Bliv abonnent
Annonce
Debat

Grøn studenterbevægelse: Profit fylder for meget i biodiversitetskrisen

Det giver ingen mening at behandle naturpolitik som noget særskilt, der ikke må koste væsentligt i samfundsøkonomien, mener Alberte Skriver.
Det giver ingen mening at behandle naturpolitik som noget særskilt, der ikke må koste væsentligt i samfundsøkonomien, mener Alberte Skriver.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
15. januar 2020 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Alberte Skriver
Aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse

I kampen om fordelingen af Danmarks sparsomme kvadratmeter ønsker Mette Frederiksen (S) ingen tabere.

Så meget forstod jeg efter at have deltaget i regeringens storstilede biodiversitetsmøde den 4. november på Marienborg.

Under mødets omfattende høringsrunde luftede både Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening og mange andre deres ønsker til Danmarks natur.

At tilgodese landbrugets og industriens økonomiske interesser har været normen i vores samfund, og man kan spørge sig selv, hvor den norm har ført os hen. 

Alberte Skriver
Aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse

Produktion og profit tilgodeses
Hvorfor sådanne interessenter fik så meget taletid til et møde om biodiversitetskrisen, kan undre en ung miljøaktivist.

For kan det virkelig passe, at ønsket om produktion og profit skal tilgodeses i debatten om den natur, hvis fortsat forværrede tilstand danner grundlag for vores livskvalitet?

At tilgodese landbrugets og industriens økonomiske interesser har været normen i vores samfund, og man kan spørge sig selv, hvor den norm har ført os hen.

Naturen er ikke et budget, der kan genoprettes af en dygtig revisor. De arter, der uddør med rasende hastighed, kommer aldrig igen. Konsekvenserne af dette er uforudsigelige og kan indebære kædereaktioner i de økosystemer, der i dag understøtter fundamentale menneskelige behov.

Rent grundvand, bestøvning af afgrøder, optag af CO2 og opbygning af ny jord er alle goder, vi hver dag modtager gratis. At naturen ikke beder om betaling, gør, at arter og økosystemer gang på gang kompromitteres til fordel for kortsigtet økonomisk vinding.

Vil føre til uambitiøs lovgivning
Dette vil sandsynligvis endnu engang komme til udtryk i regeringens kommende biodiversitetslovgivning. Træproducenter, landbruget og anden industri må ikke miste betydelig indtægt på bekostning af bedre natur.

Måske vil nogle lavbundsjorde blive taget ud af drift, men ikke i et omfang af betydning på grund af de enorme kompensationskrav.

Måske udfases intensiv træproduktion i nogle skove, men kun på statens arealer, så de private skovejere ikke mister gevinst.

Præmissen om producenternes kontinuerlige vækst vil føre til en uambitiøs lovgivning, der tager så store økonomiske hensyn, at der ikke bliver gennemført de nødvendige tiltag, som sagens alvor kræver. 

Læs også

Naturpolitik skal ikke være særskilt
Paradoksalt nok vil den utilstrækkelige prioritering af højere biodiversitet i værste tilfælde føre til kollaps af de økosystemer, der understøtter både landbrug og træproduktion.

Derfor giver det ingen mening at behandle naturpolitik som noget særskilt, der ikke må koste væsentligt i samfundsøkonomien. Hvad der ikke prioriteres nu, vil medføre enorme omkostninger i fremtiden.

Hvis min kritik virker overdreven, så prøv at forestille dig et Danmark, hvor der ikke er nogle naturlige systemer, der automatisk renser vores drikkevand, bestøver vores afgrøder og opbygger vores jord.

I det tilfælde må vi, hvis muligt, betale os fra teknologiske løsninger på, hvad der tidligere var fundamentale, naturlige og gratis processer.

Naturen mangler plads
Det er derfor essentielt, at den kommende biodiversitetslovgivning afspejler sagens alvor. Forskerne siger entydigt, at naturen mangler plads.

Urørt natur vil aldrig skabe samme håndgribelige profit som markafgrøder eller produktionsskov, og det vil derfor komme til at koste. Men hvis vi ikke prioriterer naturen nu, vil regningen kun blive større i fremtiden.

I det tilfælde kan Mette Frederiksens ord på mødet den 4. november virke absurde. For i et fremtidsscenarie uden velfungerende økosystemer vil vi alle være tabere.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026