Danmarks Jægerforbund: Vildtet i det åbne land er glemt i grøn trepart

Tværtimod kan vi efter al sandsynlighed se frem til en intensiveret landbrugsdrift i de områder, som ikke skal omlægges til ny skov eller på anden måde tages ud af drift. Dermed risikerer trepartsaftalen yderligere at forringe forholdene for markvildtet, som lever i det åbne agerland.

Derfor har Danmarks Jægerforbund en klar forventning om, at Danmarks implementering af naturgenopretningsforordningen og de forestående forhandlinger om CAP-reformen tager hensynet til markvildtet alvorligt.

Og derudover indeholder incitamenter til, at de dyrkede marker også skal indeholde naturelementer, så agerlandets fugle som vibe, lærke, gulspurv og agerhøne får bedre livsbetingelser og forbliver en del af naturen i det åbne land.

Vedholdenhed og ejerskab

Nedgang og mistrivsel i vildtbestande på grund af manglende eller ringe kvalitet af levesteder er et problem, vi længe har kæmpet med. Det er faktisk et vildt problem, da det er hele grundlaget for en bæredygtig jagt.

Vi har længe vidst, at markvildtet har haft meget trange livsbetingelser på grund af manglende eller ringe levesteder. Vi har vidst, hvad vi skulle gøre ved det rent praktisk ude på markerne, men vi har ikke formået at sikre en vedholdende indsats.

Ejerskab blandt lodsejerne er en forudsætning for at lykkes med at skabe blivende levestedsforbedringer.

Niels Søndergaard
Chef for vildtforvaltning og interessevaretagelse, Danmarks Jægerforbund

Vi har haft visionerne og den nødvendige viden, men ikke vedholdenheden. Altså et vildt problem, vi ikke har løst. Læringen fra Danmarks Jægerforbunds markvildtsindsats understreger netop behovet for vedholdenhed.

Vi havde en klar vision og viden om, hvad der konkret skulle til af natur- og vildtplejetiltag for at udbygge og styrke levestederne i det åbne land.

Men vi overså den menneskelige del og behovet for vedholdenhed. Læringen var, at frivillighed ikke længere er vejen frem. Mange har haft svært ved at få udført aftalte tiltag.

Derfor skal der tænkes i andre motivationsfaktorer og metoder til at få udført terræntiltagene.

Vi har desværre oplevet manglende opbakning – for få rollemodeller. Ejerskab blandt lodsejerne er en forudsætning for at lykkes med at skabe blivende levestedsforbedringer.

Vi kan tydeligt se, at når toneangivende landmænd engagerer sig, opstår det nødvendige ejerskab, som skaber de forandringer, der sikrer velfungerende levesteder. Rådgivningen fra planteavlskonsulenter var og er fortsat præget af usikkerhed, og der florerer stadig myter om, hvad man må og ikke må.

For at være på den sikre side vælger mange derfor at undlade at udføre terrænplejetiltag. Vi oplever også manglende viden om basal biologi og vildtforvaltning hos lodsejere, jægere, rådgivere et cetera.

Vi ved, at målrettede terrænplejetiltag virker og skaber levesteder, og at de bidrager til øget biodiversitet i landbrugslandet. Når især lodsejere får den tilstrækkelige indsigt og forståelse for terrænplejetiltags effekt på levesteder, skaber det ejerskab: mit overdrev, mine orkidéer, mine agerhøns og så videre.

De nødvendige indsatser

Vedholdenheden bliver understøttet af den grønne trepart, og Danmarks Jægerforbund ser følgende indsatser, der kan give gode perspektiver for levesteder på land og til havs.

At man styrker indsatsen sammen med for eksempel SEGES om efteruddannelse af landbrugets rådgivere. Der mangler rådgivere, som både har landbrugsindsigt og viden om natur og vildtforvaltning.

Det vil vi gerne medvirke til at ændre, så vi kan sikre bedre rådgivning til landmanden. Erfaringerne er, at gratis rådgivning er et væsentligt led i at skabe de forandringer, der skal sikre forbedring og udbygning af levesteder.

Uddannelse og dannelse af landmænd og jægere i at skabe nye og udbygge eksisterende levesteder er afgørende for succes.

Deres livsbetingelser forudsætter, at der er plads til den almindelige natur, så de truede almindelige arter ikke bliver sjældne eller helt forsvinder.

Niels Søndergaard
Chef for vildtforvaltning og interessevaretagelse, Danmarks Jægerforbund

Der er behov for en revidering af Miljøstyrelsens forvaltningsplaner for hare og agerhøns, så vi får den nyeste viden med.

Ikke mindst fordi den læring og de erfaringer, vi har gjort os, bør sammentænkes.

Der skal etableres demonstrations-forvaltningsområder for integrering af natur- og vildtpleje i landbrugslandet, så de gode eksempler i praksis kan fremvises.

Vi skal udbygge og fortsætte bestandsovervågningen, som udsprang af Markvildtindsatsen 2013-2023.

Vi håber og beder om, at der bliver en vedholdenhed om, at også de dyrkede marker skal indeholde naturelementer, så landbrugslandets fugle som vibe, lærke, gulspurv og agerhøne får bedre livsbetingelser og dermed forbliver en del af naturen i det åbne land.

Deres livsbetingelser forudsætter, at der er plads til den almindelige natur, så de truede almindelige arter ikke bliver sjældne eller helt forsvinder.

Det vil være et ubærligt tab.