Hvidovre: Vi klarer ikke kystsikringen alene

Af Helle Adelborg (S)
Borgmester i Hvidovre Kommune

Som i flere andre kystkommuner var vi i Hvidovre på overarbejde i starten af januar.

Den stigende vandstand resulterede i oversvømmelser både langs Kalveboderne, men også ved Harrestrup Å. Oversvømmelserne kom mindre end en måned efter, at jeg i et indlæg i Berlingske understregede, at stormfloder udgør risiko for de danske kystkommuner, og at det er en opgave, den enkelte grundejer eller kommune ikke kan håndtere alene.

Godt beredskab er ikke altid nok
Heldigvis har vi nu et stort fælles Hovedstadens Beredskab, som Hvidovre Kommune er en del af. De har udstyret og styrken til at håndtere den slags hændelser. Og de gjorde sammen med mange frivillige en fantastisk indsats langs vores kyst den dag og aften og reddede mange boliger fra skader.

Men selv et godt beredskab er ikke altid nok. 4. januar fik vi netop vist i praksis, at vand ikke kender kommunegrænser, da stormfloden fortsatte ind ad Harrestrup Å – der ligger i Københavns Kommune – og oversvømmede nogle parkområder og ved den lejlighed gjorde stor skade på flere boliger i Hvidovre Kommune.

Naturligvis lærer vi af de oplevelser, og vi er allerede i fuld gang med at finde løsninger, der kan stoppe vandet inden næste gang. Og vi gør det selvfølgelig i tæt samarbejde med Københavns Kommune.

Jeg vil endnu en gang appellere til Folketinget om, at der hurtigst muligt bliver fundet en fælles løsning mellem staten og kommunerne, så vi kan sikre de udsatte kystområder.

Helle Adelborg (S)
Borgmester i Hvidovre Kommune

Fælles indsats
Men der er grænser for hvor høje diger, der kan bygges midt i et tæt bebygget område, hvis området stadig skal kunne bruges til daglig. Derfor skal vi vælge de løsninger, der giver reel beskyttelse og som sikrer flest boliger og værdier for investeringen.

Og det gør vi ikke langs Harrestrup Å. Det gør vi i en fælles indsats for at løse problemet langs hele kystlinjen omkring København. Ellers løber vandet bare udenom igen. Vi kan her nogle uger efter vandet ramte os glæde os over, at stormfloden kun nåede op på 1,5 meter denne gang – og ikke de 2,8 meter, som den nåede op på i 1872 – eller de 3,8 meter, som vi også må forvente ved sjældne lejligheder.

Jeg vil derfor endnu en gang appellere til Folketinget om, at der hurtigst muligt bliver fundet en fælles løsning mellem staten og kommunerne, så vi kan sikre de udsatte kystområder. Det er en national udfordring og ved at investere i forebyggelse med kystsikring, kan vi spare samfundet for milliardtab i sidste ende.