Grønne ngo’er har ti budskaber med til globalt naturtopmøde. Men de frygter det ender i fiasko

92-gruppen, der blandt andet består af grønne organisationer, kommer med ti punkter til globale naturforhandlinger, der begynder onsdag. De frygter dog, at målet om en ambitiøs aftale mislykkes.

Madagaskar, der ligger ud fra Afrikas østkyst, hører til blandt nogle af klodens mest artsrige områder. Her ses øens største sommerfugl, som kun lever på Madagaskar. 
Madagaskar, der ligger ud fra Afrikas østkyst, hører til blandt nogle af klodens mest artsrige områder. Her ses øens største sommerfugl, som kun lever på Madagaskar.  Foto: Ho/Reuters/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. Kragesteen

Når uenighederne er mange, er det lettest at skære ambitioner væk, så alle kan være med.

Det er den situation, som man i danske NGO’er frygter, at verdens ledere kommer til at stå i, når der om et par uger skal indgås en endelige af tale om at beskytte verdens natur.

Risikoen for fiasko er i den grad til stede, lyder vurderingen fra Troels Christensen, der er sekretariatsleder i 92-gruppen, som er et netværk af 25 miljø- og udviklingsorganisationer.

”Vi er slet ikke nået så langt i de her forhandlinger, som vi gerne ville. Der er stadig rigtig meget uenighed tilbage om helt afgørende punkter. Og det er bekymrende,” siger han.

Meldingen kommer på dagen, hvor FN-forhandlingerne i Canada om ny global biodiversitetsaftale officielt går i gang. Målet er at opstille nye globale biodiversitetsmål, der skal imødegå det faktum, at klodens arter uddør i enorm hast. De nye mål skal afløse Aichi-målene, som blev aftalt i 2010. I det nuværende forhandlingspapir indgår der fire overordnede mål, der rækker frem mod 2050 og herunder ligger der 22 mere konkrete målsætninger, der sigter mod 2030.

Der mange bud på målsætninger spænder bredt. De handler blandt andet om, hvor stor en del af verden, der skal være beskyttet natur, og om hvordan forurening fra landbrug, industri og forbrug kan sænkes. Andre mål sigter mod, at der sikres penge til udviklingslandene, hvor den største indsats kommer til at ske. 

Det er rigtigt vigtigt, at vi får sikret, at landene i højere grad tager målene alvorligt.

Troels Christensen, Sekretariatsleder, 92-gruppen

Topmødet skulle egentlig være afholdt i Kina i 2020, men den globale corona-epidemi har ført til flere udskydelser. Og i sidste ende måtte forhandlingerne flyttes til Montreal i Canada.

Læs også

Mødet, der løber frem til 19 december, har været forberedt længe. Men på trods af mange indledende drøftelser, er der fortsat uenighed om stort set alle punkter, lyder det fra Troels Christensen. Lige fra hvor meget af klodens natur, der skal beskyttes, til hvordan indsatsen bliver finansieret.

Kommer der ikke for alvor hul på bylden, så frygter Troels Christensen, en meget udvandet aftale, der ikke sikrer, at biodiversitetens tilbagegang bliver vendt til fremgang.

Ti fælles ønsker

92-gruppen håber dog stadig på en ambitiøst aftale og kommer til forhandlingerne med ti fælles ønsker til den endelige aftale (se faktaboks).

92-gruppens ti ønsker til en global naturaftale
  1. Højt ambitionsniveau fastholdes – uanset den nuværende globale økonomiske krise
  2. Tabet af biodiversitet er vendt til fremgang i 2030
  3. Oprindelige folks rettigheder er sikret gennem alle relevante mål og delmål
  4. 30% beskyttet natur på landjorden og 30% beskyttet natur i havet fastholdes i 2030
  5. Brugen af vilde arter må ikke bidrage til udryddelse og tab af biodiversitet
  6. 50% reduktion af fodaftryk på Jordens økosystemer i 2030
  7. Fjernelse af skadelige subsidier og andre negative incitamenter for biodiversitet
  8. Tabet af biodiversitet og klimaforandringerne skal adresseres sammen
  9. Tilstrækkelig finansiering og mobilisering af ressourcer fra alle aktører
  10. En stærk implementeringsmekanisme, der omfatter løbende evaluering af nationale indsatser og løbende opjustering med henblik på indfrielse af aftalen. Denne skal vedtages som en del af aftalen

Kilde: 92-Gruppen

Direkte adspurgt om Troels Christensen er fortrøstningsfuld i forhold til nogle af de ti punkter, er svaret nej. Han føler sig på nuværende tidspunkt ikke sikker på, at et eneste punkt bliver opfyldt tilstrækkeligt.

