Landmand: Kære politikere, nu skal I vise, at samfundet vil landbruget

Af Knud Jeppesen
Landmand

Som aktiv og moderne landmand er jeg også berørt af den rekordtørre sommer i 2018. Selvfølgelig har vi landmænd nydt det dejlige vejr med sol og varme som så mange andre, men når man så ser, hvordan planterne på markerne var i misvækst, store træer smider bladene, små vandløb er tørret ud, og alt liv i dem er væk, ja, så tænker man alligevel lidt over tingene.

Især når vi i efteråret 2017 fik så meget regn, at vi havde svært ved at høste og slet ikke kunne komme i marken og så vores vinterafgrøder – hvad vil fremtiden så ikke bringe?

Nu har jeg været med så længe, at jeg mindes tørken i 1975. Den var lige så slem som 2018. Forskellen er, at dengang var der ikke en bekymrende klimaindustri, der gav os dårlig samvittighed over alting. Dengang var det bare tørt, og sådan var det. Så hvis der er 40 år imellem ”århundreders” tørke, så er det jo til at leve med. Jeg kan så oplyse, at 1976 var næsten lige så tørt – håber ikke, vi også får to år i træk denne gang!

Mange politikere har været ude at sige, at de godt forstår problemerne, og at de vil gerne hjælpe – ”bare det ikke koster samfundet penge”. Lidt henstand og flytte nogle datoer kan man være med til. Men I må klare jer selv økonomisk, er budskabet. Det var også landbrugets første udmelding, at ”det klarer vi selv”. Men situationen er meget værre, end man troede i starten.

Vis, at I er der for os
Det kan bare ikke være rigtigt, at det øvrige samfund, som kører i højt gear og snakker velfærd og lønstigninger, kritiserer mange af de ting, vi foretager os, selvom vi følger alle regler, og så må landbruget økonomisk halte bagefter. Tænk på, at landbruget og fødevareklyngen henter omtrent 110 milliarder kroner om året til samfundet – det er over 2 milliarder om ugen eller 12 millioner i timen året rundt.

Det er belastende at arbejde i erhverv, der, selvom vi opfylder de af samfundet opsatte regler, hele tiden mistænkeliggøres og beskyldes for, at vi ødelægger jord, vand og klima.

Knud Jeppesen
Konventionel landmand

Tænk, hvis landbruget sagde, ”Kære samfund, I må klare jer selv”. Hold da op, nogle kæmpe besparelser, der skulle til rundt i samfundet.

Da vores banker var i knibe (mest) på grund af udefrakommende begivenheder, blev der lavet tre-fire bankpakker for at få dem på fode igen. Der smuttede nogle banker i svinget, men samfundet havde jo brug for bankerne, så det var klogt nok at hjælpe dem igennem. Bankerne tjener mange penge nu og er så dem, der sidder og vurderer, hvem der ryger i svinget, mens de har deres eget på det tørre.

Statsministeren har sagt ”Vi har brug for jer. Så derfor vil vi også være der for jer, når I har brug for os”. Så kære Lars Løkke og alle I andre velmenende politikere: Så er det nu, I må vise, at samfundet vil landbruget.

I den sammenhæng er det bedøvende lige meget, om vi er konventionelle eller økologer – tørken har ramt alle lige hårdt. Vi har alle brug for jer nu. Det kan ikke passe, at landbruget, der i mange år har bidraget kraftigt til samfundsøkonomien, skal have så svært ved at få en økonomisk håndsrækning, når vi bliver ramt af en udefrakommende økonomisk lussing.

Alt det der med at flytte datoer for dit og dat og udsætte skatter, som skal betales tilbage over mange år, hjælper altså ikke alle dem, der skal i banken og have kredit til at købe alt det foder, de mangler på grund af tørken.

Fjern skatter, afgifter og urimeligheder
Tænk på, at vi i mange år har betalt ejendomsskat af den jord, vi driver (cirka 450 millioner årligt), før vi har tjent en krone. Hvem andre i samfundet gør det? Vi betaler høj kemiafgift af godkendte og miljøvenlige plantebeskyttelsesmidler. Vi har en masse restriktioner i Danmark, som vores nabolande ikke har. Fjern disse skatter, afgifter og urimeligheder nu, og lad os komme videre. For nylig kunne man da nemt finde en milliard til at fremme økologien.

Lad nu landbruget komme til at tjene penge og have mulighed for at oparbejde en kapital-buffer, så vi bedre selv kan stå imod næste gang, der kommer modgang. Og tjener vi penge, betaler vi selvfølgelig skat af overskuddet til samfundet som alle andre virksomheder. Oveni de 12 millioner kroner, der stadig kommer ind hver time året rundt.

Mistænkeliggørelse 
Disse tiltag kan være en hjælp her og nu for dem, der har lidt store tab på grund af tørken, men det løser ikke den generelle indtjeningskrise, der har været hos landmændene de seneste otte-ti år.

Vi er også nødt til at se på den gæld, der er oparbejdet i landbruget de senere år på grund af Ruslands-boykot, restriktioner og ulige konkurrence med andre lande. Det bidrager også til, at det er svært at få generationsskiftet mange landbrug fremover. Der må kunne laves en finansieringsform, der gør, at de mange unge og dygtige landbrugstalenter kan komme i gang, uden at de skal rejse uhørt store kapitalsummer, som de og deres familier skal kæmpe med i mange år. Det er både i landbrugets, bankernes og dermed også samfundets interesse.

Den nuværende måde at bestemme over landbruget med teoretiske beregningsregler, paragrafsanktioner og bøder kombineret med politikere, der skal høste stemmer ved at overgå hinanden i at være mest grøn og agerer ud fra følelser og halve sandheder frem for fakta, er uholdbar og ikke værdig over for et helt erhverv.

Det er belastende at arbejde i erhverv, der, selvom vi opfylder de af samfundet opstillede regler, hele tiden mistænkeliggøres og beskyldes for, at vi ødelægger jord, vand og klima. For selvfølgelig vil/skal landbruget også deltage i at bevare vores klode så sund, frugtbar og brugbar for vore efterkommere som muligt. Og vi kan gøre mange ting for klimaet. Men det gøres ikke med afgifter og ublu krav uden økonomisk ansvarlighed fra det øvrige samfund.

Fælles forståelse
Så derfor mener jeg, at vi er nødt til at sætte os omkring bordet og få en snak med forskere, embedsfolk, politikere og forbrugere om, hvordan vi fremover kan arbejde sammen om at bevare og udvikle en dynamisk fødevareproduktionen i pagt med naturen i Danmark.

Det kan vores naboer i Sverige og Tyskland. Der arbejder embedsværket som rådgivere for landmanden til gavn for både erhverv og natur, i stedet for som hos os, hvor der ageres med tåbeligt regel- og paragrafrytteri, der ikke gavner naturen.

Hvis vi skal nå bedre resultater, skal vi alle trække i samme retning i fællesskab og med fælles forståelse og respekt for hinanden.