DF'er: Store havområder skal fritages for industriel udnyttelse

DEBAT: Regeringens udkast til Havstrategi II efterlader en med det indtryk, at havet blot skal være til menneskets udnyttelse. Men der skal være store havarealer, hvor mennesket ikke udnytter havets ressourcer, så vi kan opnå en hårdt tiltrængt god miljøtilstand, skriver Lars Vestergaard.

Af Lars Vestergaard
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti

Danmark er omgivet af hav – og faktisk har Danmark en fjerdeplads på verdensranglisten over kystlinje i forhold til landareal kun overgået af Mikronesien, Bahamas og Salomonøerne.

Ovenikøbet er der ingen steder i Danmark, hvor der er længere end cirka 60 kilometer til en kyst eller en fjord. Så kan det undre gevaldigt, at vi ikke er mere bevidste om naturen og miljøet ved vores kyster og i havet.

Staten skal hvert sjette år opdatere en havstrategi i henhold til et EU-direktiv artikel 17 (2). Den seneste var i 2012. Staten er nu godt i gang med anden runde af Danmarks havstrategi.

Strategien bliver udarbejdet i tre dele over de kommende år. Den første del skal skabe overblik over tilstanden i havet og dets påvirkninger og samtidig sætte miljømål, der sigter mod en god miljøtilstand.

Anden del skal sikre et opdateret overvågningsprogram i 2020, der tager højde for ny viden og nye overvågningsmetoder.

I 2021 følges miljømålene op med tredje og sidste del af strategien, som er et indsatsprogram, der skal indeholde de foranstaltninger, der skal iværksættes for at opnå den gode tilstand i havet.

Og det er i denne tredje del, men egentlig helst under hele processen, at der skal sættes massivt ind på at skabe store områder med uberørte marine naturområder.

Fri vild natur i havområder
I indledningen til Danmarks havstrategi II står at læse: 

”Et rent hav i balance er grundlaget for at bevare det mangfoldige liv og genoprette det, hvor det er ødelagt. Havet og havbunden leverer en lang række goder, som vi mennesker nyder godt af. Det leverer føde, energi og byggematerialer, fungerer som handelsrute og spiller en helt afgørende rolle i at holde vores klima stabilt.” ...

og

... ”De menneskelige aktiviteter på havet og i kystzonen påvirker havets tilstand. Havet skal derfor udnyttes på bæredygtig vis. På den måde sikrer vi, at også fremtidige generationer kan nyde godt af dets goder." 

Skal der leves op til de fine ord og dermed målsætninger, så skal der allerede nu igangsættes restaureringsprojekter for store arealer med ålegræs og stenrev, og der skal udlægges meget store arealer til fri vild natur i havområder (mere marin rewilding).

Allerede i den indledende fase bør for eksempel fiskeri med bundslæbende redskaber ophøre i stort omfang, da det skaber den største arealmæssige fysiske forstyrrelse.

Begynd med beskyttelse
Første del har nærmest udelukkende fokus på udnyttelse, benyttelse og økonomi, anden del er indsamling af viden til overvågning, og tredjedelen, kan man så håbe på, bliver fuldstændigt viet til beskyttelse.

Det mest fornuftige ville dog have været at begynde med beskyttelse. Det ville give god mening i en tid, hvor miljø og klima optager befolkningen, og videnskaben beder os handle lidt hurtigere for at nedsætte den globale opvarmning og optage noget CO2.

I havmiljøet kan der optages store mængder CO2 (blue carbon), hvor specielt ålegræs er den store aktør. Og det kan ske på områder af havet, vi alligevel ikke bruger. Det er hårdt tiltrængt for hele fødekæden fra små fisk til større marine pattedyr og fugle. Der skal bindes både næringsstoffer og CO2.

Det er uundgåeligt andet end at blive efterladt med det indtryk, at havet blot skal være til menneskets udnyttelse. Hvor er naturens egen værdi i forhold til blot at være?

Der er brug for meget store arealer, hvor dyrelivet, det benthiske (livet på bunden) og det pelagiske (livet i den frie vandmasse) slet ikke udsættes for industriel udnyttelse og i den forbindelse gerne en restaurering af de tabte ålegræsområder, stenrev og muslingebanker – måske endda etablering af flere for at optage næringsstoffer og CO2.

Forrige artikel Træindustrien: Venstrefløjens skovpolitik er ingen garanti for mere biodiversitet Træindustrien: Venstrefløjens skovpolitik er ingen garanti for mere biodiversitet Næste artikel WWF: Her er vores ønsker til eftersynet af Naturstyrelsen WWF: Her er vores ønsker til eftersynet af Naturstyrelsen