Aarhus-forskere skyder tilbage: Beregninger i landbrugspakken er korrekte

DEBAT: Den aktuelle kritik af vores beregninger bag landbrugspakken bygger på forkerte præmisser, lyder det fra en stribe forskere fra Aarhus Universitet.

Af Gitte Blicher-Mathiesen, Christen Duus Børgesen, Brian Kronvang, Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen, Jørgen E. Olesen og Jørgen Eriksen
Hhv. Forskere ved Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience fra Aarhus Universitet

Flere danske medier har i de seneste dage sat fokus på et udsnit af de beregninger, der ligger til grund for landbrugspakken.

Det er blandt andet vores arbejde, der har fået kritik af Bjørn Molt Petersen på vegne af Danmarks Naturfredningsforening. Den kritik har vi naturligvis taget alvorligt, og den fortjener et grundigt svar.

Derfor har vi nøje gennemgået kritikken rettet mod de beregninger, Aarhus Universitet gennemførte i november 2015 for Miljø- og Fødevareministeriet forud for regeringens vedtagelse af landbrugspakken. Kritikken er også drøftet på et møde med Bjørn Molt Petersen.

Men offentligheden bør også have indblik i stridens faglige kerne. Den kerne bærer det mundrette navn NLES4.

Bag navnet gemmer sig en regnemodel, som vi bruger til at beregne, hvor meget af det kvælstof, som landmændene spreder på markerne, der kan forventes at blive vasket ud fra rodzonen og dermed ende i grundvand, vandløb, søer og fjorde.

DN’s udregninger flugter ikke med virkeligheden
Danmarks Naturfredningsforening har dels kritiseret valget af NLES4 og dels, at vi ikke i det materiale, vi afleverede til ministeriet i 2015, har vurderet modellens usikkerhed.

Det sidste først. Der er ingen tvivl om, at en sådan usikkerhedsberegning er vigtig. Vi gjorde allerede ved indleveringen til ministeriet opmærksom på, at det ikke havde været muligt på grund af en stram deadline – men vi burde have fulgt op.

Vi tog dog til dels højde for denne problemstilling ved at forhøje udvaskningen pr. kg tilført kvælstof til 20 procent frem for de 18 procent, som beregningen retteligt viste.

Substansen i Danmarks Naturfredningsforenings kritik går dog på, at NLES4 grundlæggende skulle give en for lav værdi for landbrugets merudvaskning af kvælstof og at man med brug af modellens forgænger (der naturligt nok har navnet NLES3) ville nå et mere retvisende resultat.

Selvom matematikken i Danmarks Naturfredningsforenings beregninger er korrekt, giver resultaterne ikke realistiske værdier for udvaskningen i Danmark. Det skyldes, at flere af præmisserne ikke stemmer overens med virkeligheden i dansk landbrug.

Eksempelvis er der i Danmarks Naturfredningsforenings beregninger indlagt som præmis, at majsdyrkning udgør 80 procent af Danmarks landbrugsjord, hvor der reelt kun er tale om 7 procent.

Majs dyrkes oftest i systemer med megen husdyrgødning, og det giver forholdsvis mere udvaskning, så derfor fører Danmarks Naturfredningsforenings beregninger til en alt for høj merudvaskning af kvælstof.

Der er gode grunde til, at vi i sin tid skiftede regnemodel fra NLES3 til NLES4. 

Ny regnemetode er mere præcis
Det er selvsagt en meget kompleks opgave at forudsige, hvor meget kvælstof der vil ende i vandmiljøet. Jordforholdene under de enkelte marker er forskellige, og det samme er afgrøderne, landmændenes dyrkningsmetoder og de omkringliggende vandområder. Derudover har mængden af nedbør og tidspunktet for, hvornår den falder en afgørende betydning.

Alt det betyder, at vi må basere regnemodellerne på lokale målinger på marker, som løbende giver os et bedre indblik i kvælstoftabet. I alt baserer NLES4-modellen sig på knap 1.500 årlige målinger af kvælstofudvaskningen for forskellige afgrøder, jordtyper, klimaforhold og landbrugspraksis.

På den baggrund kan vi udvikle regnemodeller, så de efterhånden bliver mere tidssvarende og præcise. NLES4 er i sagens natur en videreudvikling af NLES3, og den giver en mere robust beskrivelse af, hvor meget kvælstof der udvaskes fra markens rodzone.

Samtidig tager den også bedre højde for, at landbruget løbende ændrer dyrkningspraksis. Efter indførelsen af landbrugspakken har vi udført yderligere forskning, der indikerer, at NLES4 er mere præcis end NLES3.

