Ufattelig svag og urealistisk: Det sagde de om ny havstrategi

TEMA: Altinget: miljø har over de seneste uger debatteret regeringens udkast til første del af Havstrategi II. Et udkast, der møder kritik hos fiskeriet, politikere og grønne organisationer.

Vi samler op på den seneste tids debat om Havstrategi II.
Vi samler op på den seneste tids debat om Havstrategi II.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Kiki Qvistgaard

I februar afsluttede Miljø- og Fødevareministeriet en høringsrunde på et udkast til første del af Danmarks Havstrategi II, der skal gælde for 2020-2026.

Udkastet har affødt kritik fra grønne organisationer og får også en blandet modtagelse hos politikere og fiskerierhvervet.

Danmarks Fiskeriforening og Dansk Akvakultur har blandt andet sat spørgsmålstegn ved det videns- og datagrundlag, der ligger til grund for strategien, mens Maria R. Gjerding fra DN, Trine Torp (SF) og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri peger på mangelfulde eller ikkeeksisterende initiativer for at sikre god miljøtilstand i de danske have. 

Altinget: miljø har i løbet af marts og frem til nu sat fokus på den kommende havstrategi. Vi samler nu op og bringer her udvalgte citater fra debatpanelet. 

Læs eller genlæs uddrag fra debatten her: 

Maria Reumert GjerdingMaria R. Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening:
"Danmarks bud på en strategi for, hvordan vi opnår en såkaldt god miljøtilstand i de danske havområder, er helt ufattelig svag og nærmest et skridt baglæns."

Læs hele indlægget her.

Trine TorpTrine Torp (SF), miljøordfører:
"Man sætter både fremtidens havmiljø og de samfundsøkonomiske gevinster på spil for at skåne erhvervslivet i dag."

Læs hele indlægget her

Søren JacobsenSøren Jacobsen, formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri:
"Havets natur skal være i balance. Det er målet med havstrategidirektivet. Værktøjerne til at opnå den balance er i regeringens udkast til havstrategi ikkeeksisterende."

Læs hele indlægget her.

Brian ThomsenBrian Thomsen, direktør i Dansk Akvakultur: 
"Datagrundlaget for at opgøre værdien af fritidsfiskeri i havområder er mangelfuldt og utilstrækkeligt og kan på ingen måde tjene som et retvisende beslutningsgrundlag for politiske beslutninger."

Læs hele indlægget her.

Svend-Erik AndersenSvend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening:
"Af udkastet til Danmarks Havstrategi II står det klart, at der stadig mangler et bredt funderet vidensgrundlag, og at målet for 2020 simpelthen er urealistisk."

Læs hele indlægget her.

Lars VestergaardLars Vestergaard (DF), folketingskandidat:
"Der er brug for meget store arealer, hvor dyrelivet, det bentiske (livet på bunden) og det pelagiske (livet i den frie vandmasse) slet ikke udsættes for industriel udnyttelse."

Læs hele indlægget her.

Alle indlæg kan læses i deres fulde længde via menuen herunder. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00