Dansk Miljøteknologi: Nye vandplaner kan bringe Danmark i front på vandteknologi

Det bliver en stor opgave at nå målet om god økologisk - og kemisk - tilstand i vores vandmiljø. Alle de nødvendige indsatser skal være gennemført senest i 2027, når den tredje vandplanperiode udløber. Og selv om det er en stor opgave, så er den ikke til debat.

Det er en bunden opgave, som følger af EU’s vandrammedirektiv. Heldigvis er gevinsterne i form af et rigere fiskeliv, bedre badevand og større rekreative oplevelser i naturen langt større end omkostningerne, hvis vi tilrettelægger indsatsen fornuftigt.

Men vi bliver nødt til at gribe opgaven an på en ny og anderledes måde, hvis vi skal i mål. Erfaringerne fra de to første vandplanperioder viser, at kommunerne er bagud med de fastlagte opgaver i forhold til spildevand og indsatsen over for vandløb og søer i øvrigt. Og staten er det i endnu højere grad, når det kommer til at kortlægge og reducere udledningen af miljøfremmede, farlige kemikalier.

Opgaverne i den kommende og sidste vandplanperiode bør derfor fastlægges med faste deadlines, så der skabes sikkerhed for, at de ikke alle sammen udskydes til de sidste år i perioden, og så de kan tilrettelægges på en velordnet måde.

Tilsynet fungerer ikke tilfredsstillende
Der bør være en tættere opfølgning på de fastlagte opgaver, så der for eksempel én gang årligt udarbejdes en oversigt over gennemførte og udestående indsatser, der sendes til Folketingets miljøudvalg. Miljøministeren kan på den baggrund over for udvalget og offentligheden redegøre for årsagen til eventuelle forsinkelser samt hvilke initiativer, hun vil tage for at indhente det forsømte.

Det bliver formentligt også nødvendigt at se på, om tilsynet med kommunernes indsats på miljøområdet i det hele taget er godt nok. Der er for mange eksempler på, at tilsynet ikke fungerer tilfredsstillende. Og på vandplanområdet står det så grelt til, og der er i loven om vandplanlægning ingen tilsynsbestemmelser er overhovedet!

Reguleringen er i alt for høj grad indrettet for at skabe økonomisk effektivitet på den sidste femøre. I stedet bør den opmuntre til innovation og performance på miljø og klima.

Søren Bukh Svenningsen
Direktør, Dansk Miljøteknologi

Måske er opgaven med at nå i mål med den gode miljøtilstand i vores vandmiljø så stor og vigtig, at der bør etableres en selvstændig enhed til at følge indsatsen og holde øje med, at arbejdet skrider planmæssigt frem. Og som kan identificere de barrierer, som står i vejen for vandselskaber, kommuner og statslige styrelser.

Vandplanerne bør derudover indlejres i nogle hensigtsmæssige rammer, hvor der er de nødvendige incitamenter til at gennemføre de mange indsatser. Spildevandsafgifterne trænger blandt andet til at blive opdaterede. Satserne for fosforudledninger er givetvis for lave, og det giver ingen mening, at overløb med urenset spildevand er fritaget for afgift, mens det rensede vand afgiftsbelægges. 

Regulering bør opmuntre til innovation
Hvis vi vil udnytte vandmiljøindsatsen til at fremme ny teknologi, der igen kan bringe Danmark i front på vandteknologi, og som kan skabe arbejdspladser og eksport, så er det nødvendigt at se på den økonomiske regulering af de kommunale vandselskaber.

Reguleringen er i alt for høj grad indrettet for at skabe økonomisk effektivitet på den sidste femøre. I stedet bør den opmuntre til innovation og performance på miljø og klima. Reguleringen er snart til politisk behandling igen, og her vil det være oplagt at tænke den sammen med vandmiljøindsatsen.

Vi skal holde op med kun at se besværlige udfordringer og omkostninger. Lad os i stedet se på de kommende års vandmiljøindsats som en mulighed for at udvikle løsninger, som kan blive til gavn for både natur, miljø og klima. Og lad os også udnytte den til at skabe et teknologisk forspring, som vil være til gavn for fremtidens arbejdspladser og eksport af grønne danske teknologier til hele verden.