Debat

Regionerne: Vi kan ikke længere tage rent drikkevand for givet

DEBAT: I Danmark har man i mange år taget det som en selvfølge, at der kommer rent drikkevand ud af hanerne. Men sikkerheden for vores fælles grundvand er sat over styr, fordi Folketinget ikke vil finde de nødvendige penge til opgaven, skriver Heino Knudsen.

Regionerne har ofte talt for døve øre, når de har efterlyst flere penge til beskyttelse af drikkevandet, skriver Heino Knudsen (S).
Regionerne har ofte talt for døve øre, når de har efterlyst flere penge til beskyttelse af drikkevandet, skriver Heino Knudsen (S).Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Heino Knudsen (S)
Regionsrådsformand i Region Sjælland og formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer

Altinget bragte 28. maj et indlæg fra Jens Brandt Bering, som mener, at vandets stemme bliver glemt i valgkampen. Jeg er helt enig med ham, og jeg synes, det er foruroligende, at vi ikke taler mere om det og ikke gør mere ved det.

Indbyggerne i den lille landsby Ledøje vest for København har ikke kunnet drikke vand fra hanen siden slutningen af april. Drikkevand skal hentes på et lille torv, fordi der er fundet pesticidrester i vandet fra det lokale vandværk.

Jeg er både ked af og utrolig vred over, at det virkelig er kommet dertil, at vi har sat sikkerheden for vores fælles grundvand over styr, fordi vi ikke vil finde de penge, det vil koste at rydde op i fortidens miljøsynder.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Vi skal have ryddet op i fortidens forureninger, uanset om det er generationsforureningerne på Harboøre Tange og i Grindsted, gamle fabriksgrunde eller nedgravede pesticiddunke fra landbrug.

Ja, det med at grave pesticiddunke ned var faktisk anbefalingen tilbage i 1960'erne. Man tror jo, det er løgn, når man hører det, men sådan var det. Uanset om det var ude i landbruget, på garveriet eller hos de store kemifabrikker. Det giftige affald skulle ”deponeres” eller graves ned.

Med det nuværende tempo vil det tage årtier at oprense de forureninger, vi allerede kender.

Heino Knudsen (S)
Regionsrådsformand i Region Sjælland og formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer

Over 37.000 forurenede grunde
Vi er heldigvis blevet meget bedre til at beskytte miljøet og vores grundvand. Gudskelov for det. Men vi skal blive endnu bedre – og så skal vi have ryddet op i alt det gamle svineri, der ligger rundtomkring. Sagen er, at den forurening, vi finder i grundvandet i dag, kommer fra forureningskilder, der har ligget der længe.

Det er for eksempel spild fra utætte vaskepladser, hvor landmænd har skyllet deres sprøjter. Tidligere troede ingen, at det kunne være et problem. Men på Skelstofte Hovedgård på Lolland er pesticider fra en gammel vaskeplads nået hele vejen ned til grundvandet. Her er regionen nu i gang med at pumpe grundvandet op for at sikre den vigtige Skelstofte Kildeplads mod forureningen.

Der er 37.000 kendte forurenede eller muligt forurenede grunde i Danmark, hvor der ikke længere er en ”forurener” til at betale for oprydningen. Opgaven med at rense grundene er givet til regionerne, der årligt bruger cirka 437 millioner kroner på opgaven. Med den indsats vil det desværre tage flere årtier, inden der er ryddet op. Vel at mærke bare på de forureninger, vi kender i dag.

Vi må forvente, at der kommer flere nye til, i takt med at vi undersøger grunde og gamle lossepladser. Regionerne er nemlig også ansvarlige for at opspore og kortlægge nye forureninger, der potentielt truer grundvandet.

De senere år har vi særligt fokuseret på pesticiderne. Her har regionerne samlet set kig på op imod 4.500 maskinstationer, gartnerier og andre steder, hvor der er mistanke om spild eller nedgravede rester.

Hvad skal der ske med vores truede grundvand?
Vi har fra regionernes side længe kæmpet for, at der bør gøres meget mere for at finde og rense gamle pesticidforureninger, inden de går i grundvandet. Vi har også advaret om, at netop de stoffer meget hurtigt kan gå i grundvandet og nå vores drikkevandsboringer. Desværre har vi ofte talt for døve øren, når vi har sagt, at der skal gøres mere, og at det koster nogle penge.

Jeg er derfor personligt glad for, at Rigsrevisionen for nylig satte sig for at undersøge, om staten gør nok for at beskytte grundvandet i Danmark. Altså det vand, som bliver til det drikkevand, vi alle sammen drikker fra hanen.

Men Rigsrevisionens rapport må ikke blive en sovepude, mens vi venter på deres afgørelse. I min optik er vi nødt til at gøre noget mere og gøre det nu. Med det nuværende tempo vil det tage årtier at oprense de forureninger, vi allerede kender. Der er ingen af os, der kan være tjent med, at vi drikker forurenet vand.

Vi har i mange år taget rent drikkevand fra hanen som en selvfølge i Danmark, men gør vi ikke noget ved de gamle forureninger, så er det slut med at drikke rent, urenset grundvand.

Vi har derfor brug for, at den kommende regering og et nyvalgt folketing vil prioritere penge til en større indsats, end vi ser i dag. Eller skal vi først reagere med større prioriteringer og indsatser, når det er for sent, og vi som i Ledøje ikke længere kan drikke vores grundvand direkte fra hanen?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Heino Knudsen

Regionsrådsformand (S), Region Sjælland, bestyrelsesmedlem, Danske Regioner, formand, løn-og praksisudvalget, Danske Regioner, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Guldborgsundkredsen
Erhvervsuddannet

0:000:00