Kronik

Ekspert: Her er gennembruddene i Klimarådets analyse af Danmarks fremtidige arealer

Klimarådets analyse er en vigtig anledning til en fornyelse af vores planlægning, tilskudssystem og landskabstilgang, skriver Helga Grønnegaard, projektchef for strategisk udvikling i Urland.

Der er god grund til, at Klimarådet peger på, at geografisk målrettede tilskudsordninger skal præmiere de indsatser, hvor synergierne mellem biodiversitet, vandmiljø og klima er størst, skriver Helga Grønnegaard.
Der er god grund til, at Klimarådet peger på, at geografisk målrettede tilskudsordninger skal præmiere de indsatser, hvor synergierne mellem biodiversitet, vandmiljø og klima er størst, skriver Helga Grønnegaard.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Helga Grønnegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi skal udnytte Danmarks knappe areal mere effektivt, lyder det fra Klimarådet i den meget velkomne analyse af forudsætningerne for Danmarks fremtidige arealanvendelse.

Selvom analysens budskab om at udtage en tredjedel af arealet, der i dag anvendes til landbrugsproduktion, til natur er løbet med overskrifterne, så er forfølgelsen af synergier mellem biodiversitet, vandmiljø og klima i vores landskaber det største paradigmeskifte overhovedet i Klimarådets anbefalinger.  

Det kan samtidigt blive et gennembrud for realiseringen af Det Grønne Danmarkskort, at Klimarådet anbefaler, at udpegningen af arealer af særlig værdi for vandmiljø, biodiversitet og drikkevand kan forankres i en ny version af Det Grønne Danmarkskort. 

Forfølgelsen af synergier mellem biodiversitet, vandmiljø og klima i vores landskaber er det største paradigmeskifte overhovedet i Klimarådets anbefalinger.

Helga Grønnegaard
Projektchef, Urland

Ifølge Klimarådet kan kortet også pege på arealer, hvor jordbrugsaktiviteter og anlæg med vedvarende energi prioriteres fremadrettet. Dermed vil der være en klar samlet plan, som lodsejere, kommuner og andre aktører kan navigere efter, og som kan danne grundlag for målretning af tilskudspuljer.  

Hvis vi implementerer helhedstilgang og multifunktionalitet i vores arealplanlægning med tydelig sammenhæng til realiseringen i geografisk målrettede tilskudsordninger, vil det i sig selv være en jordreform. 

Samtidigt skal vi understøtte nye naturpositive forretningsmodeller i landbrugssektoren, for kompensationsordninger vil næppe kunne drive den store omstilling fremad. For at løfte dette grønne eventyr frem, har vi brug for konkrete foregangseksempler på, hvordan driftsformerne kan se ud. 

Effektivitet kommer i flere former, når det handler om vores arealanvendelse 

Vi har længe planlagt og forvaltet vores arealer efter at varetage de ovennævnte hensyn med meget høj målopfyldelse  hver for sig og på hver sine arealer. Nu peger Klimarådet på, at vi i stedet for skal forfølge synergierne i vores landskaber.  

Multifunktionel jordfordeling har længe været et efterstræbt virkemiddel blandt lodsejere og kommuner til netop at indfri synergier på tværs af landskabernes samlede potentialer. Det er samtidigt et virkemiddel med stor realitetssans, fordi forhandling om erstatningsarealer med landmænd er en løsningsorienteret tilgang, når hidtidige landbrugsarealer skal overgå til natur.

Læs også

Paradoksalt nok udløb pilotordningen med 150 millioner kroner på finansloven i 2022 på trods af den store, positive interesse. Samtidigt var den multifunktionelle jordfordelingsordning alt for svær at få til at virke i praksis, fordi projektledere og lodsejere skulle jonglere med et stort antal isolerede projektkrav og tidsfrister for at kunne lykkes med helhedsorienterede projekter gennem monofunktionelle tilskudsordninger.  

Derfor er der god grund til, at Klimarådet peger på, at geografisk målrettede tilskudsordninger skal præmiere de indsatser, hvor synergierne er størst mellem biodiversitet, vandmiljø og klima og at ordningerne skal udformes, så de tilskynder til hurtig handling. Det kan også blive et gennembrug for et permanent program for multifunktionel jordfordeling. 

Fra beregningsteknik til pragmatisme og forandringer, der kan mærkes   

Klimarådet har i de beregningstekniske forudsætninger for udtagning af landbrugsareal ikke medregnet de potentielle gevinster ved arealomlægningen i form af værdien af det ændrede kulturlandskab, herunder gevinster for blandt andet bedre vandmiljø, rekreativ værdi af natur og øget biodiversitet.  

