Debat

Ejrnæs: Endelig er biodiversitet kommet på den politiske dagsorden

DEBAT: Det er glædeligt, at biodiversitet er kommet på lystavlen hos landspolitikerne på Christiansborg. Det store spørgsmål er nu, om politikernes gode intentioner bliver fulgt op med handling, skriver Rasmus Ejrnæs. 

Billedet af Lars Løkke i Fovslet Skov ved Kolding afspejler en af årets vigtigste begivenheder i 2017, nemlig at biodiversiteten kom på dagsordenen på Christiansborg. 
Billedet af Lars Løkke i Fovslet Skov ved Kolding afspejler en af årets vigtigste begivenheder i 2017, nemlig at biodiversiteten kom på dagsordenen på Christiansborg. Foto: /ritzau/Tycho Gregers
Katrine Skov Sørensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Ejrnæs
Biolog og seniorforsker, Aarhus Universitet

Fotoet af Lars Løkke i Fovslet Skov midt i januar 2016 afspejler det vigtigste, som er sket i naturpolitikken i 2017.

I baggrunden er toppen af regeringens beslutningsmaskineri på miljøområdet repræsenteret ved daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen og direktør for Naturstyrelsen, Peter Ilsøe.

I forgrunden står Lars Løkke med hænderne i lommen, balancerende på det ene ben, mens han forsøgsvis sparker til en liggende død træstamme.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Ansigtsudtrykket er lidt fortabt og indadvendt og afspejler den virkning, som naturen har på en, når man pludselig uforvarende havner dér midt i en ellers travl og krævende hverdag fuld af målrettethed og vigtige beslutninger.

Det er ved denne lejlighed, at Eva Kjer Hansen forklarer til pressen, at det gælder om at skabe levesteder til truede arter, og Lars Løkke udtaler de legendariske ord om grævlinger, som græsser i bunden af de døde træer, og spætter, som hakker i toppen.

Billedet af Løkke i Fovslet Skov afspejler noget af det vigtigste, som er sket i naturpolitikken i 2017, nemlig at biodiversiteten er kommet på lystavlen hos landspolitikerne på Christiansborg.

Rasmus Ejrnæs
Biolog og seniorforsker, Aarhus Universitet

Naturen er kommet på dagsordenen 
Billedet afspejler noget af det vigtigste, som er sket i naturpolitikken i 2017, nemlig at biodiversiteten er kommet på lystavlen hos landspolitikerne på Christiansborg.

Natur er godt stof, og det har de kvikke inden for marketing opdaget. Arla kom først med sloganet ”tættere på naturen”, og politikerne følger nu efter.

Det var allerede værd at bemærke, at Helle Thorning satte sig ved et vandhul og kiggede på frøer, da den forrige regering fremlagde deres naturplan Danmark.

Endnu vildere er det, at en blå regering, som typisk er mindre ambitiøs på miljøområdet, vedtager en naturpakke, som er bedre for biodiversiteten end den forrige naturplan.

På 10 år fra 2007 til 2017 er antallet af hits på en Infomedia-søgning på ”natur” godt fordoblet, men i samme periode er antallet af hits på ”biodiversitet” mere end tidoblet.

Forskellen på de to er, at mens natur kan gøres til et spørgsmål om smag og behag – naturen er jo det hele, og alting er alligevel menneskepåvirket – så kan udviklingen i biodiversiteten måles, og der findes en rødliste over arter, som i dag er truede på deres eksistens, fordi de mangler levesteder.

Dermed kommer vi i spinfri zone.

Det store spørgsmål er nu, om politikerne følger biodiversiteten til dørs med handling. Sporerne efter de bovlamme nationalparker skræmmer. Kan vi håbe på mere end ligegyldige skåltaler?

Lovgivning om vild natur mangler
Biodiversiteten er trængt i Danmark, og det skyldes først og fremmest, at vi ikke har formået at afsætte tilstrækkeligt med plads til naturens egne processer.

Naturligvis er det svært at finde plads i et intensivt dyrket land som Danmark, men det burde ikke være umuligt.

For selv efter at have disponeret 60 procent af arealet til landbrug, 12 procent til skovbrug og 10 procent til byer og veje, er der stadigvæk 18 procent af landjorden tilbage, og det svarer næsten nøjagtigt til FN's Aichi-mål om at reservere 17 procent af landarealet til naturen.

Men hvis dette skal blive til virkelighed, kræver det, at politikere udviser rettidig omhu.

For det første mangler vi en lovgivning, som tillader og understøtter vild natur i stedet for at blokere for, at skoven kan vokse frem af sig selv, vandløbene kan slynge sig frit, havet kan gnave af kysten, vinden kan omlejre sandet, og de store pattedyr kan leve vildt, uden regulering, dyrlæger og øremærker.

Vi har i dag en forældet lovgivning, som bygger på, at alle arealer partout skal disponeres og forvaltes som landbrug, skovbrug og beboelse.

For det andet kræver det finansiering at flytte arealer fra deres nuværende status til en ægte og helhjertet disponering som vild natur.

Lad os håbe, at politikerne i de kommende år modnes fra rådvildhed til beslutsomhed. Tænk, om de ville stadfæste målet om 17 procent natur i Danmark og tage de første skridt til at realisere det.

Det er en folkesag og en klar vindersag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Ejrnæs

Professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, radiovært, Radio4
cand.scient. i biolog, ph.d. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00