Dansk Akvakultur dumper havstrategien: "Dagtagrundlaget er mangelfuldt og utilstrækkeligt"

Af Brian Thomsen
Direktør for Dansk Akvakultur

Havene tegner sig for næsten halvdelen af planetens biologiske produktion, men mad fra havet dækker kun cirka to procent af vores samlede indtag af kalorier. Med en voksende verdensbefolkning og et stigende pres på de landbaserede ressourcer er dette ikke længere holdbart.

Første del af Danmarks Havstrategi ll omtaler FN's verdensmål 14, der blandt andet sætter mål for forurening og beskyttede områder. Det er et vigtigt mål, men det skal balanceres i forhold til verdensmål 2, der har mål om, at sult og underernæring skal være udryddet inden 2030. Men udfordringen stopper ikke her, for i 2050 vil det globale behov for protein være øget med 70 procent.

Mere mad fra havet
EU-Kommissionens videnskabelige rådgivere har tidligere argumenteret for behovet for at udbrede et "mad fra havet"-paradigme om ansvarligt fiskeri og akvakultur på nationale, regionale og globale politiske agendaer.

De videnskabelige rådgivere påpeger, at havene rummer et stort uudnyttet potentiale, og at: "The relative neglect of "food from the ocean" considerations in key overarching policy frameworks is something of a policy blind spot" ("Food from the Oceans, Scientific Advice Mechanism, November 2017).  

På den baggrund er det kritisabelt, at verdensmål 2 end ikke omtales i Danmarks Havstrategi, for de to mål afgrænser det centrale paradoks om, hvordan vi sikrer mere mad fra havet fra havet – uden at kompromittere kommende generationers ret til sunde og produktive oceaner.

Strategien undervurderer systematisk fiskeriets og akvakulturens samfundsøkonomiske betydning, samtidig med at det rekreative fiskeris betydning overvurderes.

Brian Thomsen
Direktør, Dansk Akvakultur

Havstrategien dumper
Dansk fiskeri og akvakultur er på globalt plan blandt de mest bæredygtige. Erhvervene kan bidrage til beskæftigelse i landdistrikterne, liv på de lokale havne, sunde fødevarer med meget lavt klimaaftryk og ansvarligt fiskede og opdrættede fisk. 

Den danske havstrategi bør derfor være en ledestjerne for, hvordan der kan arbejdes med en progressiv dagsorden, der balancerer hensyn til benyttelse og beskyttelse af havene.

Det forudsætter dels, at paradokset italesættes, og især, at de ansvarlige politikere præsenteres for et objektivt og fagligt funderet beslutningsgrundlag.

Udkastet til første del af Danmarks Havstrategi ll dumper desværre på begge forudsætninger.

Mangelfuldt og utilstrækkeligt
Første del af strategien skal skabe et overblik over tilstanden i havet, dets påvirkninger og sætte miljømål, anden del er et opdateret overvågningsprogram, og tredje del er et indsatsprogram. Strategien adresserer således ikke forholdet om, hvordan vi sikrer mere mad fra havet, og den bekræfter desværre, at området konsekvent negligeres i de politiske agendaer.  

Det må videre kritiseres, at strategien systematisk undervurderer fiskeriets og akvakulturens samfundsøkonomiske betydning, samtidig med at det rekreative fiskeris betydning overvurderes. Datagrundlaget for at opgøre værdien af fritidsfiskeri i havområder er mangelfuldt og utilstrækkeligt og kan på ingen måde tjene som et retvisende beslutningsgrundlag for politiske beslutninger.

Den danske havstrategi bør gentænkes med øget politisk fokus på, hvordan vi sikrer mere "mad fra havet".

Dansk Akvakultur både kan og vil gerne bidrage til den gode debat og den gode mad fra havet.