Debat: Steen Gade tager fejl om Langøya

Af Anita Sundby
Leder for forretningsudvikling i NOAH AS

Miljønestor Steen Gade skriver et engageret indlæg om deponering, cirkulær økonomi og Langøya i Altinget: miljø 20. september. Han kommer desværre også med påstande om vores virksomhed, som ikke kan stå uimodsagte. Vi er helt enige i, at den cirkulære økonomi er fremtiden, og at hele branchen har ansvar for at arbejde for større grad af sortering og genanvendelse. Men at Langøya skal stå som et symbol på manglende bæredygtighedsfokus må i bedste fald være baseret på en misforståelse.

Vi er meget stolte over det, vi udretter på Langøya, og vi anser os selv for værende en kompetent og fremtidsrettet virksomhed, som løser kundernes miljøbehov på en god måde. Det er også den tilbagemelding, vi får fra de kunder og myndighedspersoner, der besøger os. Det er overraskende, at Gade vælger at beskrive virkeligheden på en så ubalanceret måde, samtidig med at han skaber et indtryk af, at der foreligger en række bedre løsninger. Det er ikke korrekt. Fakta er som følger.

Neutraliserer farligt affald
Røggasrensningsaffald (røggasrensningsprodukt: RGP) opstår, efter organisk affald er blevet afbrændt og energien genanvendt. RGP indeholder 2-3 % tungmetaller, hvilket gør, at det klassificeres som farligt affald. NOAH behandler RGP kemisk, således at tungmetallerne permanent bliver ”låst inde”. Det vil sige, at de gennem kemiske reaktioner overgår til en tilstand, hvor de ikke længere er skadelige for naturen og miljøet omkring os.

Hvad, der skulle være problematisk med at deponere et ufarligt slutprodukt som dette, er svært for mig at forstå. Resterne af det behandlede RGP er ufarlige stoffer som silikater, gips og salte.

I den grad, Gade ønsker at se på forskellene i, hvordan behandling af farligt uorganisk affald foregår, bør han vende blikket sydover i Europa og sammenligne det med, hvordan vi gør det her hos os.

Anita Sundby
Leder for forretningsudvikling i NOAH AS

Selv om vi i dag har ét af verdens sikreste deponier for neutraliseret farligt affald, hviler vi ikke på laurbærrene. NOAH har et mål om inden 2025 at genanvende 25 % af de stoffer, vi modtager. I Europa i dag findes der kun nogle få forbrændingsanlæg, som kan trække cirka 0,5-1 % zink ud af RGP’et, før de resterende 99 % deponeres.

Derudover har vi ikke kendskab til affaldsselskaber, der forsøger at genanvende farligt uorganisk affald. Vi kender heller ingen andre virksomheder i vores branche, som har sat sig et lignende mål om 25 % genanvendelse inden for en rimelig tidshorisont.

Nogle bestanddele må ikke genanvendes
Vores genanvendelsesprojekter omfatter nu salte fra RGP, kulstof fra katodeaffald fra aluminiumsindustrien og zink fra RGP. Selv med meget ambitiøse planer er det svært at forestille sig, at man kan genbruge 100 % af de interessante bestanddele i RGP. Der vil altid være nogle rester tilbage, som skal deponeres på en sikker måde.

Nogle af de miljøskadelige stoffer i affaldet, for eksempel kviksølv og cadmium, skal heller ikke genanvendes. I fremtidens cirkulære økonomi vil der stadig være behov for miljøvenlig deponering. Vi kender ingen i vores branche, som er uenige med os i det.

Farligt affald eksporteres til Danmark
Der eksporteres mere farligt affald fra Norge til Danmark, end omvendt (den seneste statistik er fra 2015). Eksporten fra Danmark til Norge er hovedsageligt RGP fra forbrændingsanlæggene. Danske anlæg eksporterer også RGP til tyske saltminer, hvor man ofte deponerer det uden nogen form for kemisk behandling eller neutralisering.

I den grad, Gade ønsker at se på forskellene i, hvordan behandling af farligt uorganisk affald foregår, bør han vende blikket sydover i Europa og sammenligne det med, hvordan vi gør det her hos os. De nordiske lande ligger langt foran resten, hvad gælder håndtering af farligt affald, og vi har et godt samarbejde på tværs af landegrænserne i henhold til den nordiske ministererklæring.