Bureaukratiske tilskudsordninger, der kompenserer for et tab, er ikke velegnet til at drive grøn omstilling fremad med stor hastighed.

Helga Grønnegaard
Projektchef, Urland

Lad os derfor tilgå gevinsterne med et pragmatisk eksempel; det handler om harmoni mellem mennesker, dyr og natur! 

Farre Grovfoder Forsyning, FGF er et partnerskab om drift af økologisk planteavl, malkekvæg og naturpleje. Hovedparten af dyrkningsarealerne ligger i Farre i Midtjylland, hvor der produceres grovfoder til økologiske jerseykøer. Naturplejen foregår med smukke sorte anguskvæg på værdifulde klitområder i Thy og store områder i Vejlerne for Aage V. Jensen Fond.  

I FGF komplementerer økologisk grovfoderforsyning, grøn energiforsyning og naturforsyning hinanden. Nu skal naturen fylde endnu mere, og det skal ske ved at genskabe det blandede skov- og græsningslandskab i Farre, fordi driftsformen i en nutidig version leverer løsninger på samfundets store kriser for klima, natur og landbrug.  

Det bliver et smukt og varieret landskab med en kombination af græs og træer samt tørre og våde arealer. 60 procent af arealerne overgår til natur. 40 procent af arealerne dyrkes med økologisk græs.  

Læs også

Skov- og græsningslandskabet byder på stor diversitet for naturen og for indtægtsmuligheder. Den største indtægt vil komme fra højkvalitets kødproduktion fra anguskvæg. Det er kød, som er produceret på arealer, der bevarer naturlige kulstoflagre, tilbageholder kvælstof og understøtter en rig biodiversitet og med god samvittighed skal spises som luksusvare.

Græsproduktionen skal først og fremmest afsættes som foder, der fortrænger import af soja og modvirker opdyrkning af regnskov i Sydamerika. Alternativt kan græsset afsættes som biomasse til grøn biogasproduktion, der frigør os fra import af naturgas fra Rusland. 

Naturpositiv erhvervsudvikling, bæredygtig fødevareproduktion og natur- og miljøgenopretning kan gå hånd og hånd.

Helga Grønnegaard
Projektchef, Urland

Det er en måde at forvalte jord på, som er nøje afstemt i forhold til jordbund, årets gang, dyrevelfærd og grønne værdikæder.  

Sådan får vi skala og hastighed i omlægningen  

Danmark er foregangsland for udviklingen af vedvarende energi. Lige om hjørnet ligger store perspektiver for næste grønne eventyr, der kobler landbrug og fødevareproduktion tæt sammen med opfyldelse af energi-, klima- og biodiversitetsmål. 

Bureaukratiske tilskudsordninger, der kompenserer for et tab, er ikke velegnet til at drive grøn omstilling fremad med stor hastighed.

Private virksomheders interesse for at bidrage med løsninger på klima- og biodiversitetskrisen kan blive det forhold, som giver landmændene attraktive, alternative forretningsmodeller for naturpositiv landbrugsdrift og skaber hastighed i omlægningen.

Der er god inspiration at hente fra England, hvor offentlige tilskud kan udbetales som lånekapital til landmænds naturprojekter. Lånekapitalen tilbagebetales fuldt ud ved salg af CO2-, natur-, kvælstof- og vandtilbageholdelseskreditter til arealudviklere og øvrige virksomheder.  

Klimarådets analyse er en vigtig anledning til en fornyelse af vores planlægning, tilskudssystem og landskabstilgang.

Naturpositiv erhvervsudvikling, bæredygtig fødevareproduktion og natur- og miljøgenopretning kan gå hånd og hånd og bidrage med nye værdier, der bliver i lokalområderne, hvis pragmatik og helhedsløsninger igen får plads i landskaberne.  

Temadebat

Kan og skal Klimarådets anbefalinger om arealanvendelse blive til virkelighed?

Skal man billigst muligt nå både natur-, miljø- og klimamål i Danmark, bør man stoppe produktionen på en tredjedel af det danske landbrugsareal.

Sådan lyder analysen fra Klimarådet. Men hvilke konsekvenser kan og bør anbefalingerne få? Det spørger Altinget en række aktører om. 

- Tom Heron og Lisbeth Henricksen, hhv. adm. direktør i Seges Innovation og direktør for innovation, Seges. Læs indlægget

- Laila Kildesgaard, ekspert i grøn omstilling, tidligere klimadirektør, KL. Læs indlægget.

- Helga Grønnegaard, projektchef, Urland. 

- Tage Duer, projektleder, Concito.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helga Grønnegaard

Projektchef for strategisk udvikling, Urland
cand.scient. (Københavns Uni. 2000)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024