Ingeniører: Vandets stemme bliver glemt i valgkampen

DEBAT: Drikkevandet har manglet omsorg de sidste mange år. Regeringens forslag til en sundhedsreform, hvor jordforureningsopgaven tages fra regionerne, er seneste eksempel, mener Jens Brandt Bering, der advarer mod centralisering af jordforureningsområdet.

Af Jens Brandt Bering
Formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniørers (FRI) Miljø- og Klimaudvalg og forretningschef for Vand & Forsyning, Niras

Rent drikkevand baseret på grundvand er noget, vi danskere i mange år har taget for givet. De seneste faretruende fund af pesticider i drikkevandet er alvorlige.

Disse fund burde medvirke til, at forurening af jord- og grundvand ville have en afgørende stemme i valgkampen til det kommende folketingsvalg 5. juni. Desværre ser det ud til, at vandets stemme ikke bliver prioriteret i valgkampen.

Danmarks høje forsynings- og fødevaresikkerhed er noget, danskerne traditionelt set har været stolte af. At vores grundvand tidligere har fremstået som rent og kun krævet simple vandrensningsmetoder er ligeledes noget, vi historisk set har været stolte af.

Spørgsmålet melder sig dog, om vi kan være stolte af den måde, vi har behandlet vores grundvand på de sidste årtier?

I FRI mener vi, at drikkevandet har manglet omsorg de sidste mange år. Rent drikkevand er ikke nogen selvfølgelighed, og det er vi blevet mindet om talrige gange. Sprøjtemidler såsom pesticidrester, chloridazon, nedbrydningsproduktet dimethylsulfamid (DMS) og chlorothalonil-amidsulfonsyre er massivt til stede i vores drikkevand. Omfanget af disse sprøjtemidler i vandet er ildevarslende.

Danskernes grundvand har krav på en fuldstændig beskyttelses-, kortlægnings- og overvågningsindsats. Derfor er det afgørende, at vi styrker indsatsen mod grundvandsforureningen, således at vi sikrer vandet for fremtidige generationer. Af samme årsag bør dette emne være et af de helt centrale emner i valgkampen, inden det er for sent.

Nye tal er bekymrende
En ny opgørelse fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) viser, at 41 procent af de danske vandværkers boringer leverer drikkevand med pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider.

I cirka ti procent af boringerne er grænseværdien oversteget med 0,1 mikrogram per liter. DMS, der er at betragte som det mest udbredte stof, findes i 30 procent af de i alt 1.565 vandboringer, der blev undersøgt i perioden 2018-2019.

Disse tal vækker alvorlig bekymring. Tallene er dog ikke nødvendigvis en ny virkelighed, men et udtryk for nye testmuligheder af vandet og stofferne.

Centralisering er et skridt tilbage
Ovenstående er i sig selv bekymrende, men læg hertil regeringens plan om at nedlægge regionerne og centralisere grundvandsforureningsområdet.

Regionerne har en unik forståelse og indsigt i kombinationen mellem hydrogeologisk indsigt, specialistviden om jord- og grundvandsforurening samt forvaltningspraksis. Hvis disse fagmiljøer nedrives, vil det skabe uanede konsekvenser for selve drikkevandet og tilliden hertil.

Samtidig må statens fokus på de ni generationsforureninger ikke skygge for truslerne mod grundvandet og drikkevandsforsyningen. Disse forureninger udgør ikke en risiko for grundvandet, og derfor må de ikke medføre færre ressourcer til kortlægning, oprensning og opsporing af de forureninger, der ligger tæt på vandværksboringerne.  

Der er ingen tvivl om, at regionernes nedlæggelse vil få en stor betydning for drikkevandsforsyningen, hvis dette medfører en nedlæggelse og tab af den regionale planlægning, tænkning og indsigt i grundvandet.

Staten og kommunerne er ikke i stand til at erstatte regionernes viden på nuværende tidspunkt, og kommunerne vil ikke prioritere grundvandet i samme omfang, da de skal balancere mellem lokale hensyn, lokalt erhverv og så videre. På den anden side har staten ikke den lokale og regionale indsigt og viden.

Vandkredsløbet er uden tvivl en svær størrelse, både fagligt og forvaltningsmæssigt. Vandet går på tværs af kommunegrænser, og dertil har Danmark en stor geologisk variation på tværs af landet. Nedlæggelsen af regionerne vil fjerne den nuværende fungerende struktur og medføre et tab af lokal og regional viden og kendskab til vandet.

Nedlæggelse af amterne medførte et tab af viden i forhold til vandløb og grundvand. Selv samme situation vil potentielt ske med nedlæggelse af regionerne. Der er brug for et niveau mellem det kommunale og statslige, og kun regionerne kan sikre og varetage vandkredsløbet. Dertil er grundvandsforureningsområdet ikke eneste brik i spillet – områder, såsom klimatilpasning og vandmiljø i søer og vandløb har også en central rolle.

Jordforurening kræver også ansvar
Danske Regioner har for nylig, ud over truslen fra sprøjtemidlerne i drikkevandet, kortlagt og udpeget 1.228 forurenede grunde, som udgør en potentiel forureningsfare for det nærliggende vandmiljø. Der vurderes et behov for indsatser i cirka 90 af disse områder for at forhindre en spredning af forureningen til selve vandmiljøet. Omkostningerne for disse indsatser og afklaringen af de resterende forurenede grunde er estimeret til cirka 1,3 milliarder kroner. 

Drikkevandsforsyningen er naturligvis et meget bekymrende område. Grundvandet og drikkevandet er dog ikke de eneste forureningsområder, der bør adresseres af politikerne. Jordforurening, natur og vandmiljø er også centrale områder, der bør ageres på nu.

De rigtige til at sikre håndteringen af både jord- og grundvandsforurening fremadrettet vil være regionerne eller en regional forankring, og derfor er det afgørende, at en kommende regering har dette for øje, når sundhedsvæsenets fremtidige struktur besluttes af et nyt folketing.

Forrige artikel Jægere: Danmark kan få 100.000 hektar natur helt gratis Jægere: Danmark kan få 100.000 hektar natur helt gratis Næste artikel Forskere: Den største klimatrussel mod Danmark er stigninger i vandstanden Forskere: Den største klimatrussel mod Danmark er stigninger i vandstanden