergaard
Chef for Vildtforvaltning, Interessevaretagelse og Uddannelse, Danmarks Jægerforbund

Det er svært at se ræsonnementet i dette, og det virker ulogisk, at jagten nødvendigvis skal fremme biodiversiteten, hvis det er tale om et økosystem i balance, og jagten ikke ødelægger eller kompromitterer det.

Forskerne erkender selv, at deres ønsker til naturen ikke levner plads til mennesker. ”Det vil være en katastrofe for skovbrug, landbrug og trafik”, skriver de. Ønsker de virkelig, at Danmark skal være et land, hvor mennesket tages ud af ligningen?

Det er vores holdning, at vi skal regne de seks millioner mennesker, der lever her i landet med i ligningen. Vi skal vende nedgangen i biodiversiteten til fremgang, de udfordrede økosystemer skal reetableres og vi skal medvirke til, at den grønne omstilling sikres, så vi i størst muligt omfang, kan afbøde klimakrisen.

Forudsætningen for succes er den demokratiske samtale. Derfor skal vi sikre, at landets borgere - herunder jægerne - har en plads i den danske natur, men naturligvis skal mulighederne for jagt vurderes fra sag til sag.  

Ja, jagt forstyrrer  

Det er rigtigt, at jagt, ligesom stort set al anden menneskelig aktivitet i naturen, forstyrrer de dyr, som er i det område, hvor jagten bedrives.

Men når forskerne hævder, at dette er et generelt problem for biodiversiteten, må vi - igen igen - efterspørge dokumentationen for påstanden.

Hvad angår de truede fuglearter på havet, så bliver der ikke drevet jagt på truede arter, hvor bestandene ikke kan tåle et jagtudtag.

Og påstanden om, at det er jagten, som gør fuglene bange for alle andre menneskelige aktiviteter klinger mildt sagt hult.

En vurdering af forstyrrelsestrusler fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet viser klart, at de største forstyrrelser for havfugle kommer fra diverse former for surfing, og at jagt ligger langt nede på listen over forstyrrende elementer.

Lad os kigge fremad - sammen

I forskernes indlæg bliver Danmarks Jægerforbund beskyldt for at bruge ”shifting baseline syndrome”. Altså bruge en allerede forarmet natur som reference, og dermed overse hvor mangfoldig og biodivers naturen potentielt kunne være.

Men at forestille sig en baseline fra dengang der var elefanter i Europa og bruge biodiversiteten for 18 millioner år siden som målestok for, hvilken biodiversitet og natur vi skal sigte efter i dag, kommer ikke til at påvirke biodiversiteten positivt.  

Vi er enige i, at vores natur i dag er forarmet. Især i forhold til hvordan det ville se ud, hvis mennesket aldrig var indvandret til Danmark

Niels Søndergaard
Chef for Vildtforvaltning, Interessevaretagelse og Uddannelse, Danmarks Jægerforbund

Vi er enige i, at vores natur i dag er forarmet. Især i forhold til hvordan det ville se ud, hvis mennesket aldrig var indvandret til Danmark.

Men det er altså et videnskabeligt faktum, at de første mennesker kom hertil for cirka 14.000 år siden.

Det er også et videnskabeligt faktum, at mennesket har påvirket natur og biodiversitet på godt og især ondt lige siden. Men det gør det ikke mere meningsfuldt at debattere biodiversiteten herhjemme ud fra, hvordan den danske natur måske så ud for 18 millioner år siden - eller for bare 14.000 år siden, da de første mennesker indvandrede til Danmark. 

Danmarks Jægerforbund samarbejder med hvem som helst for at skabe en større biodiversitet i det danske landskab. Men vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i den nutidige virkelighed for at samarbejdet kan bære frugt.

Lad os derfor ikke grave grøfterne dybere med forsøg på at ekskludere enkelte grupper som for eksempel jægerne fra fremtidens naturbrugere.

Lad os i stedet slå kræfterne sammen for at vende biodiversitetskrisens tilbagegang under skyldig hensyntagen til de cirka seks millioner mennesker, som i Danmark deler habitat med tornskaden, kronhjorten og kålsommerfuglen. Der er i den grad brug for et konstruktivt samarbejde.