”Det er meget vigtigt, at vi ender med 30 procent beskyttet natur, som er den målsætning, man arbejder med lige nu. Den vil tvinge os til at give plads til naturen,” siger han og fortsætter: 

”Men aftalen skal også sikre en god naturkvalitet. Og at der sker en ordentlig forvaltning af arealerne, så vi ikke ender med en masse papirparker uden reel beskyttelse, som det er set tidligere”.

Det er således vigtigt for organisationerne, at der bliver sat ambitiøse mål for naturen. Men Troels Christensen fremhæver også andre elementer som meget afgørende.

Beskyttelse af minoriteter

Det gælder eksempelvis, at aftalen sikrer rettigheder for oprindelige folk. Naturbeskyttelse har nemlig tidligere vist sig at gå ud over de mennesker, der lever i områder, man ønsker at beskytte.

”Det er vigtigt, at ambitiøse mål ikke kommer til at gå ud over de minoriteter, der bor i området. Vi har tidligere set eksempler på, at folk er blevet smidt ud af det område de bor i, fordi nationale regeringer har ville beskytte området,” siger Troels Christensen og fortsætter:

”Derfor er det helt afgørende, at oprindelige folks rettigheder står tydeligt i den her aftale, og at de sikres inddraget i de beslutninger, der bliver taget.” 

Troels Christensen fremhæver også det sidste punkt om implementering. For faktum er, at selvom den seneste naturaftale fra 2010 sådan set indeholdt mange fine målsætninger, så blev slutresultatet for naturen en dundrende fiasko. For da FN i 2020 gjorde status, lød konklusionen, at ikke et eneste mål var blevet nået.

”Sandheden er, at landene ret let kunne løbe fra de mål. Derfor er der denne gang brug for en meget stærkere monitorering og en mekanisme, der stiller landene ansvarlige, hvis de ikke gør nok,” siger Troels Christensen og fortsætter:

”Det er rigtigt vigtigt, at vi får sikret, at landene i højere grad tager målene alvorligt.”

Savner mere fra dansk side

Og set med 92-gruppens briller bliver biodiversitetskrisen fortsat ikke taget alvorligt nok. Det gælder også Danmark, som ifølge Troels Christensen, burde have gjort mere i forarbejdet til COP15.

”Vi havde gerne set, at man i Danmark havde et aktivt diplomati på naturområdet, som kunne have rejst verden rundt og skabt alliancer. Ligesom man har set den danske regering gøre det på klimaområdet,” siger Troels Christensen.

Han understreger dog, at det nu er tid til at se fremad, og at han er glad for, at fungerende miljøminister Lea Wermelin (S) har meldt ud, at hun – hvis det er muligt – gerne vil deltage i forhandlingerne i Canada.

”Det er godt at høre, at hun har interessen for at deltage. Nu håber vi, hun holder fast i, at der skal være en dansk ministerdeltagelse. Det må Folketinget også bakke op om,” siger Troels Christensen.

Miljøministeriet oplyser til Altinget, at de nuværende regeringsforhandlinger betyder, at det fortsat er uafklaret, hvem Danmark stiller med i forhandlingerne. Der er også lidt tid at gå på endnu, da det først er fra 15. december, at forhandlingerne ryger helt op på minister-niveau.

Egentlig havde Troels Christensen helst set, at statsministeren deltog i forhandlingerne, som man ofte ser det på klimaområdet. Men her rettes en væsentlig del af kritikken mod Kina, der trods topmødets placering i Montreal, fortsat har det formelle værtskab.

”Processen har lidt under, at kineserne, efter mødet blev flyttet til Canada, ikke har været særligt tydelige i styringen af processen. Der har simpelthen manglet en stærk vært, der kan sikre den nødvendige opmærksomhed,” siger Troels Christensen.

Topmødet løber fra den 7.-19. december.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Dam Christensen

Sekretariatsleder, 92-gruppen, medlem, 2030-panelet, Klimarådets Klimadialogforum
cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1993)