Dansk Akvakultur: Kritik af havbrug bygger på usande påstande

Af Brian Thomsen
Direktør Dansk Akvakultur.

Ørredfoder indeholder fiskemel/-olie, som fremstilles af industrifisk og afskær fra fiskeindustrien. Vi har reduceret andelen af marine råvarer betydeligt, og vi har øget andelen af afskær. Faktum er derfor, at vi kun bruger ca. 1,4 kg industrifisk til at opdrætte 1 kg ørred i havbrug. Derfor er det faktuelt forkert, når Nina Bjarup Vetter i et indlæg på Altinget hævder, at havbrug bruger 3 kg vilde fisk til at lave 1 kg ørred.

De danske havbrug anvender ikke GMO-soja fra Sydamerika, og deres fisk er ikke ”giftige”.

Fødevarestyrelsen har siden 1996 løbende undersøgt vores fisk for indhold af ”giftstoffer”. Miljø- og Fødevareministeren har senest 17. juni 2016 udtalt, at indholdet af miljøforureninger i opdrætslaks er meget lavt, at der ikke er konstateret lægemiddelrester i opdrætslaks, og at indholdet af for eksempel dioxin og tungmetaller i opdrætsfisk typisk er lavere end i vildtfangede fisk. Derfor er danske opdrættede fisk et sikkert og sundt madvalg. Det har således karakter af skræmmekampane, når Vetter påstår, at vi bruger GMO-soja, og at vores fisk er giftige. 

Muslinger og tank er klar til anvendelse
Det faglige netværk for marine virkemidler har konkluderet, at kompensationseffekten af muslinger og tang er både teoretisk og praktisk dokumenteret, og at de er klar til anvendelse. Det betyder ikke, at de pågældende virkemidler er ”hyldevarer”, som blot kan bringes i anvendelse. Der skal naturligvis foretages en konkret faglig vurdering. Derfor er det også faktuelt forkert, når Vetter hævder, at der ikke er dokumentation for effekten af kompensationsopdræt.  

Udsagnet om, at akvakultur kan bidrage til mindske presset på de vilde bestande og mindske afhængigheden af import, kommer fra EU-Kommissionen. Synspunktet deles af FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO).

Alle data og resultater viser entydigt, at nye havbrug ikke vil have en væsentlig effekt på miljøet, hverken lokalt eller regionalt.

Brian Thomsen
Direktør, Dansk Akvakultur

Den simple pointe er, at uden fiskeopdræt ville der ikke være nok fisk til at føde verdens befolkning. Det ville betyde, at vi måtte fange flere fisk fra havene og dermed sætte de vilde fiskebestandes bæredygtighed over styr. Der er ærgerligt, at DN’s repræsentant ikke har styr på fakta.  

Danske fisk er af høj kvalitet
Vi er stolte af, af de kritiske japanske forbrugere påskønner den høje kvalitet af vores produkter, og at stadig flere forbrugere ønsker at købe dem. God fiskevelfærd er forudsætning for lønsomt opdræt. Derfor tager vi hånd om vores fisk, fodrer dem og behandler dem, hvis de bliver ramt af sygdom. Fisk, der dør som følge af for eksempel sygdom, anvendes til minkfoder. Det hører med til en ansvarlig produktion. Der er ikke fagligt belæg for Vetters påstande om ”et kummerligt liv” og ”høst i værst tænkelige tilstand”. 

Landbrugs- og fødevarestyrelsen gennemfører netop nu en marinzoneplanlægning af blandt andet DHI. Den skal vise, hvor nye havbrug kan etableres uden at konflikte med andre brugere af havområder og gældende miljømål.

Alle data og resultater viser entydigt, at nye havbrug ikke vil have en væsentlig effekt på miljøet, hverken lokalt eller regionalt. Danske havbrug påvirker ikke badevandskvaliteten, og der er ikke et modsætningsforhold mellem havbrug og turisme. Vi oplever tværtimod stor interesse fra både lokale borgere og turister, som ønsker at se vores havbrug. Vetters retorik er derfor uden hold i virkeligheden.

Vi opfatter DN som en vigtig interessent, og vi deltager gerne i debatten om vores fødevareproduktion. Det er derfor beklageligt, at DN har valgt at erstatte den saglige argumentation med usande påstande og negative fordomme.