Maria R. Gjerding: Havet har brug for en planlov

DEBAT: Der er brug for en slags havets planlov, der sikrer, at alle hensyn tilgodeses uden at trække på naturressourcerne ud over det, de kan bære, mener Maria R. Gjerding.

Af Maria R. Gjerding
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Synet af mallemukker, der danser i luften, opfylder mig altid med glæde og begejstring. Omvendt blev jeg så tung om hjertet ved oplysningen om, at 95 procent af de smukke havfugle har plastaffald i maven.

Jeg måtte til gengæld tage en dyb indånding, da jeg læste regeringens forslag til løsninger. Der er stort set ingen.

Havstrategi II, der netop nu er i høring, har ellers til formål at sikre havenes natur. Strategien er en følge af EU's Havstrategidirektiv, der foreskriver, at havene omkring os skal have god økologisk tilstand senest i 2020. Men ligesom regeringen nu åbent har erkendt, at den ikke magter at nå målene i EU's Vandrammedirektiv, så viser Havstrategi II, at regeringen heller ikke magter denne ellers bundne opgave.

Det skal ændres
I Danmarks Naturfredningsforening har vi stort fokus på havet. Vi er omgivet af denne store, vilde og vidunderlige natur, der i mange mange år har været politisk forsømt. Alt for meget kvælstof strømmer ud i havet, mens langt, langt de fleste af de beskyttede havområder reelt kun er skrivebordsbeskyttet. Ude på havet pløjes Natura 2000-naturen stadig med bundslæbende fiskeredskaber.

Det skal vi have ændret på, og tillad mig her at give regeringen og Folketinget nogle forslag til, hvad der konkret skal sættes i gang:

Vi skal naturligvis først og fremmest have et konkret og bindende politisk mål om, at havets natur med dens mangfoldighed af arter skal genoprettes.

Det skal ske ved at udpege områder med fuldstændig beskyttet og urørt hav, altså store, sammenhængende havområder, hvor beskyttelsen af naturen har førsteprioritet.

Politikerne behøver ikke fortvivle over dette. For hvis havets skove af tang og ålegræs er sunde, kan de gøre rigtig meget nytte. De er levested for myriader af fiskeyngel, de indfanger CO2 fra atmosfæren, og de afhjælper de konsekvenser, der er skabt af klimaforandringer som for eksempel stigning i vandstand og kystoversvømmelser.

Så ud med råstofindvinding og bundskrabende fiskeri og ind med forsvundne stenrev og biogene rev, muslingebanker og truede arter og frit slag til ålegræsset.

Ned med fosfor og kvælstof
Det er helt afgørende, at udledningen af kvælstof og fosfor nedbringes. Mængden af kvælstof skal ned på de cirka 40.000 tons, som forskerne anbefaler, mod de over 60.000 tons, der efter landbrugspakken nu strømmer ud i fjorde og hav.

For mig er det et jo åbenlyst, at planerne om mere havopdræt af fisk i åbne netbure definitivt må lægges på hylden. I den grønne omstilling er der kun plads til opdræt af fisk, hvis det foregår i lukkede systemer, der kan rense deres spildevand.

Vi skal nemlig have forureningen ned, ikke op, for lige at slå det fast igen. Derfor skal vi også sammen med EU i øvrigt nedbringe mængde af den luftbårne ammoniak.

For at kunne vurdere, om vores indsatser virker, skal vi sikre en tilstrækkelig overvågning af havet og indsamle den nødvendige viden. Vi skal have kortlagt de forskellige naturtyper i havet, vi skal have et stærkt overvågningssprogram, og vi skal udarbejde en vurdering af de sårbare dyre- og plantearter i de danske farvande. Vi har ikke råd til at vente.

