Grøn studenterbevægelse: Profit fylder for meget i biodiversitetskrisen

Af Alberte Skriver
Aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse

I kampen om fordelingen af Danmarks sparsomme kvadratmeter ønsker Mette Frederiksen (S) ingen tabere.

Så meget forstod jeg efter at have deltaget i regeringens storstilede biodiversitetsmøde den 4. november på Marienborg.

Under mødets omfattende høringsrunde luftede både Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening og mange andre deres ønsker til Danmarks natur.

At tilgodese landbrugets og industriens økonomiske interesser har været normen i vores samfund, og man kan spørge sig selv, hvor den norm har ført os hen. 

Alberte Skriver
Aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse

Produktion og profit tilgodeses
Hvorfor sådanne interessenter fik så meget taletid til et møde om biodiversitetskrisen, kan undre en ung miljøaktivist.

For kan det virkelig passe, at ønsket om produktion og profit skal tilgodeses i debatten om den natur, hvis fortsat forværrede tilstand danner grundlag for vores livskvalitet?

At tilgodese landbrugets og industriens økonomiske interesser har været normen i vores samfund, og man kan spørge sig selv, hvor den norm har ført os hen.

Naturen er ikke et budget, der kan genoprettes af en dygtig revisor. De arter, der uddør med rasende hastighed, kommer aldrig igen. Konsekvenserne af dette er uforudsigelige og kan indebære kædereaktioner i de økosystemer, der i dag understøtter fundamentale menneskelige behov.

Rent grundvand, bestøvning af afgrøder, optag af CO2 og opbygning af ny jord er alle goder, vi hver dag modtager gratis. At naturen ikke beder om betaling, gør, at arter og økosystemer gang på gang kompromitteres til fordel for kortsigtet økonomisk vinding.

Vil føre til uambitiøs lovgivning
Dette vil sandsynligvis endnu engang komme til udtryk i regeringens kommende biodiversitetslovgivning. Træproducenter, landbruget og anden industri må ikke miste betydelig indtægt på bekostning af bedre natur.

Måske vil nogle lavbundsjorde blive taget ud af drift, men ikke i et omfang af betydning på grund af de enorme kompensationskrav.

Måske udfases intensiv træproduktion i nogle skove, men kun på statens arealer, så de private skovejere ikke mister gevinst.

Præmissen om producenternes kontinuerlige vækst vil føre til en uambitiøs lovgivning, der tager så store økonomiske hensyn, at der ikke bliver gennemført de nødvendige tiltag, som sagens alvor kræver.