Danmarks Naturfredningsforening og Danske Vandværker: Her er fem forslag til forhandlingerne om jordforurening

Først og fremmest forslår vi et fuldt stop for udlægning af jord på sårbare grundvandsdannende områder (SGO). Der er helt enkelt ingen grund til at gamble med vores fremtidige forsyningssikkerhed, når det gælder drikkevand.

De sidste fem år er der fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer, så det haster med at få beskyttet drikkevandet bedre. Her er et stop for udbringning af jord – der potentielt kan være meget forurenet – en vigtig brik.

I talrige sager er forurenet jord hentet fra byggepladser i byerne og endt som en del af såkaldte “jordforbedringsprojekter” i det åbne land. Allerede i dag på flere af de arealer, hvor vores grundvand bliver dannet. Det burde få alle alarmklokker til at ringe.

Hvis vandværker i fremtiden skal kunne levere rent vand til den danske befolkning, så er det afgørende, at vi får en langt bedre beskyttelse, herunder en garanti for, at der ikke bliver udlagt jord på SGO.

I dag er der ingen sikkerhed for, at den jord, der udlægges, er tilstrækkeligt testet eller renset. Derfor bør der indføres et stop for udbringning i SGO ud fra et forsigtighedsprincip. Tvivlen bør og skal komme drikkevandet til gode.

Miljøministeriet er p.t. i gang med en meget detaljeret kortlægning af arealerne, som forventes færdig næste år, men lige nu tegner det til, at de sårbare grundvandsdannende områder udgør omkring 200.000 hektar landbrugsjord.

Kravene til, hvad jorden skal testes for og hvordan, er i dag håbløst forældede.

Lars Midtiby og Lise Lotte Toft
Henholdsvis direktør for Danmarks Naturfredningsforening og Danske Vandværker

Ud over at sætte ind over for potentiel forurening fra jord så bør der samtidig indføres et stop for udbringning af ubehandlet spildevandsslam på danske marker, særligt i sårbare grundvandsdannende områder.

I dag kan danske landmænd frit gøde deres marker med spildevandsslam, uden nogen ved, om det utilsigtet kan forurene natur og grundvand. 

Spildevandsslammet indeholder stoffer, som bør renses fra, før slammet kan bruges til dyrkning af fødevarer. I dag er det for eksempel tilladt at bringe slam ud med et PFAS-indhold, der er 5.000 gange højere end grænseværdien for drikkevand.

Det er langt fra en fremtidssikret løsning at sprede spildevandsslam ud på markerne de samme steder, hvor vi skal dyrke drikkevandet og beskytte naturen.

Derfor bør der indføres et fuldt stop for udbringning, så spildevandsrester – som kan indeholde både PFAS, tungmetaller, medicinrester og miljøfremmede stoffer – ikke havner i vores natur eller kan sive ned og forurene vores drikkevand.

Det er nu, den politiske linje skal lægges. For os er budskabet helt enkelt: Deponering af jord og udbringning af spildevandsslam må aldrig være en trussel for grundvandet eller naturen.

Derfor har vi fem konkrete forslag, som vi håber, at politikerne og regeringen vil tage med i de kommende forhandlinger.

1. Stop for udbringning af jord på drikkevandsområder

Udbringning af jord bør ud fra et forsigtighedsprincip helt stoppes i de områder, hvor drikkevandet pumpes op, og i de områder, hvor fremtidens drikkevand dannes (sårbare grundvandsdannende områder).

Hvis vandværkerne skal kunne sikre produktionen af rent drikkevand, bør der ikke være risiko for, at grundvandet udsættes for forurening.  

2. Stop for udbringning af ubehandlet spildevandsslam

Hvert år spredes store mængder ubehandlet spildevandsslam på danske marker og sårbare drikkevandsområder, helt uden at man kender det reelle indhold af stoffer i slammet. Det kan for eksempel være tungmetaller, medicinrester og PFAS-stoffer, som kan forurene natur og drikkevand.

I dag er det for eksempel ifølge PFAS-handlingsplanen tilladt at bringe spildevandsslam ud på markerne, som indeholder PFAS, der er 5.000 gange højere end grænseværdien for drikkevandet. Derfor bør udbringningen stoppes og spildevandsslammet håndteres på anden vis, så fosforindholdet kan genbruges.

3. Tidssvarende krav til, hvad jorden skal testes for

Kravene, til hvad jorden skal testes for og hvordan, er i dag håbløst forældede, og testkravene er primært rettet imod menneskers kontakt med jord – ikke i forhold til forurening af natur og drikkevand.

Derfor bør kontrol af jord, uanset om den er forurenet eller ej, som minimum suppleres med en udvaskningstest, så man får et retvisende billede af, hvad der rent faktisk kan ende i grundvandet. Samtidig bør der testes for de relevante miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Derudover bør der i jordflytningsbekendtgørelsen indføres krav til øget analysehyppighed.

4. Skærp kontrol og tilsyn med jordflytninger

Der er stort behov for at skærpe kravene til dokumentation og myndighedernes kontrol med jord. Derfor bør alle jordflytninger fremover anmeldes til myndighederne (hvilket ikke er tilfældet i dag), før de kan påbegyndes, uanset hvor jorden kommer fra.

For at sikre en overordnet koordinering bør godkendelser og tilladelser til modtagelse af jord fremover håndteres ensartet og efter nationalt fastsatte regler og standarder.  

5. Stop for tilladelser til import af jord fra udlandet

I Danmark har vi i forvejen mere jord i overskud, end der er aftagere til. På papiret bliver jord importeret til nyttiggørelse, men jord med forurenende stoffer bør ikke importeres til Danmark og bør i stedet blive behandlet i hjemlandene.

For eksempel var op mod en halv million ton af den forurenede jord hos Nordic Waste importeret fra Norge. Deponering af jord – hvad enten det er som nyttiggørelse eller deponi – må aldrig være en trussel for grundvandet eller naturen.