Det er vigtigt, det her. Siden midten af 80'erne har Danmark, takket være vandmiljøplanerne, næsten halveret udledningen af kvælstof til det danske vandmiljø. Det er rigtig godt, men det er ikke nok. Og særligt ikke, fordi vi kan se, at udledningen af kvælstof de seneste fire år mod alle hensigter er på vej op og ikke ned. Sammenholdt med, at det tager mange år at vende den negative udvikling i havene, og ikke mindst, at et stadigt varmere klima presser naturen yderligere – ja, så skal vi altså op i gear – ikke ned.

Stop for overfiskeri
Det bør jo være overflødigt at nævne det, men vi skal naturligvis sørge for, at bestandene af fisk i havene ikke overfiskes. Det gør de i dag, og for eksempel overfisker Danmark de nordøstatlantiske fisk med godt 50.000 tons, mens østersøfiskene overfiskes med godt 5.000 tons over det, som EU har fastsat som samlede tilladte fangstmængder.

Undskyld, men det er da pinligt!

Har du nogensinde fået et "gå væk-blik" fra en solslikkende sæl eller set rygfinnerne af en flok marsvin, der søger efter blæksprutter og fisk? Det er noget, man husker.

Havet er deres levested, og vi skal sørge for, at der plads til dem og alle de andre arter, der lever her. Men fordi havet stadig er et nærmest frit Klondyke, presses arterne af jagt, fiskeri, havopdræt, bundtrawl og alskens støj fra skibe, tekniske anlæg som vindmøller og så videre. 

Havets planlov
Der er med andre ord brug for en slags havets planlov. En stærk eminence, der sikrer, at alle hensyn tilgodeses uden at trække på naturressourcerne ud over det, de kan bære.

Det har vi sådan set forpligtet os til via EU's direktiv om fysisk planlægning til havs, som blev vedtaget i 2014. Vi er bare ikke kommet i gang endnu, og jeg kan godt frygte, at Danmark igen vælger at sætte natur, klima og bæredygtige udnyttelse bagerst i køen, når det endelig sker.

Men det afholder nu ikke mig fra at have endnu et ønske til politikerne: Vi skal hindre affald i havet. Jeg har nævnt plastaffaldet i mallemukkerne, men der er skræmmende mange eksempler på affald i havet og i fisk, fugle og havpattedyr. Det skal stoppes, og det synes jeg, politikerne skal sætte et klart mål for.

Tomme politiske løfter
Det kan ikke alene være for champagnens skyld, at Danmark har tilsluttet sig alverdens konventioner og direktiver for havnaturen: Unclos, Biodiversitetskonventionen 92, Imo, Marrpol, Ospar, Helcom, Ramsar-konventionen, Habitatdirektivet, Havstrategidirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet, Aichimålene og Verdensmålene.

Ja, jeg ser endda rigtigt mange folketingspolitikere pryde jakkesættet med den farvestrålende FN's Verdensmålspin. Så min opfordring er: Tag nu hele skridtet. Kom ind i kampen og sæt handling bag snakken.

Min anbefaling er, at regeringen trækker sit udkast til ny havstrategi tilbage og sender en ny og reelt handlingsorientret strategi i høring.

Tomme ord gør det ikke længere. Vi vil se ægte handling for sælen, mallemukken, ålegræsset, torsken, søanemonen og alle de andre fantastiske arter, der har havet som hjem.

Forrige artikel Forsker: Ikke miljømæssigt uforsvarligt at etablere geotermi i Danmark Forsker: Ikke miljømæssigt uforsvarligt at etablere geotermi i Danmark Næste artikel Debat: Indfør pant på cigaretter Debat: Indfør pant på cigaretter
Vandplaner: Wermelin lover tæt inddragelse af aktører

Vandplaner: Wermelin lover tæt inddragelse af aktører

MILJØ: Miljøminister Lea Wermelin erklærer sig ”meget optaget af" at sikre tæt inddragelse af aktørerne i de kommende vandområdeplaner. Mere inddragelse er bydende nødvendigt, lyder det fra landbruget og sportsfiskerne.