Debat

Det Økologiske Råd: Flyt midler fra EU's landbrugsstøtte til jordreformen

DEBAT: Storstilet jordreform skal løse landbrugets miljøproblemer og give gevinster i bedrifterne. Inddrag EU's landbrugsstøtte i en reform, som kan skabe varige løsninger i erhvervet, skriver Leif Bach Jørgensen fra Det Økologiske Råd.

Målet for EU's landbrugsstøtte stemmer med en jordreforms hensigter. Det er ikke simpelt at kanalisere pengene i den rigtige retning, skriver Leif Bach Jørgensen fra Det Økologiske Råd.
Målet for EU's landbrugsstøtte stemmer med en jordreforms hensigter. Det er ikke simpelt at kanalisere pengene i den rigtige retning, skriver Leif Bach Jørgensen fra Det Økologiske Råd.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Leif Bach Jørgensen
Landbrugsfaglig medarbejder, Det Økologiske Råd

Fra alle sider lyder det, at der er brug for en jordreform, og at multifunktionel jordfordeling er vejen frem.

Mest markant er aftalen mellem Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om udtagning eller ekstensivering af 100.000 hektar landbrugsjord.

Aftalen er blevet rost af politikere fra hele spektret såvel som af grønne organisationer. "Jeg tager imod med ja-hatten på," sagde Jakob Ellemann-Jensen (V) i sin tid som miljø- og fødevareminister, mens fødevareminister Mogens Jensen (S) har fulgt op og sparket jordfordelingen i gang med midler, som blev afsat i Tørkepakken:

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

"Vi er klar med et stort pilotprojekt, der fordeler 150 millioner kroner", og "vi skal selvfølgelig videre end det her".

Og det er da også en supergod idé. Multifunktionel jordfordeling fremstår som en uomgængelig metode i forhold til løsningen på tidens største problemer, klima- og biodiversitetskriserne, samt den manglende fremdrift i vandplanerne.

Selvfølgelig skal landbruget også være med, og det er oplagt, at midlerne tages fra de mange milliarder gode skattekroner, som landbruget hvert år modtager fra EU via landbrugsstøtten.

Leif Bach Jørgensen
Landbrugsfaglig medarbejder, Det Økologiske Råd

Alle disse problemer står højt på regeringens to-do-liste. Det er absolut hastesager, hvor det handler om at komme i gang hurtigst muligt.

Jordfordeling løser mange problemer
Det er samtidig en win-win-løsning – også for landbruget.

Mange landmænd bestyrer i dag bedrifter, som er sammenlagt ved opkøb og forpagtninger af arealer, som spreder sig over store afstande. Ved en jordreform vil de kunne bytte fjerntliggende og dårlige marker væk og i stedet opkøbe mere dyrkningssikker jord tættere på ejendommen.

En del dårlige jorder dyrkes i dag primært, fordi de giver adgang til landbrugsstøtte og tæller med til bedriftens pligtige areal til spredning af husdyrgødning. Mange af disse arealer udgør nøglen til de gode løsninger, for eksempel udtagning af kulstofrig jord og etablering af vådområder.

Og sidst, men ikke mindst: Over halvdelen af de danske landmænd er over 60 år. Mange sidder på små eller mellemstore ejendomme, hvor køberne ikke står i kø for at køre bedrifterne videre.

Ofte bliver ejendommene opkøbt af andre landmænd, jordene bliver integreret i driften, og bygningerne bliver overflødige. Så der er i høj grad adgang til opkøb af erstatningsjord – til gavn for både de landmænd, der skal ud af erhvervet, og de, der skal drive det videre.

Det er opløftende at se så udstrakt konsensus om idéen om en jordfordeling. Gennem årtier er landbruget blevet reguleret – og vi er stadig kun nået en del af vejen mod en bæredygtig fødevareproduktion.

Det står mere og mere klart, at kernen i mange gode løsninger ligger dér, hvor landmændene selv er med til at vælge virkemidlerne og ad den vej får et ejerskab til de gode løsninger.

Tvungen regulering kan være nødvendig, hvor frivilligheden kommer til kort – men det er langt nemmere og mere hensigtsmæssigt at finde løsningerne i fællesskab.

Lad os finde pengene
Så lad os komme i gang så hurtigt som muligt med at finde pengene.

Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer anbefaler, at "der tilføres yderligere statslige midler til den multifunktionelle jordfordelingsfond, som blev søsat med tørkepakken. Det anbefales, at fonden får en volumen i milliardstørrelsen".

Der lægges også op til, at forsyningsselskaber, private fonde, kommuner og andre parter skal spytte i kassen.

Mange politikere er med på, at staten skal bidrage. Men det er bemærkelsesværdigt, at stort set ingen peger på det mest oplagte: at landbruget selv bidrager til finansieringen af en reform, som i høj grad forbedrer mulighederne for fremtidens landbrugsdrift.

Og at landbruget bidrager i henhold til forureneren betaler-princippet, som jo er gældende i øvrige grene af samfundet.

På et spørgsmål fra Altinget herom svarer Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer: "Jeg har lidt svært ved at se, hvor de penge skal komme fra i et i øvrigt allerede rimeligt godt belånt landbrug. Det er simpelthen en så stor opgave, at der skal et samfundsengagement ind i det her. Ellers kan det ikke lade sig gøre."

Enig – det er en stor opgave, som fordrer en bred deltagelse i finansieringen. Men selvfølgelig skal landbruget også være med, og det er oplagt, at midlerne tages fra de mange milliarder gode skattekroner, som landbruget hvert år modtager fra EU via landbrugsstøtten.

Læs også

Flyt midler fra EU's landbrugsstøtte til reform
Målet for den fælles europæiske landbrugspolitik skifter over mod, at landbrugsstøtten skal bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion, og at landbruget ud over at producere tilstrækkelige og sunde fødevarer også leverer offentlige goder såsom ren luft, rent vand og en rig natur, der især udspiller sig i den del af landbrugsstøtten, der kaldes landdistriktsprogrammet.

Målet for EU's landbrugsstøtte stemmer således overens med hensigterne med en jordreform.

Det er imidlertid ikke helt simpelt at få kanaliseret pengene i den rigtige retning. EU-regelsættet siger for eksempel, at støtten som hovedregel skal dække årlige aftaler fremfor permanente løsninger.

Dette er umiddelbart et benspænd i forhold til udtagning af jord, men der arbejdes på højtryk for at få fjernet disse forhindringer. EU-Kommissionen ønsker, at den nye reform tilpasses mulighederne i medlemslandene – derfor må og skal de formelle hindringer håndteres.

Der er ikke tid til nøl her. Inden nytår kan regeringen beslutte at fordele en større andel af EU-støttekronerne over til landdistriktsprogrammet allerede i 2021, så landbruget på den måde kan bidrage økonomisk til jordreformen.

Og snart skal der tages stilling til fordelingen af midlerne i næste reformperiode for EU's landbrugspolitik, hvor der også bliver mulighed for at skabe grøn omstilling via de såkaldte eco-schemes.

Politikerne må ikke lade denne chance gå tabt igen, som det skete for et par år siden under den forrige regering. Der er brug for pengene – til vandplaner, klimahandlingsplaner, naturplaner og til jordfordeling.

Den brede opbakning til jordfordeling skal udnyttes, så de statslige, europæiske og private midler bruges optimalt, både her og nu med de muligheder, der er i indeværende reformperiode, og på længere sigt, når den nye reform træder i kraft.

Det første skridt bør være at udnytte den mulighed, som EU giver os for at flytte flere midler over til landdistriktsprogrammet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00