DN’s resultater ændrer ikke ved vores konklusioner
Derfor er der heller ikke noget i det materiale, som Danmarks Naturfredningsforening har fremlagt, der ændrer på konklusionerne af de beregninger, vi i sin tid afleverede til Miljøstyrelsen.

Det betyder naturligvis ikke, at NLES4 ikke kan blive bedre. Som med al videnskab, så udvikler vi stadig på modellen. Og det vil være meget nyttigt at se på beregningerne igen med den viden, vi har erhvervet siden NLES4 blev født.

På den baggrund vil vi nu tage initiativ til en åben, tværfaglig workshop, der skal samle op på den faglige dialog om marginaludvaskningen mellem landets universiteter, faglige organisationer og interesseorganisationer. Et andet forslag kunne være at fremrykke den midtvejsevaluering, som blev anbefalet af AU i revurdering af baseline.

Tidspresset var én af de store udfordringer, da vi blev bedt om at indlevere de rapporter, som endte med at indgå i regeringens vedtagne landbrugspakke. Ved at starte evalueringen i god tid, sikrer vi, at alle parter får bedre forudsætninger for at indgå i dette arbejde.

Det ændrer ikke ved, at vi står fuldstændig bag de beregninger, som blev fremsendt fra Aarhus Universitet forud for landbrugspakken. På baggrund af den rejste kritik besluttede universitetet at gennemgå beregningerne endnu en gang og udarbejde en redegørelse. Den ligger nu frit tilgængelig på vores hjemmeside.

Forrige artikel Ornitologer: Set i fugleperspektiv har naturbeskyttelsen i 2017 været dårlig Ornitologer: Set i fugleperspektiv har naturbeskyttelsen i 2017 været dårlig Næste artikel Dansk Erhverv: Her er to initiativer på miljøområdet, som fortjener ros Dansk Erhverv: Her er to initiativer på miljøområdet, som fortjener ros
  • Anmeld

    Niels Eilif Hansen · Glad, samfundsinteresseret pensionist uden tilknytning til landbruget

    Tak for oplysende indlæg

    Tak til Århus-forskerne for et indlæg, der sætter Bjørn Molt Pedersens og Dansk Naturfredningsforenings angreb på landbrugspakken i relief. Man kan undre sig over, at medierne så enøjet er gået i brechen for kritikken af landbrugspakken uden først at have konsulteret de forskere, der stod for de beregninger, der ligger til grund for landbrugspakken. Er begrebet fake news helt forsvundet i diverse redaaktioner?

  • Anmeld

    Peder Kruse · Juleteatret

    Politisk juleunderholdning

    Et lille juledrama i grænselandet mellem modelkørsler og spådomskunst, hvor disputsen har rod i resonerende selvsving fra rød og blå stue

  • Anmeld

    Jens Ole M · Pensionist

    Hvad siger EU

    Bliver spændende at se hvad EU vurderer er de rigtige værdier for udvaskning af næringstoffer fra landbruget. Vi kan jo i og for sig kun stole på den forskning som underbygger vores egen syn på tingene. Maler Dansk Naturfredning fanden på væggen eller er forskning på Aarhus Universitetet betalt til resultater som regeringen
    ønsker.

  • Anmeld

    IB BERGKVIST HANSEN

    Vores grundvand

    Det er en gåde for mig, at man ikke i forbindelse med landbrugspakken har brugt den viden der er tilgængelig, med hensyn til vor nitratfølsomme de forskellige landbrugsområder er i Danmark. Lige som man ikke på alle veje i Danmark må køre lige stærkt, således skal det også være med hensyn til, hvor meget kunstgødning hver enkelt landmand må bruge. Det skal være afhængig af hvor nitratfølsom ens landbrugsjord er. Det er den eneste måde vi fremover kan sikre vores grundvand og vores natur.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Kunstgødning, natur og økologi

    Et samfund der forbyder brugen af kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske er et samfund der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Peder Kruse · Top 44

    Beeg twobble

    Når vi begynder at skændes politisk omkring parametre i computermodeller, som kører tiden frem, kan vi læne os tilbage med en joint og et smil

  • Anmeld

    Jørn From · Prosestekniker

    Beregningerne stemmer 100%

    Beregningerne er ikke usikkerhedsberegnede eller valideret. Alligevel påstår man skråsikkert at tallene stemmer. Jeg vil nødig have de forskere som økonomiske rådgivere.