Debat

JA: Dansk landbrugsjord kan binde CO2

DEBAT: Der er et globalt skift undervejs, hvor organisationer bruger grønne dyrkningsmetoder til at binde CO2 til landbrugsjord. Også i Danmark er det tid til en ny jordbrugsrevolution, skriver formanden for JA. 

Landbrug med større fokus på sund jord binder mere CO2 og er godt for klima, miljø og biodiversitet, siger Hans-Henrik Jørgensen. 
Landbrug med større fokus på sund jord binder mere CO2 og er godt for klima, miljø og biodiversitet, siger Hans-Henrik Jørgensen. Foto: Morten Juhl/ Ritzau Scanpix
Astrid Johanne Bjørnskov
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hans-Henrik Jørgensen
Formand for JA – fagforening inden for natur, miljø og fødevarer

I sidste uge kom endnu en dyster klimarapport, som satte spørgsmålstegn ved, om vi kan holde os inden for temperaturstigning på to grader, og om det overhovedet er nok. Rapporten understreger, at vi skal handle nu og klogt. Den gode nyhed er, at vi allerede kender gode løsninger, og at de kan indføres hurtigt.  
Danmarks og verdens landbrugsjorder har nemlig potentiale til at binde mere CO2 og være en sikker og effektiv vej til at nedbringe CO2 i atmosfæren.

Jord kan dyrkes til at optage CO2
Videnskabelige studier har vist, at verdens landbrugsjorder allerede har mistet op imod 50 procent af deres kulstofindhold. Det positive er, at CO2 tabt fra landbrugsjord, i modsætning til CO2 fra fossile brændsler, kan genopbygges og endda inden for en kortere årrække. Men det kræver, at vi skifter fokus og i højere grad implementerer bæredygtige dyrkningssystemer.

Samme argumenter blev fremført af den franske regering under COP21 i Paris, ”4 per 1000”-initativet. Titlen dækker over, at vi kan øge kulstofindholdet med 0,4 procent pr. år med ændrede dyrkningssystemer. Potentielt ville den samlede CO2-binding med en stigning på 0,4 procent kulstof i alle verdens landbrugsjorder være lige så stor som de samlede årlige menneskeskabte CO2-udledninger.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected] 

Det handler om at undgå bar jord, variere sædskiftet, bruge efterafgrøder, tilbageføre halm, husdyrgødning og kompost og undgå hård jordbearbejdning. Principperne er blevet fremhævet i ”Smartsoil”, der var et projekt med forskere fra flere europæiske universiteter, som kom med anbefalinger til et mere klimasmart landbrug.

Fra grøn til jordbrun revolution 
Verden over arbejder forskellige organisationer med nye dyrkningssystemer under titler som for eksempel ”Conservation agriculture”, ”Regenerative agriculture” og ”No-till” (pløjefrit). De tager alle udgangspunkt i samme principper som ”Smartsoil”. Fælles er, at de dækker over en trend væk fra pløjede systemer og imod et større fokus på sund jord, der binder mere CO2 og er godt for klima, miljø og biodiversitet.

Herhjemme er der stort potentiale i flerårige græsmarker og ny bioraffineringsteknologi, da store dele af Danmarks arealer er blevet dyrket i mange årtier og blandt andet derfor lider af lavt kulstofindhold.

Hans-Henrik Jørgensen
Formand for JA

Herhjemme er der stort potentiale i flerårige græsmarker og ny bioraffineringsteknologi, da store dele af Danmarks arealer er blevet dyrket i mange årtier og blandt andet derfor lider af lavt kulstofindhold. Det er særligt sjællandske jorder, hvor der er stort potentiale for at binde mere kulstof.

Landbruget har tidligere gennemgået en ”grøn revolution”, hvor man opfandt kunstgødning og pesticider, der fordoblede udbytterne. Nu er det på tide med ”jordbrun-revolution”, hvor vi sætter fokus på bæredygtige dyrkningssystemer, som modarbejder klimaforandringer og er robuste og gode for miljøet.
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans-Henrik Jørgensen

fhv. formand, JA, fagforening for kandidater og studerende inden for natur, miljø og fødevarer

0:000:00