Debat

Green Power Denmark: Det offentlige ejer ni procent af Danmarks areal. Det er oplagt at lede efter plads til vedvarende energi her

Vi skal udnytte den stigende anlægning af vedvarende energikilder til også at øge biodiversiteten. Løsningen på klimakrisen og biodiversitetskrisen går nemlig hånd i hånd, skriver Jakob Klivager Vestergaard.

For at skabe 81 terawatt per time ny grøn energi, er det nødvendigt at udlægge, hvad der svarer til cirka 2,3 procent af det danske landbrugsareal til solcelle- eller vindmølleparker, skriver Jacob Klivager Vestergaard.
For at skabe 81 terawatt per time ny grøn energi, er det nødvendigt at udlægge, hvad der svarer til cirka 2,3 procent af det danske landbrugsareal til solcelle- eller vindmølleparker, skriver Jacob Klivager Vestergaard.Foto: Colourbox
Jacob Klivager Vestergaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis vi skal løse den globale klimakrise, kræver det plads til at producere den strøm, som kan reducere CO2-udledningerne.

Men frem for at se arealudnyttelse som et rent nulsumsspil, så giver den voksende produktion af vedvarende energi på land ikke bare mulighed for at sikre mere energi, men også for at øge biodiversiteten og skabe nye grønne arbejdspladser.

Det kræver, at vi tænker kreativt frem for at låse os fast i en siloforståelse, hvor arealerne kun kan have en enkelt funktion.  

Solcelleparker øger også biodiversiteten

Det er et faktum, at klima- og naturkrisen hænger sammen. Hvis ikke vi får omstillet vores samfund hurtigt nok, vil klimaforandringerne føre til store skader på naturen og dyrelivet. 

Heldigvis kan løsningerne også hænge sammen, og ny grøn strøm kan bidrage til at løse flere udfordringer på en gang. 

De netop valgte kommunalbestyrelser er reelt de sidste, der kan få os i mål med VE-udbygningen inden 2030. Ny vedvarende energi tager desværre tid, og hvis beslutninger om nye projekter kommer meget senere end 2025, så når Danmark ikke at få glæde af den grønne strøm.

Jacob Klivager Vestergaard
Afdelingschef, Green Power Denmar

I landsbyen Blangslev på Sydsjælland viste et forsøg med at indtænke biodiversitet i en solcellepark, at man ved anlæggelse af solparken gik fra næsten ingen biodiversitet til helt op mod 61 procent efter 30 år på den såkaldte Positive Biodiversity Footprint.

Når der kommer solceller på landbrugsjord, kan naturen udvikle sig frit under solcellepanelerne – i modsætning til de dyrkede marker.

På samme vis kan havvindmølleparker gavne fisk, skaldyr og vegetation ved at fungere som kunstige rev, der kan skabe nye levesteder for en lang række arter. 

Vi får altså ikke brug for Skåne og Blekinge, som Søren Gram fra Teknologirådet lidt kækt foreslog, for at få plads til både grøn omstilling og sommerfugle, men ligesom Tordenskjolds soldater, må vi få meget ud af lidt. Ellers når vi aldrig i mål med vores visioner. 

De nuværende kommunalbestyrelser spiller nøglerolle 

For at skabe 81 terawatt per time ny grøn energi, er det nødvendigt at udlægge, hvad der svarer til cirka 2,3 procent af det danske landbrugsareal til solcelle- eller vindmølleparker. 

Et oplagt sted at starte er at give en grøn statslig bonus til de kommuner, som går forrest i at etablere vedvarende elproduktion.

Læs også

Tal fra det daværende Dansk Energis klimabarometer viser, at det er 10 kommuner, der står for at have etableret 72 procent af den vedvarende energi på land siden kommunalvalget i 2017. Vi skal have resten med.

De netop valgte kommunalbestyrelser er reelt de sidste, der kan få os i mål med VE-udbygningen inden 2030. Ny vedvarende energi tager desværre tid, og hvis beslutninger om nye VE-projekter kommer meget senere end 2025, så når Danmark ikke at få glæde af den grønne strøm.

De spiller en nøglerolle, og jeg håber de er klar til at hjælpe os.  Derfor bør de kommuner, der gør det godt, få en grøn bonus, mens de kommuner, der ikke vil udnytte det grønne potentiale, må skubbes i gang. Det kan for eksempel være ved at indføre en grøn udligning.

Tema: Svin, solceller eller sommerfugle - Kampen om Danmark

Med både klimakrise, biodiversitetskrise og fødevarekrise har kampen om Danmarks areal aldrig synes mere afgørende. Størstedelen af arealet går lige nu til landbrug og fødevareproduktion, men samtidig er der flere steder store ønsker om mere natur og grønne energikilder på land.  

Frem mod det nye folketingsvalg sætter Altinget fokus på den danske arealanvendelse og afkræver politikerne svar på, hvordan de ønsker at balancere de mange hensyn i fremtiden. 

Find alle artiklerne i temaet her.

Kommunalbestyrelserne er nogle af de allervigtigste aktører i den grønne omstilling. De kan sikre, at udviklingen sker hurtigt og bliver tænkt sammen med for eksempel biodiversitet og grønne arbejdspladser. 

Udover landbrugsjord bør vi gennemgå de statslige arealer, der er ejet af eksempelvis Forsvaret og Kriminalforsorgen. Det offentlige ejer ni procent af Danmarks samlede areal, og det er oplagt at lede efter plads til vedvarende energi her.

Og når vi er i gang, bør vi rydde byrderne af vejen – lige fra øget jordbeskatning til producenttariffer. Det kan være med til at forsinke og fordyre vind- og solprojekter, der ellers kan skabe billig grøn strøm, liv og udvikling. 

Vejen til grønnere strøm, mere biodiversitet og nye arbejdspladser går gennem mere vedvarende energi. Fjerner vi stenene på vejen og frigør mere plads til grøn elproduktion, kan vi få enormt meget ud af vores sparsomme plads. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Klivager Vestergaard

Afdelingschef, Green Power Danmark
Politik og administration (Aalborg Uni. 2016)

Søren Gram

Seniorprojektleder, Fonden Teknologirådet
ph.d. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00